Fejlagtig beregning af udbetaling.
| Sagsnummer: | 310/2004 |
| Dato: | 15-02-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Indekskonto - udbetalingens størrelse
|
| Ledetekst: | Fejlagtig beregning af udbetaling. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes fejlagtige beregning af udbetaling fra klagerens indekskonto, hvorved indeståendet på kontoen blev opbrugt for hurtigt.
Sagens omstændigheder.
Klageren oprettede i 1970 seks indekskontrakter hos indklagede.
I marts 1997 blev udbetalingen fra klagerens indekskonto påbegyndt. Udbetalingsperioden for indekskontrakterne var 15 år. I forbindelse med beregningen af det månedlige udbetalingsbeløb begik indklagede en fejl, idet beregningssaldoen blev fordoblet i forhold til den korrekte beregningssaldo.
Som følge af fejlen blev egenudbetalingen fra kontoen for stor, ligesom kontoens indestående var utilstrækkelig til at dække udbetalingsperioden.
Efter udbetaling af det månedlige beløb pr. 1. maj 2003 var saldoen på indekskontoen 788,58 kr.
Primo maj 2003 kontaktede en medarbejder fra indklagedes Nærum afdeling telefonisk klageren med oplysning om, at der ikke var tilstrækkelige midler på indekskontoen til sikring af de fremtidige udbetalinger.
Ved skrivelse af 2. juni 2003 oplyste indklagede klageren om baggrunden for, at de månedlige udbetalinger fra indekskontoen havde været for store. Indklagede vedlagde samtidig et ændret stamkort vedrørende indeksudbetalingerne indeholdende en korrektionsafregning. Konklusionen af afregningen viste et beløb på 7.315,12 kr., som indklagede samme dag hævede på klagerens løbende konto.
Efter at klageren havde protesteret mod hævningen af beløbet 7.315,12 kr., meddelte indklagede ved skrivelse af 12. juni 2003, at man pr. kulance havde imødekommet klagerens krav om kompensation på 7.315,12 kr. for indklagedes fejl. Indklagede beklagede samtidig den ulempe, sagen havde medført for klageren.
I efteråret 2004 rettede klageren på ny henvendelse til indklagede. Ved skrivelse af 3. november 2004 besvarede indklagede henvendelse. Af svaret fremgår:
"…
Efter vores oplysninger er der ikke noget der peger i retning af, at De har lidt et tab ved det passerede. På den baggrund kan vi ikke imødekomme Deres ønske om, at banken fremover skal stille Dem som om, at indestående på ovennævnte konto ikke er blevet udbetalt i dobbelt hastighed. På det foreliggende grundlag er vi derfor ikke indstillet på, at indsætte det for meget udbetalte beløb på Deres indekskonto.
Efter vores oplysninger har afdelingen allerede pr. kulance tilbageført kr. 7.315,12. De månedlige udbetalinger er herefter blevet nedsat, sådan at udbetalingsperioden kommer i overensstemmelse med det aftalte. Dette vil sikre at indekstillægget bevares i den aftalte periode.
…"
Parternes påstande.
Klageren har den 18. november 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "en erstatning for "svie og smerte" på 30.000 kr.".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hendes økonomi ved en fejl fra indklagedes side er blevet forringet. Fejlen betyder en årlig nedgang i udbetalingerne på ca. 31.000 kr. resten af udbetalingsperioden. Beløbet havde hun disponeret efter.
Indklagedes hævning af beløbet på ca. 7.000 kr. på hendes almindelige konto skete uden hendes tilladelse og var udtryk for selvtægt og et utilladeligt overgreb på kontoen.
Hun har ikke forventet at få sine kommende syv års forringede økonomi dækket af indklagede. Hun havde forventet en betydelig mere uddybende forklaring og et tilbud om en forhandling, da det var indklagede, der sjuskede med hendes opsparing.
Indklagede har anført, at man har erkendt fejlen og beklaget denne over for klageren. Som følge af fejlen har klageren fået en likviditetsforbedring, siden udbetalingerne startede og frem til maj 2003.
Klageren har ultimo hvert år modtaget kontoudskrift fra indekskontoen, hvoraf kontoens saldo fremgår. Klageren har kunnet se, at indeståendet er nedbragt i et tempo, hvor hun kun vanskeligt ville kunne påstå, at hun havde forventet, at udbetalingerne ville kunne fortsætte med samme størrelse over en 15-årig periode.
Klageren har ikke dokumenteret, at indklagede er ansvarlig for svie og smerte. Klageren har ikke reageret, selvom udbetalingerne skete dobbelt så hurtigt. Klageren har ikke lidt noget tab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den fejl, som indklagede har begået, har ikke medført et egentligt tab for klageren, men en fremrykning af egenudbetalingerne fra indekskontoen. Det bemærkes herved, at indklagede må indestå for, at klageren med den nedsatte egenudbetaling fra juni 2003 er berettiget til at modtage statens indekstillæg i den resterende del af udbetalingsperioden.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at imødekomme påstanden om betaling af et erstatningsbeløb begrundet i svie og smerte.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.