Afgørelse

Gyldighedsperiode for tilbud. Kurssikringsmulighed. Retablering af originalt skøde.

Med overtagelsesdag den 1. april 2007 indgik klageren i juni 2006 aftale om køb af en ejendom under opførelse. I juli 2006 stillede det pengeinstitut, som er koncernforbundet med det indklagede realkreditinstitut, garanti for købesummen, som skulle fremskaffes gennem lån i realkreditinstituttet og klagerens egenfinansiering. Der blev i juli 2006 afgivet lånetilbud med en gyldighedsfrist til den 9. januar 2007. I februar 2007 blev overtagelsesdagen udskudt til 1. maj 2007, og instituttet fremsendte herefter en forlængelse af betalingsgarantien til sælgerens pengeinstitut. Der blev sidst i april 2007 afgivet forskellige lånetilbud til klageren, som i april 2007 fik udbetalt et lån på 873.000 kr. til kurs 97,89. I juni 2007 rettede klageren henvendelse til såvel ejendomsmægleren som instituttet, idet han var utilfreds med, at det første lånetilbud ikke automatisk var blevet forlænget, så der var tidsmæssig sammenhæng til betalingsgarantien. Dette havde frataget ham muligheden for som planlagt at kurssikre den 18. april 2007. Klageren rejste også krav i anledning af, at hans skøde, som instituttet havde benyttet ved tinglysningsekspeditionen, var blevet beskadiget. Instituttet beklagede den manglende forlængelse af tilbudet, men afviste, at det havde ført til et kurstab, idet der den 18. april 2007 havde kunnet kurssikres til 97,738. Instituttet afviste at kende noget til skaderne på skødet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning på 3.941 kr. og bringe skødet i den stand, hvori det blev afleveret. Instituttet påstod, for så vidt angik erstatningskravet, frifindelse, og hvad angik retablering af skødet principalt afvisning, og subsidiært frifindelse.

Nævnet bemærkede, at instituttet, som var i besiddelse af oplysninger om overtagelsesdagen for ejendommen, allerede i februar 2007 blev bekendt med udsættelsen af denne, uden at det gav anledning til bemærkninger. Nævnet fandt det kritisabelt, at lånetilbudet bortfaldt, før klageren reelt kunne disponere. Nævnet fandt det dog ikke bevist, at klageren ville have kurssikret den 18. april 2007. Nævnet lagde herved vægt på, at klageren 8 dage senere, hvor kursen var højere end den 18. april, fravalgte kurssikring, og at klageren først ca. 6½ måned efter låneudbetalingen reklamerede over den manglende kurssikringsmulighed. Allerede fordi klageren ikke havde ført bevis for, at skødet havde lidt overlast, som kunne tilskrives instituttet, frifandt Nævnet også instituttet for klagerens krav om erstatning for skade på skødet.