Afgørelse

Fastforrentet lån med særlige indfrielsesvilkår.

Indledning.

Denne klage vedrører et fastforrentet lån med særlige indfrielsesvilkår.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1973, købte i begyndelsen af 2002 en ejerlejlighed. Købet blev finansieret med størst muligt realkreditlån og to lån på henholdsvis 183.939,39 kr. (lån I) og 79.797,98 kr. (lån II) ydet af indklagede. Af gældsbrevet for lån I fremgår bl.a.:

"Rente

Rentesatsen er 8,4000% p.a.

…

Rentesatsen er fast og gældende til den 21.02.2022.

…

Indfrielser før tiden i fastrenteperioden

Der gælder særlige vilkår ved indfrielser før aftalt tid i fastrenteperioden,

Det indebærer, at De ved indfrielser før tiden kan komme til at betale mere eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet.

Er renteniveauet (markedsrenten) steget mere end 0,25 procent point efter aftalens indgåelse, kan De indfri lånet med et mindre beløb end restgælden på indfrielsestidspunktet.

Kursen på indfrielsesbeløbet beregnes ud fra en referencerente (Se nedenfor)

Eksempler på indfrielseskurser ved forskellige udviklinger i renteniveauet kan ses på side 3."

Lån II blev ydet til variabel rente 7,25% p.a., hvilket var 1,75% procent point under indklagedes basissats.

Forud for klagerens køb af ejerlejligheden havde indklagede udarbejdet et budget, der viste et rådighedsbeløb for klageren på 4.358 kr. pr. måned.

I begyndelsen af 2003 blev lånene indfriet, idet klageren overførte sit engagement til et andet pengeinstitut. Indfrielsen af lån I skete den 22. januar 2003 til kurs 109,4483, svarende til en overkurs 16.943,90 kr.

Klageren gjorde indsigelse imod overkursen. Indsigelsen blev afvist af indklagede.

Klageren har under sagen fremlagt en udskrift af en artikel i Jyllands-Posten fra den den 5. januar 2002, hvoraf det fremgår, at en til indklagede knyttet analytiker forventede et faldende renteniveau.

Parternes påstande.

Den 13. oktober 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 16.943,90 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelsen med stiftelsen af lån I bør godtgøre ham omkostningerne i forbindelse med indfrielsen.

Lånet var ikke hensigtsmæssigt for ham, og han blev ikke rådgivet om alternative finansieringsmuligheder, hvilket heller ikke er dokumenteret af indklagede.

På stiftelsestidspunktet havde han netop afsluttet sin uddannelse og fået et vikariat på 12 måneder. Han var i en presset situation, idet hans kollegieværelse var opsagt, hvorfor han hurtigst muligt skulle finde en alternativ bolig. På grund af hans alder og afslutningen af uddannelsen måtte der forventes en stigning i hans indtægt og ændrede familiemæssige forhold. Det var sandsynligt, at lånet inden for en kortere årrække skulle indfries - enten i forbindelse med en omprioritering eller som følge af boligskift. På stiftelsestidspunktet forventedes fortsat faldende rente, jf. den fremlagte artikel.

Indklagede burde have rådgivet om muligheden for at optage et pantebrevslån, der kunne have været optaget til samme rente og med mindre byrdefulde indfrielsesvilkår. Han søgte ikke selv alternative finansieringsmuligheder, idet han havde fuld tiltro til indklagedes rådgivning.

Med betalingen af overkursen har den effektive rente på lånet fra stiftelsen til indfrielsen været urimelig høj.

Indklagede har primært tilgodeset sine egne interesse i at fastholde ham som kunde. Han har erfaret, at fastrentelån hos indklagede kan "flyttes" uden betaling af overkurs ved for eksempel boligskift, såfremt man forbliver kunde hos indklagede, og at en eventuel overkurs således kun skal betales i forbindelse med skift til andet pengeinstitut.

Indklagede har anført, at man ved rådgivningen af klageren tog udgangspunkt i dennes daværende indkomstsituation, herunder klagerens oplysninger om sin daværende ansættelse i et tidsbegrænset vikariat. Klageren fik rådgivning og oplysning om fordele og ulemper ved flere forskellige finansieringsmuligheder, herunder pantebrevslån.

På baggrund af klagerens indkomstsituation, blev det gjort klart for klageren, at han kunne have svært ved at klare en eventuel ydelsesforhøjelse, der ville være konsekvensen af en rentestigning for et variabelt forrentet banklån. Klageren blev endvidere gjort opmærksom på, at optagelse af et almindeligt banklån gav mulighed for større fleksibilitet end et pantebrevslån, herunder mulighed for at springe ydelser over.

De særlige indfrielsesvilkår for det fastforrentede lån fremgår tydeligt af gældsbrevet, og vilkårene er ikke usædvanlige for lån med fast rente. Klageren har ved sin underskrift på gældsbrevet på bindende måde tiltrådt indfrielsesvilkårene, herunder accepteret risikoen for at skulle betale overkurs i tilfælde af førtidig indfrielse af lånet.

Det blev gjort klart for klageren, at man ikke kunne forudsige renteudviklingen, og at det derfor ikke var muligt at forudsige, hvorvidt en eventuel førtidig indfrielse af lånet ville medføre et kurstab eller en kursfortjeneste for klageren.

De særlige vilkår for førtidig indfrielse af fastforrentede lån gælder også for de kunder, der forbliver kunder hos indklagede efter en førtidig indfrielse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren ved sin underskrift på gældsbrevet på bindende måde tiltrådte de særlige indfrielsesvilkår, som ikke er usædvanlige for lån med fast rente, og som fremgår tydeligt af gældsbrevet. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning i forbindelsen med låneoptagelsen var mangelfuld.

Klagen tages ikke til følge.