Spørgsmål vedrørende opsigelse af engagement.

Sagsnummer:406/2010
Dato:18-01-2012
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Ole Jørgensen, Peter Stig Hansen og Morten Bruuen Pedersen
Klageemne:Udlån - opsigelse
Kassekredit - opsigelse
Indlån - opsigelse
Ledetekst:Spørgsmål vedrørende opsigelse af engagement.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Sagen vedrører, om Nykredit Banks opsigelse af klagernes engagement var berettiget.

Sagens omstændigheder.

Klagerne K og M havde fælles konti hos Nykredit Bank bestående af en friværdikonto nr. (…411) med en kreditramme på 100.000 kr., en kreditkonto nr. (…611) med et kreditmaksimum på 50.000 kr. og en kernekonto uden kredit, konto nr. (…689). Klagerne havde endvidere et fælles lån i banken på 70.000 kr., konto nr. (…097). Derudover havde K en kernekonto uden kredit, konto nr. (…646).

Friværdikontoen blev etableret ved kreditaftale af 4. september 2006 og skulle genforhandles efter 10 år.

Kreditkontoen blev etableret med et kreditmaksimum på 30.000 kr. den 21. oktober 2006. Ved kreditaftale af 13. maj 2007 blev kreditmaksimum forhøjet til 50.000 kr. Kreditten skulle indfries den 1. maj 2012.

Lånet blev etableret ved låneaftale af 23. oktober 2008. Den månedlige ydelse udgjorde 2.000 kr. og skulle hæves fra den fælles kernekonto.

Af Nykredit Banks "Almindelige bestemmelser for lån og kreditter", der var gældende for friværdikontoen, kreditkontoen og for lånet, fremgik bl.a.:

"… 10. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde.

Nykredit Bank er berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks, hvis

1. ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet, og kontohaver ikke har betalt 8 dage efter, at Nykredit Bank har sendt rykkerbrev til kontohaver ... Ved kreditter gælder dette tillige, hvis kontohaver overtrækker kredittens maksimum uden bankens tilladelse, …"

Ifølge Nykredit Banks "Almindelige bestemmelser for privatkunder", der var gældende for K’s kernekonto og for den fælles kernekonto, kunne banken opsige kundeforholdet til ophør uden varsel. Opsigelsen skulle være sagligt begrundet.

Banken har anført, at klagernes fælles konti i 2008 og 2009 var i overtræk gentagne gange. Banken har fremlagt 7 rykkerbreve vedrørende friværdikontoen i perioden fra den 2. september 2008 til den 1. juli 2009, 6 rykkerbreve vedrørende kreditkontoen i perioden fra den 2. oktober 2008 til den 25. september 2009, 7 rykkerbreve vedrørende den fælles kernekonto i perioden fra den 8. oktober 2008 til den 3. august 2009 og to rykkerbreve af 8. og 23. september 2009 vedrørende lånet.

Banken varslede opsigelse af klagernes engagement ved brev af 30. januar 2009 vedrørende kreditkontoen og ved brev af 3. februar 2009 vedrørende kernekontoen.

Den 30. april 2009 opsagde banken klagernes engagement vedrørende friværdikontoen, kreditkontoen, den fælles kernekonto og klagernes lån. Overtrækket på den fælles kernekonto udgjorde 25.417,50 kr. pr. 30. april 2009. Også friværdi- og kreditkontoen var i overtræk. Banken opsagde samme dag K’s kernekonto.

Banken har anført, at parterne efter opsigelsen dels aftalte en afdragsordning, dels aftalte, at engagementet ville blive genoptaget, hvis klagerne inddækkede deres overtræk fuldt ud. Banken har anført, at klagerne ikke overholdt afdragsordningen, og at banken på ny opsagde engagementet i oktober 2009.

Ved breve af 1. oktober 2009 meddelte Nykredit Bank, at kernekontoen og friværdikontoen var i overtræk. Banken anmodede klagerne om at inddække overtrækkene hurtigst muligt.

Ved brev af 7. oktober 2009 meddelte banken, at klagerne var i restance med betalinger på lånet, og at klagernes engagement med banken ville blive opsagt til fuld indfrielse, hvis ikke banken hørte fra klagerne inden 5 dage.

Ved brev af 16. oktober 2009 meddelte Nykredit Bank, at kreditkontoen var i overtræk, og at banken ville spærre evt. kort til kontoen, hvis inddækning af overtrækket ikke skete.

Ved breve af 26. oktober 2009 vedrørende friværdi-, kredit- og kernekontoen samt lånet opsagde banken klagernes engagement. Friværdi-, kredit- og kernekontoen var denne dato i overtræk med henholdsvis 1.112,20 kr., 2.798,13 kr. og 2.089,48 kr.

Ved stævning af 8. februar 2010 nedlagde banken påstand om, at klagerne skulle betale 162.188,02 kr. med tillæg af renter fra den 1. januar 2010, vedrørende friværdi-, kredit- og kernekontoen.

Den 3. maj 2010 bekræftede banken afdragsordning vedrørende klagernes lån, konto nr. (…097), hvorefter klagerne skulle afdrage 7.000 kr. pr. måned.

Den 14. juli 2010 henviste retten sagen behandling i Ankenævnet medfør af retsplejelovens § 361.

Den 27. juli 2010 bekræftede banken en ny afdragsordning vedrørende klagernes lån, hvorefter klagerne skulle afdrage 2.000 kr. pr. måned. Banken har oplyst, at afdragsordningerne blev indgået i forbindelse med en inkassosag vedrørende lånet.

Banken har fremlagt en oversigt over klagernes log on på netbanken.

Parternes påstande.

Klagerne har den 27. august 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal anerkende, at bankens opsigelse af klagernes engagement var uberettiget, og at klagerne har krav på en normal afvikling af gælden og godtgørelse af omkostninger ved sagen.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at bankens opsigelse af deres engagement til fuld indfrielse var uberettiget.

De modtog ikke påkrav eller opsigelsesvarsel. Varslet på 14 dage blev ikke overholdt. Bankens opsigelse skete uden varsel.

Overtrækket på friværdikontoen og på kernekontoen var på ca. 2.000 kr. på opsigelsestidspunktet. Overtrækket på kreditkontoen på ca. 7.000 kr. skyldtes udelukkende renter og gebyrer.

Opsigelsen omfattede K’s konto, der ikke var i overtræk.

Banken lukkede for adgangen til netbank, så de ikke kunne se betalinger m.v.

De har brugt meget tid på sagen og ønsker godtgørelse herfor.

Banken bør ændre tone og sprogbrug overfor dem.

Nykredit Bank har bl.a. anført, at banken har sendt mere end 20 rykkerbreve til klagerne. Det må lægges til grund, at klagerne modtog rykkerbrevene.

Klagerne var bekendt med, at kontiene var i overtræk, og at banken ønskede overtræk dækket ind. Klagerne havde adgang til netbank og var logget på utallige gange i den periode, hvor banken sendte rykkerbreve.

Banken forsøgte gentagne gange at finde en mindelig løsning og indgik gentagne afdragsordninger både direkte med klagerne og i forbindelse med inkassosagen. Klagerne overholdt ikke de indgåede afdragsordninger.

Klagerne modtog mere end 8 dages frist til at indbetale overtræk.

Klagerne inddækkede ikke overtræk.

Banken var berettiget til at opsige engagementet.

Banken var ikke bekendt med, at K specifikt ønskede at fastholde sin kernekonto hos banken. Hvis K fortsat ønsker en indlånskonto kan banken tilbyde at genetablere en sædvanlig indlånskonto uden kreditfaciliteter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Nykredit Bank sendte rykkerbreve til klagerne den 1. oktober 2009 vedrørende overtræk på friværdikontoen og på klagernes fælles kernekonto og rykkerbrev til klagerne den 16. oktober 2009 vedrørende overtræk på kreditkontoen.

Da klagerne ikke inddækkede overtrækket, var banken berettiget til at opsige disse konti til fuld indfrielse som sket ved bankens breve af 26. oktober 2009.

Ved brev af 7. oktober 2009 meddelte banken, at klagerne var i restance med betalinger på lånet. Ankenævnet lægger til grund, at restancen ikke blev betalt af klagerne. Banken var derfor berettiget til at opsige lånet til fuld indfrielse som sket ved bankens brev af 26. oktober 2009.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en afviklingsordning vedrørende klagernes gæld til banken.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at yde klagerne godtgørelse for tidsforbrug i sagen

Klagernes krav om en ændret adfærd og ændret sprogbrug fra bankens side vedrører ikke en formueretlig tvist, der kan behandles af Ankenævnet.

K’s kernekonto blev opsagt af banken den 30. april 2009. Det lægges til grund, at K’s kernekonto ikke var i overtræk eller misligholdt på anden måde på tidspunktet for opsigelsen. Samtidig hermed blev friværdi-, kreditkontoen og den fælles kernekonto opsagt af banken som misligholdt den 30. april 2009. Opsigelsen af friværdi-, kreditkontoen og den fælles kernekonto blev senere trukket tilbage og en afdragsordning aftalt. Under hensyn til misligholdelsen af de øvrige konti på tidspunktet for opsigelsen, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte bankens opsigelse af K’s kernekonto som usaglig.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.