Tab på lånefinansieret investering. Spørgsmål om tidspunkt for salg af aktier, der lå til sikkerhed investeringslån.
| Sagsnummer: | 41/2002 |
| Dato: | 02-07-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Pant - realisation |
| Ledetekst: | Tab på lånefinansieret investering. Spørgsmål om tidspunkt for salg af aktier, der lå til sikkerhed investeringslån. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et ansvar overfor klageren i forbindelse med afvikling af et lånefinansieret investeringsengagement.
Sagens omstændigheder.
Ved kreditkontrakt af 31. juli 1997 ydede indklagede klageren en kredit med maksimum på 3 mio. kr. til variabel rente 8% p.a. Kreditten skulle anvendes til klagerens investeringer i aktier. Aktierne skulle indlægges i depot, som samtidig blev pantsat til sikkerhed for kreditten. Af pantsætningserklæringen fremgår blandt andet:
"Det er endvidere en forudsætning for bevilling af ovennævnte kredit, at der til enhver tid skal være en sikkerhedsmæssig overdækning, således at værdien af sikkerhederne til enhver tid udgør 150% af den til enhver tid værende skyld incl. påløbende men ikke betalte renter."
Af de almindelige vilkår for pantsætningen fremgår blandt andet:
"11. Eventuel realisation af håndpant vil først ske, efter at der er givet pantsætter et varsel på mindst 8 dage ved anbefalet brev til at opfylde kravet. […]
12. Banken er berettiget til at kræve opfyldelse af panteforpligtelsen, herunder at realisere pantet i tilfælde af, at den pantsikrede facilitet er opsagt eller forfalden til indfrielse på grund af debitors misligholdelse."
Ifølge de årsoversigter, der er fremlagt under sagen udviklede engagementet sig således:
Gæld på kassekredit | Værdi af aktier i depot | |
31. december 1997 | 2.852.324 kr. | 4.303.306 kr. |
31. december 1998 | 1.522.660 kr. | 1.540.952 kr. |
31. december 1999 | 735.453 kr. | 651.560 kr. |
De 651.560 kr. vedrørte en aktiepost bestående af 7.000 stk. aktier i Brøndby IF. I januar 2000 solgte klageren 1.000 aktier for 109.450 kr., som blev anvendt til nedbringelse af kreditten.
I marts 2000 solgte klageren de resterende 6.000 Brøndby aktier for i alt ca. 750.000 kr., hvoraf der blev anvendt ca. 170.000 kr. til nedbringelse af kreditten og 561.067 kr. til køb af aktier i Realnet Works INC.
Ved skrivelse af 30. maj 2000 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse med henblik på at træffe aftale om afvikling af engagementet. Indklagede har oplyst, at baggrunden for henvendelsen var, at værdien af depotet var faldet med ca. 300.000 kr.
Af indklagedes notater på en kopi af skrivelsen fremgår, at det den 4. juni 2000 telefonisk blev aftalt med klageren, at denne skulle vende tilbage den 10. juli 2000 efter endt ferie. Endvidere fremgår, at klageren "er uforstående overfor, at datterens Amagerbank-depot ikke er pantsat til os. Der er ingen EDB-registreringer hos os herom ej heller i Amagerbanken."
Ved skrivelse af 4. august 2000 rykkede indklagede for en drøftelse af engagementet. Det blev oplyst at gælden på kassekreditten pr. 1. juli 2000 var 505.976 kr., og at værdien af depotet p.t. var ca. 310.000 kr. svarende til en dækningsprocent på 60.
Ved skrivelse af 14. august 2000 bekræftede indklagede en telefonisk aftale med klageren om, at klageren inden udgangen af september 2000 skulle fremkomme med et forslag til inddækning af engagementet og at det pantsatte depot ikke ville realiseret uden forudgående telefonisk kontakt med klageren.
Den 10. oktober 2000 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede. Indklagede har anført, at klageren oplyste, at indklagede kunne forvente at modtage 200.000 kr. til nedbringelse af kreditten, og at det blev besluttet at afvente modtagelsen af dette beløb. Klageren har bestridt dette.
Ved skrivelse af 27. december 2000 opsagde indklagede engagementet med 14 dages varsel. Af skrivelsen fremgår bl.a:
"Dette indebærer bl.a., at Deres depot [nr.….] vil blive realiseret til kredit for Deres DanskePlusKonto [nr.….].
Vi anmoder Dem dog om forinden at rette henvendelse til banken for at drøfte Deres nuværende økonomi, idet vi øvrigt henviser til det afholdte møde i banken den 10. oktober d.å."
Klageren reagerede ikke på skrivelsen.
Ved skrivelse af 19. marts 2001 meddelte indklagede, at værdipapirerne i depotet ville blive solgt inden 8 dage, såfremt klageren undlod at rette henvendelse herom.
Den 29. marts 2001 blev aktierne solgt for 58.165 kr.
Den 2. april 2001 overgik sagen til inkasso, og den 28. april 2001 blev der via indklagedes advokat udtaget stævning mod klageren om betaling af 424.381,69 kr. med tillæg af rente p.t. 15 % årligt tilskrevet kvartalsvis fra den 1. januar 2000.
Klageren nedlagde påstand om frifindelse.
Den 11. januar 2002 blev sagen af retten henvist til behandling i Ankenævnet.
Indklagede har under sagen nedsat sit rentekrav til den enhver tid gældende rentesats på kreditten p.t. 8,25% p.a.
Parternes påstande.
Den 8. februar 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede bærer ansvaret for, at aktierne ikke blev solgt før der opstod tab.
Ved etableringen af engagementet blev det aftalt, at der til enhver tid skulle være 150% dækning. Aftalen blev indgået i såvel indklagedes som hans interesse med henblik på at opnå sikkerhed for, at der ikke opstod tab.
Det bestrides, at aftalen blev fraveget i investeringsperioden. Der var kun tale om ganske korte perioder, hvor dækningen efter forudgående aftale med indklagede var mindre end 150%. Hans datter havde via et andet pengeinstitut garanteret for et lån på 300.000 kr., hvilket senere blev nedsat til 250.000 kr. Dækningen var således ikke mindre end 150% ved udgangen af 1999. Garantien dannede også grundlag for købet af aktierne i Realnet Works INC.
Engagementet blev etableret med afdelingens bestyrer, M, som også forestod den løbende betjening, indtil han fratrådte sin stilling i begyndelsen af 2000. M havde løbende sørget for at kontakte ham med henblik på salg af aktier, når sikkerheden var under 150%. I begyndelsen af 2000 opstod der tvivl om garantien fra datteren, idet dokumenterne og oplysningerne om garantien i indklagedes EDB-system ifølge M var forsvundet. Han har mistanke om, at M fjernede garantien kort før sin fratræden, fordi garantien ikke var i overensstemmelse med indklagedes regler.
Da dækningen som følge af den manglende garanti faldt til under 150%, burde indklagede have sørget for, at aktierne straks var blevet solgt. Indklagede var bemyndiget til at sælge aktierne uden hans samtykke. Tabet på engagementet opstod som følge af det manglende salg af aktierne, hvilket indklagede bærer ansvaret for.
Da aktierne var faldet i værdi, havde han ikke anden mulighed end at håbe på, at de steg igen, eller at indklagede solgte aktierne. Han gav ikke selv ordre til salg af aktierne, idet han herved ville komme til at godkende det tab, der var opstået som følge af indklagedes fejl.
Indklagede har anført, at der ikke har været etableret pant i klagerens datters depot eller givet tilsagn om ydelse af yderligere kredit med sikkerhed her i.
Indklagede var berettiget, men ikke forpligtet til at realisere depotets aktiver, såfremt depotværdien ikke var i overensstemmelse med klausulen om sikkerhedsværdi.
Klageren kunne heller ikke have en berettiget forventning om, at aktierne ville blive solgt, da værdien faldt, idet depotet i flere år ikke havde opfyldt sikkerhedskravet.
Afdelingen lagde igennem et halvt år op til en drøftelse om afvikling af engagementet, uden at klageren tog initiativ til aktivt at deltage heri.
Klageren kunne selv på et tidligere tidspunkt have tilkendegivet, at han ønskede aktierne solgt.
Selv under drøftelserne i efteråret 2000 gav klageren udtryk for, at han ikke ønskede salg.
Det kunne ikke forudses, at kursudviklingen fortsat ville være i nedadgående retning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Bestemmelsen i pantsætningserklæringen om, at værdien af sikkerhederne til enhver tid skulle udgøre 150% af gælden ifølge kreditten, forpligtede ikke indklagede til at afhænde de pantsatte aktier, såfremt værdien kom under den fastsatte sikkerhedsmargin. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at klageren havde en berettiget forventning om, at dette ville ske. Det bemærkes herved, at den fastsatte sikkerhedsmargin gennem flere år ikke havde været håndhævet, at der ikke er grundlag for at antage, at klagerens datters depot har været pantsat som supplerende sikkerhed, og at det fremgik af indklagedes skrivelser af 30. maj 2000, 4. august 2000 og 14. august 2000, at indklagede foreløbig afventede et udspil fra klageren om, hvorledes engagementet skulle afvikles.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.