Løbetid, rentens størrelse på nyt udlån, variabel rente.
| Sagsnummer: | 191/1993 |
| Dato: | 20-09-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
Rente - udlån |
| Ledetekst: | Løbetid, rentens størrelse på nyt udlån, variabel rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagerens køb af en bil ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, i april 1987 klageren og dennes ægtefælle et lån på 128.110 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.480 kr., første gang den 1. juni 1987. Af gældsbrevet fremgik:
"Lånet forfalder til fuld indfrielse uden varsel den 1. maj 1993.
Rente af kapitalen eller dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, p.t. 13,750% p.a., der betales månedsvis bagud. I opkrævningsprovision beregnes p.t. kr. 10 pr. måned, som løbende tilskrives sammen med renten."
I forbindelse med lånets udbetaling modtog klageren en af indklagede udfærdiget beregning for lånets afvikling. På beregningen var anført, at beregningerne var "vejledende og skal tages med forbehold". Det var endvidere angivet, at lånets afvikling løb over 72 terminer, ligesom lånets beregnede restgæld ultimo 1987 til 1993 var oplyst.
Pr. 31. december 1992 var lånets restgæld 48.598,76 kr. Klageren rettede på dette tidspunkt henvendelse til indklagede om restgælden.
Indklagede har oplyst, at rentesatserne for lånet har været følgende:
Rentesats
april 1987 13,75
oktober 1987 14,50
december 1987 15,25
januar 1988 15,00
april 1988 15,50
juli 1988 15,00
09.10.1989 15,75
20.11.1989 17,25
18.05.1990 16,90
11.01.1991 17,50
01.06.1991 17,31
26.08.1991 18,00
06.11.1991 17,75
06.01.1992 18,00
01.05.1992 18,50
10.06.1992 19,00
15.09.1992 19,75
01.01.1993 22,46
01.02.1993 20,79
01.03.1993 20,44
01.04.1993 19,74
01.05.1993 18,37
Indklagede har endvidere oplyst, at rentesatserne for nye tilsvarende billån har været følgende:
Rentesats
23.04.1987 13,75 %
10.12.1987 15,00 %
28.03.1988 14,00 %
09.05.1988 14,75 %
26.09.1988 13,50 %
01.05.1989 14,50 %
08.09.1989 13,75 % - 14,75 %
09.10.1989 14,75 % - 15,75 %
20.11.1989 16,25 % - 17,25 %
18.05.1990 16,90 %
15.02.1991 17,31 %
26.08.1991 17,50 %
10.01.1992 16,50 %
Fra april 1992 ydede indklagede ikke længere lån af den omhandlede art. Indklagede har yderligere oplyst, at renten på nye lån etableret i perioden 10. januar - 31. marts 1992 har ligget 1% under normalsatsen. Indklagede har ved skrivelse af 17. februar 1993 til klageren oplyst, at renten på klagerens lån reguleres i takt med ændringerne i renten på Nationalbankens salg af indskudsbeviser beregnet ultimo hver måned som et gennemsnit af de i måneden fastsatte rentesatser udtrykt i procentpoint og efter udsving på minimum 0,25% i op- eller nedadgående retning.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er færdigafviklet pr. 1. maj 1993.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han havde en forventning om, at lånet ville være indfriet pr. 1. maj 1993, ligesom han finder, at lånet har været beregnet med en for høj rente.
Indklagede har anført, at renteændringerne er sket i overensstemmelse med gældsbrevets bestemmelse, hvorefter renten er variabel og beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art. Rentestigningerne har bevirket, at der fortsat er en restgæld på lånet på tidspunktet, hvor lånet ifølge låneaftalen forfalder til fuld indfrielse. Indklagede har i skrivelsen af 17. februar 1993 meddelt klageren, at man er indstillet på at lade lånet afvikle med den aftalte ydelse også efter den 1. maj 1993. Alle renteændringer er annonceret i dagspressen, og klageren har til enhver tid kunnet få oplysninger om den aktuelle rentesats ved henvendelse til indklagede. Den aktuelle rentesats og tilskrevne renter er endvidere fremgået af de månedlige ydelsesopkrævninger og af årsudskrifter, og klageren har derigennem tillige haft mulighed for at følge lånets udvikling. Der er endvidere ikke aftalt nogen ydelsesændring i forbindelse med renteændringer. Der foreligger endvidere passivitet fra klagerens side. Lånene er etableret i 1986 og 1987, og der er ikke klaget over renteberegningen til indklagede før umiddelbart før sagerne indbringes for Ankenævnet, dvs. der er forløbet ca. seks år, hvor ydelserne er betalt uden forbehold.
Ankenævnets bemærkninger:
Gældsbrevet indeholder ingen angivelse af lånets løbetid. Det må lægges til grund, at indklagede alene har oplyst klageren om, at lånet ville være afviklet den 1. maj 1993 under forudsætning af uændret rente. Lånet er imidlertid ydet med variabel rente, og klageren måtte således påregne, at lånets løbetid kunne blive forlænget som følge af renteforhøjelse, når der ikke samtidig skete regulering af lånets ydelse.
Efter gældsbrevet beregnes renten efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art. Herefter findes indklagede ikke at have været berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid har været gældende for nye lån af samme art som klagerens, dog bortset for tidsbegrænsede introduktionsrabatter for nye lån, hvortil det antages, at 1%-reduktionen på nye lån i tiden 10. januar 1992 - 31. marts 1992 hører.
For så vidt angår tiden efter 1. april 1992, fra hvilken dato indklagede ikke længere ydede nye billån, finder Ankenævnet, at renten bør nedsættes med 0,5% p.a., svarende til differencen mellem den fastsatte rentesats på klagerens lån og rentesatsen på nye lån, bortset fra introduktionsrabatten pr. 1. april 1992. Klageren findes ikke at have mistet adgangen til at påklage forholdet til Ankenævnet ved passivitet, idet det ikke kan antages, at klageren var eller burde have været klar over, at hans lån er blevet forrentet højere end nyere lån. Af samme grund foreligger der ikke forældelse.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger regulere lånets restgæld, således at der beregnes samme rente af klagerens lån som af nye lån af tilsvarende art fra 28. marts 1988 - 9. oktober 1989 og fra 11. januar 1991 til lånets udløb.Klagegebyret tilbagebetales klageren.