Afgørelse

Krav om erstatning som følge af rådgivning om flytning af aktier fra frit depot til nyoprettet kapitalpension i 1991. Spørgsmål om forældelse.

Sagsnummer:	249/2019
Dato:	15-05-2020
Ankenævn:	Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby og Søren Geckler
Klageemne:	Forældelse - rådgivning Kapitalpensionskonti - rådgivning
Ledetekst:	Krav om erstatning som følge af rådgivning om flytning af aktier fra frit depot til nyoprettet kapitalpension i 1991. Spørgsmål om forældelse.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning som følge af rådgivning om flytning af aktier fra klagerens frie depot til en nyoprettet kapitalpension i 1991. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1958, var kunde i Handelsbanken (nu Danske Bank), hvor hun siden 1979 havde haft et værdipapirdepot.

I december 1991 oprettede klageren en kapitalpensionskonto -440 i banken. Af aftalen om kapitalpension fremgik blandt andet.

”Med virkning fra den 23. dec. 91

Indbetaler kontohaver årligt et beløb, der ikke overstiger det til enhver tid fastsatte maksimum, jf. pensionsbeskatningslovens § 16.

Indtil videre aftales en [ ] månedlig  [ ] årlig [x] engangsindskud  indbetaling på kr. 28.400

beløbet overføres fra konto nr. kontant første gang den 31/12-91.

[x] Indbetalingerne reguleres efter personskattelovens § 20.

…

UDBETALING

Ved kontohavers fyldte 60. år stilles de opsparede midler til fri rådighed efter tilbageholdelse af afgift (jf. regler pkt. 5).

…

Regler for kapitalpension

…

2.

Bidrag til kapitalpensionsordningen kan ikke overstige det i pensionsbeskatningslovens § 16 anførte maksimum (for 1991 kr. 28.400,-), der reguleres efter personskattelovens § 20.

…

5.

Kapitalpensionsordningens indestående stilles, med fradrag af den afgift det i henhold til gældende lov påhviler banken at tilbageholde i udbetalingen, til kontohavers fri rådighed ved

1. den i aftalen anførte pensionsalder (tidligst ved det 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet – og senest ved det fyldte 70. år)

…”

Der blev i tilknytning til kapitalpensionskonto -440 oprettet et kapitalpensionsdepot.

Klageren har oplyst, at hun i slutningen af 1991 efter forudgående rådgivning fra banken flyttede følgende værdipapirer fra sit frie værdipapirdepot i banken til kapitalpensionen: 10 stk. aktier i Danske Bank, 27 stk. aktier i Novo Nordisk B samt nogle obligationer i Kreditforeningen DK.

Klageren har på baggrund af sine årsoversigter fra banken fra 1998 til 2018 opstillet følgende oversigt over udviklingen i hendes kapitalpensionsdepot siden oprettelsen:

År	Begivenhed/kilde	Værdi kr.	Indhold, antal papirer
	Uddrag af årsopgørelser		Novo Nordisk	Novozymes	Danske Bank	Obligationer, gradvis reduceret pga. udtrækninger
1991/92	Oprettelse	28.400	27	0	10	ca. 10.000 kr.
1997	Aktiesplit Novo x2		54
1998	Årsopgørelse 1998	54.092	54	0	10	ja
2000	Aktiesplit Danske Bank x10				100
2000	Aktiesplit Novo/Novozymes	98.857	54	54	100
2001	Aktiesplit Novo x5		270
2004	Årsopgørelse 2004	119.070	270	54	100	ja
2007	Aktiesplit Novo x2		540
2008	Årsopgørelse 2008	179.243	540	54	100	ja
2011	Aktiesplit Novozymes x5			270
2012	Årsopgørelse 2012	549.021	540	270	100	ja
2013	Solgt Novo til dækning af PAL-skat		÷3
2014	Aktiesplit Novo x5		2.685
2015	Årsopgørelse 2015	1.181.541	2.685	270	100	ja
2016	Solgt Novo til dækning af PAL-skat		÷163
2016	Årsopgørelse 2016	729.518	2.522	270	100	nej
2017	Årsopgørelse 2017	963.484	2.522	2709	100	nej
2018	Årsopgørelse 2018	842.736	2.522	270	100	nej
2019	12. dec. 2019	1.058.126	2.522	270	100	nej
2019	Værdi med aktiekurser pr. 12.12.2019		960.377 kr.	87.939 kr.	9.810 kr.

Klageren har oplyst, at hun ikke siden oprettelsen af kapitalpensionen har foretaget yderligere indskud på pensionen/har lagt nye værdipapirer i kapitalpensionsdepotet.

Efter at klageren i 2018 fyldte 60 år, var hun i juli 2018 til møde i banken, hvor betingelserne for udbetaling fra kapitalpensionen blandt andet blev drøftet. Hun bad om en deludbetaling på 43.000 kr. fra kapitalpensionen og modtog den 26. juli 2018 25.800 kr. efter betaling af statsafgift på 40 %.

Ved en mail af 27. juli 2018 til banken anførte klageren, at hun var i tvivl om, hvorvidt det havde været fordelagtigt for hende, at hun omlagde midler fra sit frie depot over i en kapitalpension.

Den 13. august 2018 var klageren til møde i banken og fik blandt andet udleveret et regneeksempel udfærdiget af banken, der viste en række fordele ved kapitalpensionen i forhold til det frie depot, når der blev opnået samme bruttoafkast i begge opsparingstyper.

Klageren anførte efterfølgende, at beregningen var fejlagtig. Ved et brev af 6. september 2018 fremsatte hun et erstatningskrav over for banken på 200.000-300.000 kr. og bad banken besvare 15 spørgsmål i forbindelse med sagen.

Ved et brev af 23. oktober 2018 afviste banken klagerens erstatningskrav.

Parternes påstande

Den 25. juni 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte hende et beløb på 200.000-300.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken i 1991 anbefalede hende at flytte nogle af hendes aktier fra hendes frie depot over i en kapitalpension med den begrundelse, at det ville være en klar økonomisk fordel for hende.

Hun fik i den forbindelse et mindre skattefradrag på under 15.000,00 kr. Men banken fortalte hende ikke, at omkostningerne ved salg af aktier i en kapitalpension var betydelig højere end ved salg af aktier i et frit depot. Dette fik hun først orientering om i 2018, da hun fyldte 60 år og kunne hæve sin kapitalpension.

I det åbne/frie depot gælder følgende regler: Aktiers kursgevinster forbliver intakte i depotet, indtil aktierne realiseres, kun aktieudbyttet beskattes løbende med 27 %. Ved salg fra depotet betales 27 % af kursgevinster, forudsat at man holder sig under nu 110.600 kr. pr. år, idet hendes mands bundfradrag kan overføres til hende.

I kapitalpensionsdepotet gælder følgende regler: Både aktiers kursgevinster samt aktieudbyttet pålægges løbende en pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %. Ved salg fra kapitalpensionsdepotet betales yderligere 40 % i afgift.

Banken inddrog ikke hendes muligheder for en lav beskatning på det frie depot på 27% ved salg af aktier op til nu 110.600,00 kr. årligt ved anbefalingen af en kapitalpension.

Rådgiveren i banken havde ikke sat sig ind i de pågældende aktiers kursforløb igennem de seneste fem år, hvor hun havde været kunde i banken. Det var er en fejl, at banken ud fra aktiestigningen fra 1986 til 1991 ikke kunne medregne en yderligere aktiestigning for hendes aktier i de kommende 26 år, hvor hendes aktier var bundet i kapitalpensionen.

Hun blev derfor vildledt til at placere sine aktier i en kapitalpension med et deraf følgende ugunstigt omkostningsniveau for hende allerede fra 1991, hvilket kun kunne give hende færre penge i rådighedsbeløb, når hun solgte aktierne i forhold til, hvis de var forblevet i det åbne/frie depot.

Banken anbefalede en kapitalpension med et engangsbeløb med flytning af aktier uden at undersøge, hvilke økonomiske konsekvenser det ville få for hende. Det var en fejl, at banken ikke sikrede sig, at hun havde kendskab til omkostningsniveauet, da hun oprettede kapitalpensionen, idet der ikke stod noget om størrelsen af dette omkostningsniveau i ”Aftale om kapitalpension”, som hun underskrev den 31. december 1991. Tilmed var hendes midler i kapitalpensionen bundet fra 1991 til 2018, hvilket begrænsede hendes økonomiske frihed til blandt andet at købe en ejerlejlighed til sin datter.

Hun er bekendt med, at reglerne om beskatning af aktiestigninger er blevet ændret efter 1991, og at hun fik et mindre skattefradrag med en værdi på under 15.000 kr. ved indskuddet på kapitalpensionen. Banken fortalte hende imidlertid ikke, at hvis hun skulle opretholde den samme formue, som hvis aktierne var blevet stående i det frie depot, så skulle pengene fra det omtalte skattefradrag investeres i de samme aktier.

Bankens ansvarspådragende rådgivning har betydet, at hun vil få mellem 200.000 og 300.000 kr. mindre i rådighedsbeløb, når hun sælger aktierne i kapitalpensionen sammenlignet med, hvad hun ville få i rådighedsbeløb, hvis aktierne var blevet stående i det frie depot.

Såfremt værdipapirerne var forblevet i det frie depot i stedet for at være blevet overflyttet til kapitalpensionen, ville de pr. den 12. december 2019 have haft en samlet værdi på 1.125.000 kr., hvortil skal lægges udbytter og udtrukne obligationer (minus 27 % i skat) på 109.500 kr., i alt 1.234.500 kr. Såfremt kurserne stagnerede, og hun hævede op til 105.800 årligt (under forudsætning af, at hendes ægtefælles bundfradrag blev overført til hende) med en skatteprocent på 27 % af de 1.234.500 kr., ville hun få udbetalt 901.185 kr.

Den 12. december 2019 var den samlede værdi af værdipapirerne i hendes kapitalpension 1.058.126 kr. Heraf ville hun få udbetalt 634.875,60 kr. efter betaling af 40 % i afgift. Hertil skal lægges 30.730 kr., der står på kapitalpensionskontoen (minus 40 % i afgift) = 18.438 kr., 25.800 kr., som hun fik udbetalt fra kapitalpensionen den 26. juli 2018 (efter betaling af en afgift på 40 % på 17.200 kr.) samt 14.500 kr., som hun fik i skattefradrag i 1991, dvs. 634.875,60 kr. + 18.438 kr. + 25.800 kr. + 14.500 kr. = 705.905,60 kr.

Hendes erstatningskrav opgjort pr. den 12. december 2019 udgør forskellen mellem udbetalingen fra det frie depot på 901.185 kr. og udbetalingen fra kapitalpensionen på 705.905,60 kr., dvs. 195.279,40 kr.

Hun er bekendt med, at pensionsafkastskatten (PAL-skatten) blev indført i 2000 og har forværret forholdene, men selv uden indførelsen af denne skat ville hendes tab stadig have udgjort et betydeligt beløb.

Det bestrides, at hendes erstatningskrav er forældet. Hun fik som fordringshaver først kendskab til kravet (omkostningsniveauet) i 2018, hvor hun fyldte 60 år og fik brev om, at det nu var muligt at hæve kapitalpensionen. Derfor skal forældelsesfristen først regnes fra dette tidspunkt. Selv om hun hvert år har modtaget årsopgørelser fra banken og har kunnet se værdistigningen af aktierne og afkastet heraf, fremgik det samlede omkostningsniveau ved salg af aktier ikke af årsopgørelserne. Hun blev først orienteret om det samlede omkostningsniveau i 2018.

Danske Bank har anført, at det i dag ikke er muligt at genskabe rådgivningen omkring etablering af kapitalpensionen i 1991.

I en rådgivningssituation er det altid kundens livssituation, der danner grundlag for rådgivningen. Formålet med etablering af en kapitalpension er at sikre kundens alderdom ved at ”binde” værdierne frem til det fyldte 60. år. Derudover er pensionsordningen kreditorbeskyttet modsat frie depoter.

Rådgivningen i 1991 blev givet ud fra den viden og de forhold, der var gældende i 1991.   

Det bestrides, at banken i 1991 ydede klageren en mangelfuld eller forkert rådgivning, idet det var bankens opfattelse, at det på daværende tidspunkt – fremfor at have aktierne stående på et frit depot – bedre kunne betale sig at investere i de tilsvarende aktier under en kapitalpensionsordning.

Klageren fik i forbindelse med etableringen af kapitalpensionen et skattemæssigt fradrag på minimum 40 % af indskuddet, hvilket indebærer, at der ved ophævelse skal betales en afgift på 40 %. Salg af aktier udløser som udgangspunkt en skat på 42 % - dog alene 27 % af de første 55.300 kr.

Beskatningen af aktiegevinster (udbytte og kursstigning) var i 1991 kun 5 % for pensionsordninger. Aktieavancebeskatningen på frie midler var betydeligt højere. Kun kursstigning ekskl. udbytter på meget små aktiebeholdninger (en beholdning op til 136.000 kr., da den regel ophørte i 2006) var skattefri.

PAL-skatten af pensionsordninger blev først indført i 2000 og udgør i dag 15,3 %. Det forhold, at skatteforholdene ændrer sig løbende til ugunst for indehaveren af en pensionsordning, og at klageren foretager en retrospektiv afkastvurdering, kan ikke medføre, at banken pålægges et ansvar.

Den viden, som vi har i dag, 26-27 år efter etableringen af kapitalpensionen, om f.eks. kursudvikling, aktiekurser mv. kan ikke gøres gældende.

Klagerens erstatningskrav er forældet henset til, at klageren først 26 år efter rådgivningen fandt sted rettede henvendelse til banken med påstand om fejlrådgivning ved etableringen af kapitalpensionen i 1991.

Klageren har ikke haft ukendskab til kravet, idet hun hvert år har modtaget årsoversigter fra banken, hvorfor klageren i mange år har været bekendt med udviklingen og afkastet på pensionsordningen. Tilsvarende gør sig gældende med aktiestigninger, hvor klageren løbende er blevet beskattet af aktiestigningerne. Klageren har derfor haft kendskab til disse forhold i mange år. Det fremgik endvidere af ”Aftale om kapitalpension” underskrevet i 1991, at der skulle betales en afgift i henhold til gældende lov ved udbetaling af pensionen, hvorfor klageren ligeledes har været bekendt med denne afgift siden 1991.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Handelsbanken (nu Danske Bank), hvor hun siden 1979 havde haft et værdipapirdepot.

I december 1991 oprettede klageren en kapitalpensionskonto -440 i banken. Der blev i tilknytning til kapitalpensionskontoen oprettet et kapitalpensionsdepot.

I slutningen af 1991 foretog klageren efter forudgående rådgivning fra banken et indskud på kapitalpensionen på 28.400 kr. ved at flytte nogle værdipapirer fra sit frie værdipapirdepot i banken til kapitalpensionen, hvorved hun opnåede et skattefradrag på minimum 40 % af indskuddet.

Klageren har anført, at bankens rådgivning var forkert og har påført hende et tab, idet hun ville have opnået et større rådighedsbeløb, hvis værdipapirerne var forblevet i det frie depot. Banken fortalte hende ikke, at omkostningerne ved salg af aktier i en kapitalpension var betydelig højere end ved salg af aktier i et frit depot. Dette fik hun først orientering om i 2018, da hun fyldte 60 år og kunne hæve sin kapitalpension.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ved fordringshaverens ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Rådgivningen fandt sted i 1991, og Ankenævnet finder, at klagerens eventuelle erstatningskrav vedrørende bankens rådgivning i forbindelse med indskuddet på kapitalpensionen var forældet den 25. juni 2019, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet, jf. den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.