Salgsfuldmagt. Værdi af pant.
| Sagsnummer: | 263/1994 |
| Dato: | 15-02-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Pant - realisation
|
| Ledetekst: | Salgsfuldmagt. Værdi af pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 27. august 1986 købte klagerens daværende ægtefælle, J, en fabriksny Citroën BX 14 til en kontantpris på 111.333 kr. Bilkøbet blev finansieret af indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, mod klagerens og J's underskrift som debitorer på et løsørepantebrev i bilen på 109.626 kr. I følge pantebrevet skulle gælden afvikles med en månedlig ydelse på 2.140 kr. og renten var p.t. 11,750 % p.a.
Klageren overtog bilen i forbindelse med separation i november 1988 og betalte herefter den månedlige ydelse på 2.140 kr. på lånet indtil januar 1991, hvor J overtog bilen og betaling af den månedlige ydelse. På grund af J's sygdom blev lånet ikke afviklet som forudsat.
Den 13. januar 1992, hvor restgælden var ca. 48.000 kr., gav klageren og J indklagede uigenkaldelig salgsfuldmagt til for deres regning og i deres navn at sælge bilen under forudsætning af, at salgsprovenuet med fradrag af eventuelle hjemtagelses- og salgsomkostninger blev anvendt til nedbringelse af restgælden på lånet.
Ved anbefalet skrivelse af 29. januar 1993 til klageren og J blev lånet på grund af misligholdelse opsagt til fuld indfrielse senest den 5. februar s.å. Restgælden var 26.266.54 kr.
Indklagede foranledigede bilen solgt for 8.500 kr. i august 1993.
Ved skrivelse af 10. september 1993, anmodede indklagede klageren om at indbetale restgælden på 17.336.85 kr.
Da klageren gjorde indsigelse mod betaling af restgælden, blev fordringen taget til incasso. Sagen blev behandlet i fogedretten den 21. marts 1994, hvor klageren gjorde et modkrav gældende, idet hun fandt, at bilen var solgt til en for lav pris, ligesom hun ikke havde modtaget orientering om salget.
Fogedretten afsagde herefter sålydende kendelse:
"Da rekvisitus har fremsat krav om et modkrav, som ikke er klart og som ikke er anerkendt af rekvirenten bestemmes: Modkravet kan ikke gøres gældende for fogedretten. Rekvirentens påstand om at sagen bør nyde fremme, tages til følge."
Det fremgår af fogedbogen, at klageren herefter tilbød at afdrage 500 kr. månedligt, første gang den 1. april 1994.
Den 6. april 1994 døde J.
Indklagede har under sagens forberedelse fremlagt oversigter over brugtbilspriser udarbejdet af bilauktionen i Vejle og Dansk Automobilhandler Forening samt et internt arbejdspapir hvoraf det fremgår, at bilen manglede halvdelen af panelet og havde defekt lydpotte, og at indklagede forsøgte at afsætte den til tre forhandlere.
Klageren har fremlagt en erklæring af 14. februar 1994 fra en Citroën-forhandler, hvoraf det fremgår, at forhandlerens købspris for en bil svarende til klagerens anslås til 25.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet om indfrielse af lånets restgæld.
Indklagede har påstået principalt afvisning, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at hun i perioden 10. april 1992 - 10. september 1993 hverken blev orienteret om lånets afvikling, eller om at bilen blev forsøgt solgt. Indklagede burde have givet hende mulighed for at overtage bilen eller sælge den til en højere pris. Bilen var i god stand og kunne, ifølge oplysninger som hun på egen hånd har indhentet, indbringe et beløb i størrelsesordenen 25 - 55.000 kr. Hverken indklagede eller fogedretten oplyste hende om muligheden for at klage til Ankenævnet.
Indklagede har vedrørende afvisningspåstanden anført, at sagen blev afgjort i fogedretten den 21. marts 1994, og at den afsagte kendelse ikke er kæret. Som følge heraf bør klagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at bilen blev solgt i henhold til salgsfuldmagt af 13. januar 1992 indhentet hos både klageren og J. Da klageren ikke var ejer af bilen, men alene debitor på løsørepantebrevet, var man ikke forpligtet til at kontakte hende forinden salget af bilen. Markedet for en 8 år gammel Citroën var/er ikke særligt godt, hvorfor det ikke var muligt at opnå en højere salgspris end 8.500 kr. Bilen blev solgt til højest mulige pris, hvilket man selv havde interesse i.
Ankenævnets bemærkninger:
Da det af fogedrettens kendelse fremgår, at klagerens modkrav ikke kunne gøres gældende for fogedretten, finder Ankenævnet ikke grundlag for at afvise sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1.
Salget af bilen skete i henhold til den af klageren underskrevne uigenkaldelige salgsfuldmagt, der alene var betinget af, at salgsprovenuet blev anvendt til nedbringelse af restgælden på lånet.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede havde nogen forpligtelse til herefter at rette yderligere henvendelse til klageren inden salget af bilen. Da Ankenævnet endvidere ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at indklagede, i hvis egen interesse det var at sikre sig så høj en salgspris som mulig, skulle have udvist forsømmelse i forbindelse med salget
Den indgivne klage tages ikke til følge.