I forbindelse med klagerens køb af en bil ydede indklagede, der er et finanseringsselskab ejet af fire pengeinstittutter, i december 1989 klageren et lån på 61.572 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.008 kr., første gang den 1. februar 1990. I lånetilbuddet havde indklagede anført, at lånet afvikledes over ca. 36 måneder.
I gældsbrevet hedder det bl.a.:
"gælden forrentes med den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rentesats, p.t. 14,9% p.a.
......
[Indklagede] forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af rentesatsen at ændre ydelsen tilsvarende."
Indklagede har oplyst, at lånets rente er ændret således:
December 14,90%
Maj 14,40%
Januar 14,90%
August 15,40%
Maj 15,65%
Juni 15,90%
Juli 16,40%
September 16,65%
Oktober 18,65%
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at renten nedsættes, således at de sidste 4 afdrag tilbagebetales.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at lånet ifølge aftalen skulle være afviklet den 1. januar 1993, men på dette tidspunkt resterede 4 ydelser på lånet. Indklagede har undladt at underrette klageren om rentestigninger for oktober 1992. Klageren finder, at indklagede burde have reguleret ydelsen ved disse renteforhøjelser, således at lånet kunne være afviklet som stipuleret.
Indklagede har anført, at indklagede har forbeholdt sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre lånets ydelse tilsvarende, men at indklagede ikke har pligt hertil. For så vidt angår rentens størrelse, fremgår det af lånedokumentet, at renten er variabel, og at gælden forrentes med den til enhver tid af indklagede fastsatte rentesats. De efterfølgende rentereguleringer er i henhold til lovgivningen offentliggjort i førende dagblade.
Ankenævnets bemærkninger:
I lånetilbuddet er det oplyst, at lånet afvikles over ca. 36 måneder. I gældsbrevet har indklagede forbeholdt sig ret til ved renteregulering at ændre ydelsen tilsvarende, men indklagede har ikke påtaget sig en forpligtelse hertil.
Klageren måtte således påregne, at lånets løbetid kunne blive forlænget som følge af renteforhøjelser. Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at rentereguleringerne har været uberettigede som følge af mangelfuld orientering eller af andre grunde.
som følge heraf