Frigørelseskonto, lovbestemt frigivelse, modregning.
| Sagsnummer: | 533/1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
|
| Ledetekst: | Frigørelseskonto, lovbestemt frigivelse, modregning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 8. september 1993 foretog indklagede modregning i klagerens indestående på en frigørelseskonto, 1.590,64 kr., for klagerens gæld til indklagede i henhold til en kassekredit, hvis saldo var godt 150.000 kr. (negativ); kassekredittens maksimum var 50.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre modregningen og udbetale klageren beløbet.
Indklagede, der under sagens behandling har efterkommet et andet af klageren indbragt klagepunkt, har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har henvist til, at den foretagne modregning er i overensstemmelse med Ankenævnets kendelse af 27. oktober 1993 i sag nr. 452/1993. Den foreliggende sag er identisk med omstændighederne i den af Ankenævnet tidligere afsagte kendelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved § 3 i lov nr. 424 af 25. juni 1993, der trådte i kraft den 1. juli 1993, er bestemt, at indeståendet på frigørelseskonti efter fradrag af en statsafgift på 40% af indeståendet pr. 1. juli 1993 "udbetales til kontohaverne fra den 2. august 1993". Ankenævnet finder, at det af denne bestemmelse må følge, at disse konti fra den 1. juli 1993 at regne ikke længere kan betragtes som pensionskonti, men må anses for almindelige indlånskonti, i hvis indestående pengeinstituttet efter almindelige regler må være berettiget til at foretage modregning fra og med det i loven fastsatte udbetalingstidspunkt. Det bemærkes herved, at retsplejelovens § 512, stk. 3, som i forbindelse med ordinær frigivelse af indeståendet på en pensionskonto ved bindingsperiodens udløb antages at afskære modregning i en periode på tre måneder efter frigivelsestidspunktet, ikke kan anses for analogt anvendelig i den foreliggende situation.
Da det må lægges til grund, at indklagede havde et større forfaldent tilgodehavende hos klageren, finder Ankenævnet, at den af indklagede den 8. september 1993 foretagne modregning har været berettiget.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.