Afgørelse

Indsigelse om manglende råd om at sælge investeringsbeviser.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod at Amagerbanken undlod at rådgive ham om salg af investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Amagerbanken, hvor han har to ratepensionsordninger.

Klageren har anført, at værdien af de ordninger i midten af april 2007 var henholdsvis 182.529 kr. og 281.873 kr. Ordningerne stod til fast forretning på ca. 3 %. En navngiven medarbejder i banken rådede ham til at investere begge beløb med henblik på et bedre afkast, som medarbejderen forventede ville være 10-15 %, hvilket han accepterede.

Klageren har fremlagt en e-mail af 11. april 2007 fra bankens medarbejder indeholdende et forslag om klagerens investering af pensionsmidlerne med 40 % i Bankinvest Korte Danske Obligationer, 15 % i Plus Invest Japan, 15 % i Bankinvest Danske Aktier, 10 % Bankinvest Basisaktier og 20 % Sparinvest Valueaktier. Forslaget var med udgangspunkt i "stor spredning via investeringsforeninger, moderat risiko og løbetid 2-5 år".

Klageren fulgte bankens investeringsforslag.

Den 6. juni 2009 var værdien af klagerens pensionsdepoter henholdsvis 91.230 kr. og 139.946 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 9. juni 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken skal "udligne mine tab og i en rimelig grad kompensere for manglende forrentning".

Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han accepterede bankens investeringsforslag. Han vil ikke klandre banken for finanskrisen, men i det første halve år, til krisen startede, generede investeringerne intet renteafkast, hvilket han klagede over.

Han havde en klar forventning om, at banken hen mod slutningen af 2007 burde have været klar over situationen og derfor anbefalet ham at sælge investeringsbeviserne med henblik på at mindske tabet, men dette skete ikke.

Uanset at han ikke havde en aftale med banken om formuepleje, havde han en klar forventning om, at når banken kunne anbefale ham at investere, havde banken også en forpligtelse til at informere ham, når det var tid at afhænde papirerne. Dette skete ikke - formentlig som følge af, at banken ville miste den fortjeneste, den havde haft ved at anbefale ham at investere via Bankinvest.

Han har mindst én gang opfordret bankens medarbejder til at overveje investeringen, da han kunne se, at den ikke gav noget afkast. Den pågældende mente ikke, at der var nogen grund til at ændre på noget.

Amagerbanken har anført, at klageren selv traf beslutningen om investeringen og var bevidst om og accepterede, at der er en risiko ved at investere i aktier eller investeringsforeninger baseret på aktier.

Banken har ikke indgået nogen formueplejeaftale med klageren, hvorfor klageren selv har ansvaret for investeringernes pleje. Banken kan derfor ikke gøres ansvarlig for ikke at have rådgivet til at sælge en del af porteføljen.

Bankens medarbejder har ikke afgivet noget løfte vedrørende forrentningen af klagerens investeringer. Det afvises, at medarbejderen skulle have rådet klageren til ikke at ændre på investeringerne. Investeringerne har været drøftet, og det har hver gang været klagerens beslutning ikke at sælge de omhandlede papirer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har ikke godtgjort, at Amagerbanken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med værdipapirerne købt til klagerens to ratepensionsdepoter. Herved bemærkes, at banken ikke havde nogen forpligtelse til at rette henvendelse til klageren med henblik på at rådgive klageren om et eventuelt salg af værdipapirerne i klagerens depoter.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :