Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for klagerens tab ved lånefinansierede investeringer.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et ansvar for mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens lånefinansierede investeringer.

Sagens omstændigheder.

Klageren var i 2007 kunde i Spar Nord Bank.

Den 25. oktober 2007 underskrev han en aftale med banken om en investeringskredit med en samlet ramme på 3.850.000 kr. Han underskrev samtidig et tillæg til investeringskreditten, en håndpantsætningsaftale og en nettingaftale. Kreditrammen kunne udnyttes ved træk af op til 1.000.000 i DKK, træk af EUR for modværdien af 1.000.000 kr., træk af CHF for modværdien af 1.000.000 kr. og træk af CZK for modværdien af 850.000 kr. De værdipapirer, der blev erhvervet ved træk på kreditten, blev pantsat til banken.

Følgende fremgår af tillæg til investeringskredit:

"…..

8) Investering og risici

Investeringsprofiler som du i anden sammenhæng måtte have aftalt med Banken finder ikke anvendelse på nærværende aftale, da investeringerne skal sigte efter at skabe et afkast ud over forrentningen af lånet/kreditten. Investeringerne vil derfor tage udgangspunkt i papirer med udsigt til et større afkast og dermed også højere risiko.

Markedsforhold og andre forhold kan medføre, at aktiverne ikke kan realiseres uden tab, der ligger ud over det forudsatte ved aftalens indgåelse. Det kan medføre, at lånet/kreditten ikke bliver fuldt indfriet ved realisation af aktiverne og at du skal indbetale yderligere til Banken. Investering for lånte midler er derfor højere risiko end investering for egne midler.

Såfremt lånet/kreditten er optaget i udenlandsk valuta, kan ændringer i valutakurserne medføre tab, der ikke er relateret til udsving i kurserne på de enkelte værdipapirer.

….."

På baggrund af løbende rådgivning fra banken foretog klageren herefter en række investeringer i værdipapirer.

Den 23. september 2008 underskrev klageren en investeringsaftale, som fastlagde hans investeringsprofil til brug for bankens rådgivning af ham på investeringsområdet. Ifølge aftalen havde klageren en generel risikoprofil, der var høj, og en valgt risiko, der var meget høj for så vidt angik de lånefinansierede investeringer. På det tidspunkt var depotværdien tilknyttet investeringskreditten på knap 2 mio. kr. Om klagerens uddannelse og arbejdserfaring fremgik det, at hans fagområde var Finans/Økonomi, og at han ikke havde nogen relevant finansiel arbejdserfaring.

Samme dag underskrev han en ny tillægsaftale til investeringskreditten, der lød på modværdien af 4.000.000 kr.

Ved mail af 25. marts 2009 foreslog banken, at klagerens fremtidige engagement skulle fordeles på en investeringskredit på 1,2 mio. kr., svarende til depotværdien, og en anlægskredit på 2.400.000 kr., som skulle dække resten af gælden.

Den 27. maj 2010 var klageren til møde i banken, hvor engagementet og værdipapirdepotets sammensætning blev drøftet.

Den 18. juni 2010 rykkede banken klageren for hans private budget.

Ved brev af 21. juni 2010 bad klagerens advokat banken om at redegøre for en række forhold vedrørende investeringernes opstart og forløb.

Banken besvarede brevet den 29. juni 2010. I besvarelsen opgjorde banken klagerens gevinst på valuta til 188.722, 67 kr., hans tab på aktier til 570.915 kr. samt modtaget udbytte og udlodninger til 632.658 kr. Desuden bemærkede banken, at investeringsaktiviteterne var gearet ned i forbindelse med finanskrisen fra 2008 på grund af usikkerhederne i markedet og klagerens store privatforbrug.

Banken opsagde klagerens engagement i august 2010, realiserede værdipapirdepotet og nedbragte gælden med provenuet.

Ved brev af 7. september 2010 til klagerens advokat gjorde banken gældende, at klageren samlet set ikke havde lidt et tab på sine investeringer, men at gældens størrelse skyldtes klagerens store privatforbrug.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. oktober 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal frafalde kravet på betaling af 237.844,03 kr. for afregnings-/sikringskonto, kravet på betaling af 14.484,17 kr. for investeringskredit og kravet på betaling af 19.511,97 kr. for anlægskredit.

Desuden skal banken betale en erstatning på anslået 800.000 kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke havde nogen forudsætninger for at indgå og håndtere de højrisikable investeringer, som han indgik på bankens initiativ.

Han har lidt store tab.

De sidste to år af investeringsengagementets løbetid har der været væsentligt færre investeringer end i årene op til finanskrisen. Også i de år har der været store negative afkast, mens resten af investeringsverdenen har opnået massive gevinster.

Banken har ikke oplyst ham om, at investeringsniveauet var blevet sat ned, hvilket har betydet, at han gik glip af gevinstmuligheder, bl.a. ved valutainvesteringer.

Hans samlede nettoudbytte har været et underskud på ca. 500.000 kr. og ikke som af banken hævdet et overskud på ca. 250.000 kr.

Den investeringsaftale, han underskrev i 2008, var blevet udfyldt af banken forinden.

Spar Nord Bank har anført, at klageren blev kunde i banken i 2002. Han havde da et betydeligt værdipapirdepot.

Han har gennem 8 år været fuldt bekendt med den risiko, der var forbundet med de indgåede investeringsaftaler. Han har indtil 2009-2010 haft en økonomisk situation, der muliggjorde investeringerne.

Alle investeringer er blevet foretaget ved, at banken har præsenteret et investeringsforslag for klageren, som han så har accepteret eller afvist.

Investeringsaftalen er genereret på baggrund af klagerens svar på risikotestens spørgsmål.

Banken nedgearede klagerens engagement i forbindelse med finanskrisen fra 2008 på grund af usikkerheden i markedet og det forhold, at klageren havde et meget stort privatforbrug. Der var dermed usikkerhed om, hvorvidt klageren kunne honorere sine forpligtelser.

Banken bestrider, at klageren har lidt store tab på et tidspunkt, hvor der i den øvrige investeringsverden stort set skulle have været masser af gevinster.

Banken bestrider, at klageren har lidt et tab på 800.000 kr. ud over det beløb, som skyldes banken. Gælden til banken skyldes ikke tab på investeringer, men klagerens store privatforbrug.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at klageren foretog lånefinansierede investeringer på baggrund af bankens rådgivning.

I den forbindelse bemærkes det, at klageren ikke kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering samt om den yderligere risiko en lånefinansiering af investeringen ville medføre.

Det kan ikke bebrejdes banken, at den ikke forudså den finansielle krise, som udløste store tab på værdipapirmarkederne.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.