Indfrielse til overkurs.
| Sagsnummer: | 216 /1994 |
| Dato: | 21-11-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - differencerente
Overførsel - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indfrielse til overkurs. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I
På et møde den 22. juni 1993 i indklagedes Store-Heddinge afdeling aftaltes det med klageren, at indklagede skulle forestå omprioritering af klagerens faste ejendom. Afdelingen indhentede herefter lånetilbud fra Realkredit Danmark, som forelå den 28. juli 1993. Ifølge tilbudet skulle der optages et nyt 30-årigt kontantlån på 500.000 kr., som skulle anvendes til indfrielse af tre lån i Realkredit Danmark med en samlet obligationsrestgæld på ca. 475.000 kr.
På et møde den 3. august 1993 med klageren aftaltes det, at låneomlægning skulle foretages som en straks-indfrielse af de eksisterende realkreditlån.
Den 12. august 1993 udbetaltes kontantlånet, idet der samtidig skete indfrielse af de tre hidtidige lån. Ved indfrielsen betaltes differencerenter på ialt 20.559,04 kr. Da provenuet af det nye realkreditlån ikke var tilstrækkeligt stort til fuldt ud at dække også differencerenterne, fremsendte indklagede den 17. august 1993 17.000 kr. til Realkredit Danmark; beløbet blev trukket på en indskudskonto, klageren havde hos indklagede. Ved omprioriteringens afslutning var saldoen på en oprettet omprioriteringskonto 4.239,78 kr. (negativ); indklagede udlignede saldoen ved overførsel fra klagerens budgetkonto. Indklagedes gebyr for omprioriteringen var på 2.750 kr.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder havde oplyst, at klageren ikke ville få udgifter i forbindelse med omprioriteringen. Den konto, hvorfra indklagede hævede 17.000 kr., var en opsparingskonto til et bestemt formål. Indklagede hævede beløbet uden at varsko ham herom, men som følge af besparelserne opnået gennem omprioriteringen blev det dog udlignet over de følgende terminer.
Indklagede har anført, at betaling af differencerenter var nødvendig som følge af, at omprioriteringen skete ved straks-indfrielse. Betaling af differencerentebeløbet har ikke påført klageren tab, idet straks-indfrielsen og optagelsen af det nye lån bevirkede, at klagerens udgift til terminsbetaling pr. 30. september 1993 blev reduceret med ca. 11.200 kr., hvortil kommer, at klageren har opnået fradragsret for differencerenterne svarende til en skatteværdi på ca. 10.000 kr.
II
I december måned 1993 anmodede klageren og dennes ægtefælle om overførsel af deres engagement hos indklagede til et andet pengeinstitut. Ifølge overførselsanmodningen vedrørte overførslen bl.a. et udlån, hvis saldo blev oplyst til "max. 115.000,00".
Lånet var ydet i januar 1990 som et pantebrevslån med en oprindelig hovedstol på 151.966,32 kr. Af lånedokumentet fremgik, at lånets rente, 12,25%, var gældende indtil 26. januar 2000. Ved førtidig indfrielse gjaldt særlige indfrielsesvilkår. Til sikkerhed havde klageren håndpantsat et ejerpantebrev på 165.000 kr.
Indklagede opgjorde engagementet den 14. januar 1994 inkl. restgælden på det nævnte lån. Lånets indfrielsesbeløb beregnedes til 137.993,28 kr. svarende til kurs 120,648. Opgørelsen af det samlede engagement resulterede i en saldo i indklagedes favør på 88.510,40 kr., som herefter blev trukket ved en mellemregning overfor det nye pengeinstitut. Den 17. januar 1994 anmodede klagerens nye pengeinstitut om, at overførslen blev annulleret for så vidt angik lånet. Dette afviste indklagede, hvorefter det nye pengeinstitut overtog hele engagementet. Der blev i denne forbindelse oprettet et lån på 148.000 kr. i klagerens nye pengeinstitut. Omkostningerne herved udgjorde 1.844 kr., og restprovenuet efter indfrielse af lånet hos indklagede, 8.162,72 kr., blev stillet til klagerens disposition. Ejerpantebrevet var blevet fremsendt til klagerens nye pengeinstitut.
Klageren har anført, at han og hans ægtefælle ved en forespørgsel i afdelingen inden overførslen af engagementet havde fået oplyst, at lånet fra 1990 kunne indfries ved betaling af 117.000 kr. Indklagede, der har afvist at tilbageføre indfrielsen, er derfor ikke berettiget til at opgøre lånet som sket.
Indklagede har anført, at klageren har modtaget kopi af lånedokument og derfor har haft kendskab til lånets særlige indfrielsesvilkår i tilfælde af førtidig indfrielse. Man er ikke forinden anmodningen om overførsel blevet kontaktet hverken af klageren eller af det nye pengeinstitut med henblik på oplysning om lånets indfrielseskurs. Det afvises ikke, at klageren i anden anledning kan have forespurgt om lånets restgæld og fået oplyst den nominelle restgæld. At der i overførselsanmodningen ud for lånet er anført "max. 115.000 kr.", kan ikke i sig selv anses for et krav om, at indfrielsesbeløbet højst måtte udgøre dette beløb. En sådan betingelse måtte have været anført klart og entydigt på overførselsanmodningen. Den nominelle restgæld var faktisk ca. 115.000 kr.
Påstande:
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere omprioriteringsgebyret på 2.750 kr. samt betale klageren et beløb svarende til overkursen ved indfrielsen af lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at klageren af indklagedes medarbejder havde fået oplyst, at nettoprovenuet af det ny kreditforeningslån ville være tilstrækkeligt til at dække indfrielsen af de hidtidige realkreditlån. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, idet medarbejderen formentlig havde overset, at der, da omprioriteringen gennemførtes ved straksindfrielse, skulle betales differencerenter med ca. 20.000 kr. Selv om klageren ikke måtte have lidt et egentligt tab som følge af dette forhold, har det dog medført en ikke uvæsentlig likviditetsforringelse for ham gennem en periode. På denne baggrund, og da Ankenævnet finder, at indklagedes rådgivning i forbindelse med omprioriteringen har været mangelfuld, findes indklagede at burde godtgøre klageren 1.500 kr. af det opkrævede omprioriteringsgebyr.
Det er ikke godtgjort, at klageren af en medarbejder hos indklagede har fået oplyst, at lånet hos indklagede kunne indfries ved betaling af 117.000 kr., og det må herefter lægges til grund, at der har været tale om en misforståelse, idet medarbejderen alene har oplyst den nominelle restgæld. Ankenævnet finder imidlertid, at et pengeinstitut, som bliver anmodet om at overføre et lån med særlige indfrielsesvilkår til et andet pengeinstitut, i almindelighed ved henvendelse til låntageren bør sikre sig, at denne er indforstået med, at lånet skal indfries til overkurs, og at dette i hvert fald måtte påhvile indklagede i det foreliggende tilfælde, hvor der i overførselsanmodningen er angivet et beløb svarende til den nominelle restgæld. Umiddelbart efter overførslen den 14. januar 1994 rettede klagerens nye pengeinstitut på klagerens vegne henvendelse til indklagede med anmodning om, at indfrielsen og overførslen af lånet blev tilbageført, og efter det anførte findes indklagede at have været uberettiget til at afvise dette. Ankenævnet finder, at klageren ikke som konsekvens heraf kan gøre krav på, at indklagede godtgør ham et beløb svarende til den betalte overkurs, men at konsekvensen bør være, at indklagede, såfremt klageren inden for den nedenfor anførte frist anmoder herom, skal tilbageføre indfrielsen af klagerens lån hos indklagede samt i tilslutning hertil godtgøre klageren et beløb på 1.500 kr. til dækning af en forholdsmæssig del af omkostningerne ved oprettelsen af lånet i klagerens nye pengeinstitut. Tilbageførslen af indfrielsen findes i givet fald at burde ske med virkning fra tilbageførselstidspunktet, således at indklagede skal udbetale 137.993,28 kr. til klagerens nye pengeinstitut til nedbringelse af klagerens lån hos dette, mod at klageren forpligter sig som debitor for et lån hos indklagede, hvis hovedstol svarer til den nominelle restgæld på det tidligere lån på indfrielsestidspunktet, og hvis vilkår svarer til det tidligere låns, ligesom klageren skal stille samme sikkerhed som tidligere. Lånet skal oprettes uden omkostninger for klageren.
Som følge heraf