Afslag på låneansøgning.
| Sagsnummer: | 64 /1990 |
| Dato: | 28-05-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
Udlån - låneanmodning |
| Ledetekst: | Afslag på låneansøgning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at yde ham et lån, samt at indklagede uberettiget har slettet en automatisk månedlig overførsel på 1.000 kr. til Privatbanken.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har bl.a. anført, at han behandles dårligt af indklagedes afdeling.
Indklagede har anført, at afdelingen på grundlag af en kreditvurdering ikke har ønsket at bevillige klageren et lån.
Den automatiske overførsel er standset ifølge aftale med klageren, hvilket afdelingen har bekræftet over for klageren i skrivelse af 28. december 1989.
Ankenævnets bemærkninger:
Det kan ikke pålægges indklagede at yde lån til klageren.
Efter det foreliggende må det lægges til grund, at den automatiske overførsel af 1.000 kr. til Privatbanken er standset efter aftale med klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.