Afgørelse

Refinansiering af kortrentelån. Fastkursaftale.

Klageren, som havde et kortrentelån F3 hos det indklagede realkreditinstitut, afholdt den 20. august 2009 et møde med en medarbejder i det koncernforbundne pengeinstitut vedrørende refinansiering af kortrentelånet. Medarbejderen udarbejdede samme dag et notat om mødet, hvoraf det fremgik, at der efter ønske fra klageren var foretaget aflåsning af renten. Realkreditinstituttet fremsendte samme dag en bekræftelse til klageren på fastkursaftale vedrørende refinansieringen af lånet pr. 1. januar 2010. Klageren fremsendte i september 2009 en klage til såvel pengeinstituttet som realkreditinstituttet, idet han ikke mente at have indgået en bindende fastkursaftale på det pågældende møde. Klageren oplyste endvidere, at han aldrig havde modtaget fastkursaftalebekræftelsen. Den 12. oktober 2009 fremsendte realkreditinstituttet en opgørelse til klageren på i alt 24.937 kr. vedrørende ophævelse af fastkursaftalen på kortrentelånet. Det koncernforbundne pengeinstitut afviste den 16. oktober 2009 at kompensere klageren for misligholdelsesbeløbet. Pengeinstituttet fastholdt, at dette ikke havde begået fejl ved håndteringen af sagen, men at fastkursaftalen blev indgået efter forudgående rådgivning og i overensstemmelse med den af klageren afgivne instruks.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at der ikke var indgået en bindende fastkursaftale, og at instituttet derfor skulle tilbagebetale klageren de krævede misligholdelsesomkostninger. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet i Nævnet fandt det tilstrækkelig godtgjort, at der var indgået en bindende aftale mellem parterne, idet flertallet lagde vægt på, dels at der var fremsendt en bekræftelse af fastkursaftalen til klageren, dels indholdet af det notat, som medarbejderen i det koncernforbundne pengeinstitut udfærdigede den 20. august 2009 om mødet samme dag med klageren. Mindretallet fandt ikke, at instituttet havde ført det fornødne bevis for, at der på mødet den 20. august 2009 blev indgået en for klageren bindende fastkursaftale. Mindretallet bemærkede, at det fandt det betænkeligt at lægge til grund, at klageren havde modtaget brevet med bekræftelsen af fastkursaftalen og stemte for at give klageren medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev derfor frifundet.