Forhøjelse af kassekredit.
| Sagsnummer: | 42 /1991 |
| Dato: | 17-06-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Forhøjelse af kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 1. marts 1988 forhøjede indklagedes Valby afdeling klagerens søns totalkonto i afdelingen med 20.000 kr., således at maksimum på kontoen herefter udgjorde 201.838,34 kr. Saldoen på kontoen på tidspunktet for forhøjelsen var 205.734,45 kr. (negativ).
Ifølge kreditaftalen skulle kreditten nedbringes med en månedlig ydelse på 5.000 kr., første gang den 1. april 1988.
Ved påtegning af udateret sikkerhedsdokument tiltrådte klageren at kautionere for 20.000 kr. af det til enhver tid skyldige beløb på sønnens totalkonto. Af dokumentets fortrykte tekst fremgik bl.a.:
"Totalkontoen er med variabel udnyttelse. Debitors udnyttelse af kontoen forud for det tidspunkt, hvor [indklagede] eventuelt vil gøre kautionen gældende, påvirker derfor ikke kautionisten eller tredjemandspantsætters forpligtelse."
Ved skrivelser af 21. oktober og 23. december 1988 rykkede indklagede klageren i hans egenskab af kautionist for indbetaling af restancer på totalkontoen. Ved skrivelse af 20. januar 1989 anmodede indklagede klageren om at indbetale kautionsforpligtelsen på 20.000 kr. omgående.
Efter at have brevvekslet med klageren og debitor vedrørende berettigelsen af at gøre kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren, overgav indklagede i marts 1989 kravet ifølge kautionsforpligtelsen til retslig inkasso. Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagedes advokat blev klageren ved stævning af 24. oktober 1990 sagsøgt til betaling af 20.000 kr.
Sagen er af Københavns Byrets den 19. februar 1991 udsat med henblik på forelæggelse for Ankenævnet.
Klageren har overfor Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke er berettiget til at gøre kautionsforpligtelsen gældende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han af sin søn blev anmodet om at kautionere for 20.000 kr. til brug for køb af en ejerlejlighed. Klageren blev i forbindelse med påtagelsen af kautionsforpligtelsen ikke gjort opmærksom på, at han kautionerede for en del af en forpligtelse på i alt 201.838,24 kr., idet han i forbindelse med underskrivelsen af sikkerhedsstillelsesdokumentet ikke fik forevist selve kreditaftalen. Såfremt han havde været opmærksom herpå, havde han ikke kautioneret. Klageren har endvidere anført, at det beløb, for hvilket klageren kautionerede, forlængst er afviklet, idet restgælden er nedbragt. Klageren finder, at indklagede ikke har overholdt sin oplysningspligt overfor ham som kautionist.
Indklagede har anført, at klageren ifølge sikkerhedsstillelses dokumentet har påtaget sig en beløbsbegrænset kaution på 20.000 kr. af det til enhver tid skyldige beløb på totalkontoen. Af sikkerhedsstillelsesdokumentet fremgår, at kontoen er med variabel udnyttelse, og at debitors udnyttelse af kontoen forud for det tidspunkt, hvor indklagede eventuelt vil gøre kautionen gældende, derfor ikke påvirker kautionistens forpligtelse. Da der ikke er tale om en delkaution, men om en beløbsbegrænset kaution, kan debitors indbetalinger ikke nedbringe kautionistens hæftelse, før debitors engagement med indklagede ikke længere overstiger kautionistens hæftelsesbeløb på de 20.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at en kautionist i almindelighed må kunne forudsætte, at provenuet af det kautionssikrede lån stilles til disposition for debitor i forbindelse med kautionserklæringens afgivelse, og at det derfor, såfremt kautionen skal stilles for allerede eksisterende gæld, må påhvile pengeinstituttet forud at oplyse kautionisten herom.
Af den foreliggende sag fremgår, at saldoen på totalkontoen på tidspunktet for klagerens afgivelse af kautionsløftet var 205.734,45 kr. og således oversteg kontoens kreditmaksimum - selv efter den samtidigt bevilgede forhøjelse heraf. Det fremgår endvidere ikke af det af klageren underskrevne kautionsdokument, at kautionen angik en forhøjelse af kreditten, der allerede var udbetalt, og indklagede har ikke oplyst, at klageren på anden måde fik oplysning herom eller var bekendt med det bagved liggende skyldforhold.
Efter det anførte findes klageren herefter ikke at være bundet af den afgivne kautionserklæring.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klagerens kautionserklæring ikke er bindende for ham. Klagegebyret tilbagebetales klageren.