Ordre om køb af aktier ikke gennemført.
| Sagsnummer: | 16/1998 |
| Dato: | 20-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
|
| Ledetekst: | Ordre om køb af aktier ikke gennemført. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag angår spørgsmålet, om indklagede er ansvarlig for, at en ordre fra klageren om køb af aktier ikke blev gennemført.
Sagens omstændigheder.
Den 28. oktober 1997 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede om køb af aktier. Klageren besluttede sig for at købe aktier i Superfos og afgav ordre herom. Af telefonsamtalen, som indklagede optog på bånd, fremgår bl.a.:
"[klageren]: Ja, men jeg tror godt jeg vil købe Superfos i 142.
...
[indklagede]: Jeg prøver at kigge engang. Du har kr. 35.539,- stående.
[klageren]: Ja, men så køber vi for de der kr. 35.000.
[indklagede]: Ja, det er noget med lige at ramme den beløbsstørrelse. Det er noget omkring 200 stk. eller noget i den stil.
[klageren]: Ja, eller deromkring.
[indklagede]: Vi prøver at få 200 stk. Skal vi ikke prøve det?
[klageren]: Jo.
[indklagede]: På 42?
[klageren] Ja, på 142.
[indklagede]: Skal vi ikke sige det?
[klageren]: Jo, og hvad er kurtagen på det?
[indklagede]: Det bliver 200 ved kurs 142. Det bliver 213 kr. oveni.
[klageren]: Det gør vi så.
[indklagede]: Skal vi sige jeg prøver det?
[klageren]: Ja, gør det.
[indklagede]: Det er en aftale. Farvel, farvel.
[klageren]: Farvel"
Indklagede har oplyst, at mindste budmængde i Københavns Fondsbørs' handelssystemer i Superfos er 500 stk., hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at effektuere handlen øjeblikkeligt. I stedet blev der indlagt et bud i Fondsbørsens interessesystem for 200 stk. aktier på kurs 142. I interessesystemet kan handlerne ikke gennemføres automatisk, men aftales telefonisk mellem mæglerne. Indklagede fik ikke tilbudt de ønskede aktier fra andre mæglere, hvorfor ordren ikke blev afregnet.
Af indklagedes retningslinier for handel med værdipapirer fremgår bl.a.:
"[Indklagede] er medlem af Københavns Fondsbørs. Handler på Københavns Fondsbørs foretages direkte og uden fordyrende mellemled og afregnes til den faktiske børskurs - dvs. uden kurstillæg eller kursfradrag.
[Indklagede] afdækker som hovedregel kundeordrer ved handel i Københavns Fondsbørs handelssystemer, og kunderne afregnes til den kurs, der er opnået.
...
I tilfælde, hvor en kundeordre ikke kan gennemføres over Københavns Fondsbørs handelssystemer, kan afregning finde sted efter reglerne om Best execution over [indklagedes] egenbeholdning, samt ved handel via Københavns Fondsbørs interessesystem.
Der indgås individuel skriftlig aftale med kunderne om ovennævnte handels- og afregningsvilkår.
...
[Indklagede] optager telefoniske samtaler om fondshandler på bånd."
Primo november 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende den manglende afregning af aktiekøbet.
Det er oplyst, at klageren tidligere havde handlet værdipapirer gennem indklagede. I den forbindelse havde indklagede ved en skrivelse af 3. marts 1997 til klageren nærmere angivet de fordele, der var forbundet med handel med værdipapirer via indklagede. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Vi tilbyder Dem følgende:
...
Ingen kursskærring. Vi handler direkte på Fondsbørsen, afregner Dem til samme kurs, som vi har handlet til, og vi kan give Dem en kurs med det samme, såfremt De ønsker dette."
Parternes påstande.
Den 19. januar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at afregne 200 stk. aktier i Superfos til kurs 142, subsidiært at betale 7.997 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han efter telefonsamtalen med indklagede den 28. oktober 1997 ikke var i tvivl om, at han havde indgået en handel med indklagede. Han var derfor uforstående over for, at handlen ikke blev afregnet. Det var hans opfattelse, at både denne og de tidligere handler var blevet gennemført som strakshandler, således som det er almindeligt i andre pengeinstitutter. Det fremgår af indklagedes publikationer, at Superfos aktier indgår i indklagedes portefølje, hvorfor handlen kunne være gennemført som en strakshandel. Medarbejderens bemærkning om, at "prøve" at købe aktierne forstod han som noget internt-teknisk i gennemførelsen med hensyn til betaling, kurtage, registrering og lignende. Såfremt handlen ikke kunne gennemføres som strakshandel, burde medarbejderen have foreslået en (tids-)limitering eller lignende. Han var ikke bekendt med reglerne for handel med værdipapirer, herunder 500-stk.-reglen. I indklagedes brev af 3. marts 1997 fremgår, at indklagede kan give en kurs med det samme. Indklagede burde straks have meddelt ham, at handlen ikke var gennemført.
Indklagede har anført, at ordrer om handel med værdipapirer som hovedregel effektueres via Københavns Fondsbørs' handelssystemer. Ordrerne afregnes til den kurs, der opnås på fondsbørsen, uden kurstillæg eller kursfradrag. Indklagede har en meget begrænset egenbeholdning, hvorfor der ikke som hos en række øvrige aktører kan afregnes til strakshandelspriser. I indklagedes publikation om investeringer angives løbende en liste over 14 papirer, i hvilke indklagede forventer en gunstig udvikling. Listen viser ikke indklagedes portefølje. Klageren blev ved sin telefoniske henvendelse den 28. oktober 1997 informeret om den aktuelle handelspris for Superfos aktier på Københavns Fondsbørs. Da det på grund af ordrens størrelse ikke var muligt direkte at handle på Københavns Fondsbørs, blev budet indlagt i interessesystemet. Ordren er hermed forsøgt gennemført i markedet til den bedst mulige kurs inden for den limitering, der var aftalt. Klageren kunne ikke på baggrund af telefonsamtalen berettiget forvente, at aktierne var købt. Ved klagerens tidligere handler er det lykkedes indklagede at få købt henholdsvis solgt i markedet til de ønskede priser.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter indholdet af telefonsamtalen mellem klageren og indklagede den 28. oktober 1997 finder Ankenævnet ikke, at klageren berettiget kunne forvente, at handlen var effektueret ved en strakshandel til kurs 142.
Ankenævnet finder, at indklagede enten burde have orienteret klageren om muligheden for at indlægge en limitering ved budets indlægning i interessesystemet eller have givet klageren konkret underretning om, at den ønskede handel ikke var gennemført.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.