Gebyr ved fremsendelse af rykkerskrivelse omfattende flere lån.
| Sagsnummer: | 458/2003 |
| Dato: | 11-05-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Anne Dehn Jeppesen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Gebyr ved fremsendelse af rykkerskrivelse omfattende flere lån. |
| Indklagede: | Ge Capital Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes gebyrberegning ved fremsendelse af rykker, der omfattede restance på klagerens to lån.
Sagens omstændigheder.
I november 1997 og marts 1998 optog klageren og dennes ægtefælle to lån på henholdsvis 20.962 kr. og 29.989 kr. Af begge lånedokumenter fremgår, at klageren og ægtefællen underskrev en gebyroversigt, hvoraf fremgår, at indklagedes rykkergebyrer for tredje rykker var 300 kr.
Den 6. februar 2001 fremsendte indklagede en rykkerskrivelse til klageren og ægtefællen, hvorefter indklagede rykkede for ydelsen på de to lån. Indklagede beregnede sig et rykkergebyr på 300 kr. for hvert af lånene.
Den 23. september 2003 fremsendte indklagede en rykkerskrivelse til klageren og ægtefællen, hvorefter indklagede rykkede for ydelsen på de to lån. Indklagede beregnede sig et rykkergebyr på 100 kr. for hvert af lånene.
I bemærkningerne til rentelovens § 9 b, stk. 1 (da § 9 a, stk. 1) anføres (FT 2000-2001, A s. 2997):
"Det er endvidere en forudsætning, at den erhvervsdrivende har tilrettelagt rykkerproceduren på en sådan måde, at der ikke påføres skyldneren unødige udgifter, bl.a. således, at den erhvervsdrivende i rimeligt omfang søger at samle flere forfaldne fordringer mod skyldneren i samme rykkerskrivelse."
Forbrugerombudsmanden har i en skrivelse af 1. november 2002 til klageren udtalt, at "det (er) Forbrugerombudsmandens klare opfattelse, at der kun må kræves et rykkergebyr på 100 kr., når der sendes et rykkerbrev, uanset om dette vedrører flere forfaldne krav. "
Parternes påstande.
Klageren har den 16. december 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere "de ulovlige opkrævede rykkergebyrer".
Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klageren 400 kr. af de i februar 2001 opkrævede rykkergebyrer. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ved begge restancer alene fremsendte én rykkerskrivelse og derfor alene bør kunne beregne sig et rykkergebyr.
Indklagede har anført, at rentelovens § 9 b om størrelsen af rykkergebyr alene er relevant for rykkerskrivelsen af 23. september 2003, idet bestemmelsen ikke var gældende i februar 2001.
Indklagede har en særdeles omfattende sagsbehandling i forbindelse med forsinkede betalinger og bruger mange ressourcer herved. Omkostningerne i forbindelse med den enkelte rykkerskrivelse varierer kun lidt.
I den foreliggende situation har man alene sparet portoen ved at sende to rykkere samlet. Til gengæld har man haft IT-omkostninger til udvikling af programmer, der trækker informationer ud af systemet vedrørende flere samtidige breve til samme kunde.
Man har ikke blot lagt besparelseshensyn til grund ved beslutningen om at samle kundens rykkere i et brev. Således føler mange kunder sig generet af at modtage flere breve fra samme afsender samtidig, og dette ønske har man forsøgt at imødekomme.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter at indklagede har godtgjort klageren 400 kr. af det beløb på i alt 600 kr., som blev opkrævet i forbindelse med rykkerskrivelsen den 6. februar 2001, angår sagen alene, om indklagede er berettiget til i samme skrivelse at opkræve rykkergebyr for hvert lån, der er i restance. Det bemærkes herved, at et rykkergebyr på 100 kr. også forud for ikrafttrædelsen af rentelovens § 9 b - da § 9 a - den 1. juli 2001 var i overensstemmelse med Ankenævnets praksis.
Et rykkergebyr skal dække de omkostninger, som er forbundet med kreditors gennemførelse af rykkerproceduren, herunder udgifter til udvikling og kørsel af maskinelle programmer, arbejdstid ved manuel behandling, papir, kuverter og porto.
Tre medlemmer - Peter Blok, Peter Stig Hansen, Erik Sevaldsen - udtaler herefter:
Det er tvivlsomt, om der samlet set er nogen besparelse ved at samle flere rykkere vedrørende forskellige fordringer (gældsforhold) i én rykkerskrivelse, og en eventuel besparelse er i hvert fald meget beskeden. Hertil kommer, at en ordning, som pålægger pengeinstitutter og andre kreditorer dette, vil give anledning til afgrænsningsproblemer og vil være vanskelig at administrere og håndhæve. Vi finder, at rentelovens § 9 b, stk. 1 og 2 (tidligere § 9 a, stk. 1 og 2) på denne baggrund må forstås således, at der i tilfælde, hvor en rykkerskrivelse omfatter flere fordringer, som er i restance, kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver fordring. De foran citerede bemærkninger til stk. 1 kan efter vores opfattelse ikke begrunde et andet resultat. Det bemærkes, at det anførte alene sigter til tilfælde, hvor skyldneren er i restance vedrørende flere forskellige gældsforhold, eksempelvis flere forskellige lån. Der sigtes derimod ikke til tilfælde, hvor skyldneren vedrørende samme gældsforhold er i restance med flere ydelser.
Med samme begrundelse finder vi, at kreditor også forud for ikrafttrædelsen af rentelovens § 9 b (§ 9 a) var berettiget til i én rykkerskrivelse at kræve rykkergebyr for hver fordring, som var i restance. Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.
To medlemmer - Anne Dehn Jeppesen og Jørn Ravn - udtaler:
Pengeinstituttet er berettiget til at opkræve et rykkergebyr på højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse - jf. rentelovens § 9 b (9 a). Desuagtet, at der i de pågældende rykkerskrivelser er rykket for flere fordringer i restance, kan der kun opkræves et rykkergebyr pr. rykkerskrivelse.
Vi lægger endvidere vægt på ordlyden i bemærkningerne til rentelovens § 9 b, stk. 1 (tidligere § 9 a, stk. 1), hvori det fremføres, at den erhvervsdrivende skal tilrettelægge sin rykkerprocedure bl.a. således, at flere forfaldne fordringer samles i samme rykkerskrivelse for på den måde at forhindre, at skyldneren bliver pålagt unødige udgifter. Såfremt denne bemærkning skal give mening, kan vi kun læse den således, at den erhvervsdrivende alene er berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. rykkerskrivelse. Vi stemmer derfor for, at indklagede skal tilbageføre yderligere 100 kr. vedrørende rykkerskrivelsen af 6. februar 2001 samt 100 kr. vedrørende rykkerskrivelsen af 23. september 2003.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.Klagegebyret tilbagebetales klageren.