Investeringsanpartsselskab, rådgivning.
| Sagsnummer: | 61 /1990 |
| Dato: | 13-03-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Investeringsanpartsselskab, rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I februar 1989 indgik klageren, som er et investeringsanpartsselskab, med indklagede en aftale om porteføljepleje med det formål at erhverve kursgevinster. Det er anført i porteføljeplejeaftalen, at selskabet havde et akkumuleret underskud fra tidligere år på ca. 500.000 kr.
Ved nota af 29. december 1989 beregnede indklagede sig et gebyr på 2.800 kr. for overførsel af klagerens depot, som indeholdt forskellige udenlandske aktier til et andet pengeinstitut.
Ved klageskema af 6. februar 1990 indbragte klageren for Ankenævnet spørgsmålet om berettigelsen af det opkrævede gebyr.
Ved skrivelse af 8. februar 1990 afviste Ankenævnets sekretariat den indgivne klage under henvisning til, at depotaftalen var indgået som led i selskabets virksomhed, og at Ankenævnet derfor ikke havde kompetence til at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2.
Denne afgørelse har klageren begæret indbragt for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det tiltrædes af de af sekretariatet anførte grunde, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.