Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udlån, overtræk. Gebyr.

Sagsnummer: 522/1991
Dato: 14-04-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Gebyr - rykkergebyr
Ledetekst: Udlån, overtræk. Gebyr.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 24. juni 1990 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagedes Damhus afdeling, med anmodning om en overtræksbevilling på 4.027 kr. på sin lønkonto. Indklagede havde tidligere bevilliget klageren et overtræk på lønkontoen.

Ved skrivelse af 26. juni 1990 afslog afdelingen at yde klageren yderligere kredit eller lån og foreslog i stedet, at klagerens overtræk, der udgjorde 2.554,75 kr., omlagdes til et fast lån.

Ved lånedokument af 27. juni 1990 ydede afdelingen derpå klageren et fast lån på 3.029,75 kr., hvoraf 250 kr. udgjorde etableringsgebyr og 225 kr. kreditprovision.

Den 17. april 1991 bevilligedes klageren påny et overtræk på 3.900 kr. til den 1. maj 1991. Ved denne bevilling blev der beregnet et gebyr på 100 kr. Klageren rettede efterfølgende henvendelse til afdelingen den 22. april 1991 med anmodning om bevilling af yderligere overtræk på 1.500 kr. til den 1. maj 1991, hvilket indklagede imødekom. Ved denne nye bevilling blev der beregnet et gebyr på 100 kr. Overtrækket blev inddækket af klageren den 29. april 1990. For en fornyet overtrækstilladelse på 5.000 kr., der skulle løbe til den 1. august 1991, blev der beregnet et gebyr på 250 kr., der blev trukket på klagerens konto den 2. maj 1991. Da klageren ikke inddækkede dette overtræk den 1. august 1991, fremsendtes rykkerbreve til klageren den 7. og 21. august 1991. For hvert af disse rykkerbreve beregnede indklagede et gebyr på 140 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre de gebyrer, der er beregnet i forbindelse med omlægningen af overtræk til fast lån i juni 1990 og overtræksbevilling og rykkergebyr 1991.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han som arbejdsløs var nødsaget til at optage et lån til dækning af rejseudgifter til Sønderjylland, hvor hans syge mor boede. I maj/juni 1991 afslog indklagede imidlertid yderligere kreditgivning, og klageren var nødsaget til at anmode om henstand med huslejen pr. 1. juni 1991. Dette medførte efterfølgende, at klageren fik afslag på en ansøgning om fast ansættelse hos udlejer, hvor han tidligere havde arbejdet midlertidigt. Såfremt klagerens mor ikke havde været syg og var død den 21. april 1991, havde klageren ikke været nødsaget til at optage de omhandlende lån og få bevilliget de omhandlende overtræk. Klageren finder derfor ikke, at indklagede kan være berettiget til at opkræve de omhandlende gebyrer.

Indklagede har anført, at de pålagte gebyrer er i overensstemmelse med indklagedes almindelige forretningsbetingelser, og at klageren ved hver overtræksbevilling blev orienteret om, at der til bevillingen var knyttet et gebyr.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede findes med rette at have opkrævet gebyrer som sket, og gebyrerne findes endvidere ikke at være af en sådan størrelse, at der er grundlag for at nedsætte dem.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.