Afgørelse

Krav om rentekompensation m.v. begrundet i forløbet af en lånesag, herunder ekspeditionstiden.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om rentekompensation m.v. begrundet i forløbet af en lånesag, herunder ekspeditionstiden.

Sagens omstændigheder

Den 19. august 2009 var klageren og hendes far, F, til møde i Roskilde Bank (FS Finans), hvor klageren var kunde. Engagementet bestod af en lønkonto (-607), en ungdomsopsparingskonto (-138) med et indestående på ca. 70.000 kr. og et boliglån (-044) med en saldo på 254.098,73 kr. Seneste rentetilskrivning på lånet var den 1. juli 2009. Til sikkerhed for lånet havde banken håndpant i et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i klagerens ejerlejlighed. Klageren havde desuden et fastforrentet 5 % lån på ca. 1 mio. kr. i Totalkredit.

Ifølge et af banken udarbejdet referat fra mødet accepterede banken under nærmere angivne omstændigheder at omlægge Totalkreditlånet til et rentetilpasningslån (F1) med afdragsfrihed. På boliglånet havde banken varslet en forhøjelse af renten pr. den 1. oktober 2009 fra 7,5 % p.a. til 10 % p.a. Af referatet fremgår i øvrigt blandt andet:

"…

Boliglån nr. -044 indfries af [F]. (Evt. i løbet af et par måneder. Hvis ikke boliglånet er indfriet før overførsel til [pengeinstituttet P], vil vores ejerptb. spærre for en konvertering. Der kan stadig konverteres mod min. 50% af besparelsen anvendes til nedbringelse af Roskilde Bank, og at Roskilde Bank har fået fuld indsigt i økonomien. Har vi dokumentation for, at vi bliver indfriet, vil vi ikke have nogen indvendinger i konverteringen).

Rest engagementet overføres til [P].

…"

Den 13. oktober 2009 blev der oprettet en kurskontrakt om indfrielse af det eksisterende Totalkreditlån pr. den 20. november 2009 til kurs 99,8.

Den 30. oktober 2009 oprettede banken en mellemfinansieringskonto (-978) til klageren.

Det eksisterende Totalkreditlån blev den 20. november 2009 indfriet via mellemfinansieringskontoen.

Pr. den 1. december 2009 blev klagerens lønkonto (-607) og indeståendet på opsparingskontoen (-138), som nu udgjorde ca. 68.000 kr., overført til P.

Den 13. januar 2010 blev omprioriteringslånet hjemtaget. Samme dag godtgjorde banken renteudgiften på mellemfinansieringskontoen, som udgjorde 21.219,78 kr. Banken har anført, at man herved fuldt ud kompenserede klageren for, at indfrielsen af det eksisterende lån skete for tidligt.

Omprioriteringslånet var et rentetilpasningslån uden afdragsfrihed. Pantebrevet fik anmærkning om ejerpantebrevet, der fortsat lå til sikkerhed for boliglånet. Banken påførte ejerpantebrevet en rykningspåtegning med henblik på tinglysning. Tinglysningen trak ud, fordi ejerpantebrevet først skulle digitaliseres.

Klageren har anført, at hun ønskede et rentetilpasningslån med afdragsfrihed, hvilket også fremgår af bankens referat fra mødet den 19. august 2009. Det beroede derfor på en fejl, at banken hjemtog et lån uden afdragsfrihed. Banken har anført, at klageren underskrev en konverteringserklæring, hvoraf det fremgik, at rentetilpasningslånet skulle være med afdrag.

Den 31. marts 2010 udviste mellemfinansieringskontoen en negativ saldo på 4.620,89 kr.

Den 16. august 2010 sendte banken proformaopgørelser pr. den 1. september 2010 for mellemfinansieringskontoen og boliglånet til klageren. Proforma­opgørelserne blev endvidere pr. e-mail sendt til F.

Den 26. august 2010 blev mellemfinansieringskontoen lukket. Banken forhøjede klagerens boliglån til dækning af den negative saldo på mellemfinansieringskontoen, som nu var forøget til 6.541,55 kr. som følge af betaling af tinglysningsafgift (1.400 kr.), rykkergebyrer (3 x 100 kr.) og renter.

I forbindelse med den første ordinære rentetilpasning af Totalkreditlånet pr. den 31. august 2010 blev lånet uden omkostninger for klageren ændret til et rentetilpasningslån med afdragsfrihed.

Den 15. november 2010 indsatte F 200.000 kr. på klagerens boliglån. Banken kvitterede for indbetalingen og sendte en proformaopgørelse, hvor lånets restgæld pr. den 10. december 2010 blev opgjort til 38.666,14 kr.

Ved årsskiftet 2010/2011 indsatte F 15.666,14 kr. fuld og endelig afgørelse af mellemværendet vedrørende boliglånet, idet han modregnede 23.000 kr. i kompensation til klageren. (38.666,14 kr. ÷ 23.000 kr.= 15.666,14 kr.).

Ved e-mail af 3. januar 2011 meddelte banken, at man ikke kunne acceptere indbetalingen som en fuld og endelig indfrielse af lånet. Banken anmodede om, at hele restgælden på lånet blev indfriet, hvorefter man ville frigive ejerpantebrevet. Hvis lånet ikke var indfriet fuldt ud den 1. februar 2011, ville det blive opsagt og inddrevet gennem retslig inkasso.

Parternes påstande

Den 3. februar 2011 har F på vegne af klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans) skal betale mindst 24.920,66 kr. i rentekompensation m.v.

Roskilde Bank (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

F har anført, at banken bør yde en rentekompensation for boliglånet i ca. et år, svarende til 10 % af ca. 230.000 kr. eller 23.000 kr.

Banken bør endvidere godtgøre 1.920,66 kr. (6.541,55 kr. - 4.620,89 kr.), som var unødige omkostninger (tinglysningsafgift, rykkergebyrer og renter), der påløb mellemfinansieringskontoen.

Derudover bør banken yde klageren en rentekompensation, hvorved klageren stilles som om afdragene på Totalkreditlånet fra hjemtagelsen i januar 2010 til ændringen i august 2010 i stedet var blevet indbetalt på boliglånet.

Endelig bør banken yde en kompensation for den tid, som han og klageren har brugt på sagen.

På mødet i august 2009 blev der truffet aftale om omprioritering og indfrielse af boliglånet. I forbindelse med gennemførelsen af aftalen blev klageren som følge af bankens fejl og forsømmelser påført unødige omkostninger.

Omprioriteringen blev først iværksat ca. to måneder efter mødet. Banken begik fejl i forbindelse med indfrielsen af det eksisterende lån og hjemtog et forkert nyt lån. Banken ydede en rentekompensation for fejlen vedrørende det eksisterende lån. Fejlen vedrørende omprioriteringslånet blev rettet i august 2010, hvor klageren opnåede afdragsfrihed, som hun havde ønsket. Banken bør yde en rentekompensation, hvorved klageren stilles som om de afdrag, som ufrivilligt blev betalt på Totalkredit lånet i januar-august 2010, i stedet var blevet afskrevet på boliglånet, hvor renten var væsentligt højere.

Da Totalkreditpantebrevet blev tinglyst med anmærkning om ejerpantebrevet, burde banken have taget kontakt med henblik på gennemførelse af den aftalte indfrielse af boliglånet. I stedet iværksatte banken en overflødig aflysning af ejerpantebrevet, som blev langvarig fordi ejerpantebrevet først skulle digitaliseres. Klageren rykkede både før og efter tinglysningen af Totalkreditpantebrevet, men fik ikke sagens rette sammenhæng oplyst. Papirerne vedrørende lånesagen blev først sendt ca. et halvt år efter tinglysningen af pantebrevet.

Pengene til indfrielsen af boliglånet stod på hans kassekredit og kunne have været betalt når som helst.

Det var ikke muligt at få kontoudskrifter eller en opgørelse, der viste den præcise restgæld og hvorledes denne fremkom. De ønskede bl.a. oplysninger om, i hvilket omfang der var påløbet renter og omkostninger efter mødet i august 2009. Efter overførslen af lønkontoen den 1. december 2009 havde klageren ikke adgang til oplysningerne via netbank.

Da han i forbindelse med proformaopgørelserne i august 2010 anmodede om nærmere oplysninger, meddelte banken, at klageren havde fået tilsendt papirerne. Klageren havde imidlertid ikke modtaget dem.

Med henblik på at begrænse den urimeligt store rentetilskrivning på boliglånet indbetalte han á conto beløbet på 200.000 kr. Ved indfrielsen af restgælden fratrak han beløbet på 23.000 kr., som han skønnede, at banken var forpligtet til at betale klageren som kompensation for unødige omkostninger på grund af bankens fejl og forsømmelser under forløbet.

Mens rentesatsen på boliglånet steg betydeligt, bortfaldt rentetilskrivningen på
ungdomsopsparingskontoen helt. Rentesatsen på mellemfinansieringskontoen er aldrig blevet oplyst.

Roskilde Bank (FS Finans) har anført, at banken ikke har begået ansvarspådragende handlinger, og at klageren ikke har lidt noget tab.

Klageren har fået fuld kompensation for fejlen i forbindelse med omprioriteringen i efteråret 2009, hvor banken godtgjorde klageren en renteudgift på 21.219,78 kr. Samtidig sparede klageren 5 % rente af 1.037.485 kr. for perioden 20. november-31. december 2009, svarende til 5.763,81 kr.

Banken lod tvivlen om, hvorvidt omprioriteringslånet skulle være med eller uden afdragsfrihed, komme klageren til gode, idet omlægningen i august 2010 til et lån med afdragsfrihed blev gennemført uden omkostninger for klageren.

Renteudgifterne på boliglånet kunne have været undgået, hvis F havde indfriet lånet som aftalt.

Med henblik på at få slettet anmærkningen på Totalkreditpantebrevet, var det nødvendigt at få tinglyst en rykningspåtegning på ejerpantebrevet, hvilket var forbundet med en offentlig afgift på 1.400 kr.

Klageren accepterede underskuddet på mellemfinansieringen og dækningen af dette ved en forhøjelse af boliglånet.

Restgælden på boliglånet udgjorde 254.098,73 kr. den 19. august 2009, hvilket F og klageren fik oplyst på mødet samme dag. Restgælden fremgik endvidere af årsopgørelsen pr. den 31. december 2009. Klageren havde desuden adgang til netbank.

F var bekendt med digitaliseringen og tinglysningen af ejerpantebrevet, idet han flere gange besværede sig over den langsomme proces. Det har ikke medført noget tab for klageren, at ekspeditionstiden var lang på grund af digitaliseringen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Banken hjemtog ved en fejl realkreditlånet som et lån med afdrag. Banken ændrede uden omkostninger for klageren lånet til et rentetilpasningslån med afdragsfrihed. Banken godtgjorde i den forbindelse klageren en renteudgift på 21.219,78 kr., og klageren sparede tillige i den forbindelse renteudgifter på totalkreditlånet svarende til 5.763,81 kr. for perioden 20. november-31. december 2009.

Ankenævnet finder, at klageren herved fuldt ud er blevet kompenseret, herunder for en differencerente, for de fejl, som banken har udvist.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der heller ikke klageren omkostninger for tiden forud for sagens indbringelse for nævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige denne praksis i nærværende sag.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.