Opsigelse af kaution for kassekredit.
| Sagsnummer: | 377/1999 |
| Dato: | 24-05-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lars Christensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - hæftelse
|
| Ledetekst: | Opsigelse af kaution for kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens kaution for en kassekredit ydet til et selskab ejet af klagerens tidligere ægtefælle.
Sagens omstændigheder.
Den 10. oktober 1992 påtog klageren sig en kautionsforpligtelse over for indklagede vedrørende en kassekredit med et maksimum på 1 mio. kr. ydet til et aktieselskab tilhørende klagerens daværende ægtefælle M. Kautionsforpligtelsen var begrænset til 600.000 kr. Klageren var på det pågældende tidspunkt ansat i selskabet.
I 1995 ophævede klageren og M samlivet, og klageren fratrådte sin stilling i selskabet.
Gennem sin advokat opsagde klageren den 21. juni 1996 kautionsforpligtelsen over for indklagede. Indklagede spærrede herefter kassekreditten, hvilket blev meddelt klagerens advokat ved skrivelse af 24. s.m. Trækket på kreditten var denne dag på 463.183,74 kr. Indklagede oplyste samtidig, at man ikke umiddelbart krævede kreditten afviklet.
Af sagen fremgår, at indklagede herefter bevilgede selskabet en kassekredit på 536.816,26 kr. M afgav kaution for denne kredit.
I august 1997 overdrog M selskabet til en tredjemand. Kassekreditten, som klageren kautionerede for, fortsatte uændret.
Af en korrespondance mellem klagerens nye advokat og indklagede fremgår, at klageren ikke mente, at hun længere hæftede for kassekreditten som følge af, at hun ikke var underrettet om dennes forløb. Indklagede fastholdt klagerens hæftelse, men oplyste samtidig, at kreditten ikke var misligholdt, og at klageren løbende havde modtaget oplysninger om rentetilskrivninger på kreditten. Ved klagerens eventuelle betaling af kredittens saldo, ville klageren blive frigjort for kautionen.
Bodelingen mellem klageren og M er ikke afsluttet.
Under sagen er fremlagt kontoudtog for kassekreditten for perioden 14. juni 1996 og fremefter. Det fremgår, at kredittens saldo ved udgangen af 1996 var ca. 487.000 kr. I 1997 og 1998 er alene tilskrevet renter. Ved udgangen af 1997 var saldoen ca. 541.000 kr. og ved udgangen af 1998 og 1999 var kredittens saldo 600.000 kr. Bogførte renter er tilbageført således, at saldoen ikke er oversteget 600.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 10. september 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anse hendes kautionsforpligtelse for bortfaldet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at selskabets nye kassekredit er blevet prioriteret frem for den kassekredit, for hvilken hun kautionerer.
Indklagede har fastholdt hende som kautionist, selv om hun ikke har kunnet få oplyst, hvad indklagede har foretaget sig for at inddrive saldoen på kassekreditten.
Indklagede har væsentligt forøget hendes kautionsrisiko, uden at hun på noget tidspunkt er blevet oplyst herom. Hun har derfor ikke haft mulighed for at påvirke den økonomiske situation.
Indklagede bør oplyse, hvilke momenter der skal afklares, forinden det kan blive afgjort, om hun fastholdes som kautionist. Hendes skilsmissesags afslutning er irrelevant, eftersom selskabet er overdraget til en ekstern personkreds.
Indklagede har anført, at som følge af klagerens opsigelse af kautionen blev kassekreditten straks spærret. Klageren blev orienteret herom samt om, at kautionsforpligtelsen var gældende for det beløb, der var trukket på dette tidspunkt.
Klageren har efterfølgende modtaget oplysning om rentetilskrivninger og har herved kunnet følge udviklingen på kontoen.
Indklagede har på intet tidspunkt krævet, at klageren indfrier kautionen, men klageren kan til enhver tid frigøre sig ved indbetaling af kredittens saldo.
Indklagede har ikke haft anledning til at kræve engagementet indfriet af selskabet.
Det bestrides, at klagerens kautionsrisiko er forøget ud over, hvad hun kunne påregne ved påtagelsen af kautionsforpligtelsen. Engagementet med selskabet er ikke udvidet, idet selskabets samlede kreditmaksimum på de to kassekreditter er 1 mio. kr.
Den endelig afklaring af klagerens bodeling efter skilsmissen vil have betydning for vurdering af klagerens økonomiske situation.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren påtog sig i 1992 at hæfte som kautionist for en kassekredit på 1.000.000 kr., som indklagede havde ydet til et aktieselskab ejet af klagerens daværende ægtefælle. Kautionsforpligtelsen var begrænset til 600.000 kr.
I juni 1996 opsagde klageren sin kautionsforpligtelse over for indklagede. Virkningen heraf er, at klageren alene hæfter for kassekredittens saldo på opsigelsestidspunktet, 463.183,74 kr., med tillæg af senere påløbne renter heraf, dog fortsat begrænset til 600.000 kr.
Opsigelsen indebar derimod ikke, at indklagede havde pligt til over for aktieselskabet at forlange kassekreditten indfriet eller nedbragt. Indklagede har heller ikke handlet uberettiget over for klageren ved at indrømme aktieselskabet yderligere kredit, for hvilken klageren ikke hæfter, ved oprettelse af en anden kassekredit.
Herefter, og da der heller ikke er oplyst andre forhold, som kan medføre, at klagerens kautionsforpligtelse er ophørt, tages klagerens påstand herom ikke til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.