Afgørelse

Spørgsmål vedrørende aftale om afvikling af overtræk på budgetkonto.

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål i relation til afvikling af overtræk på klagerne budgetkonto i Sydbank.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H har oplyst, at de ejede en fast ejendom, der blev solgt på tvangsauktion i 2010. M havde pådraget sig en arbejdsskade, og H var blevet ramt af alvorlig sygdom. Klagerne var kunder i den daværende Tønder Bank. I forbindelse med bankens konkurs i november 2012 blev bankaktiviteterne, herunder kundeforholdet med klagerne, overtaget af Sydbank. Klagerne var tilknyttet medarbejderen A og havde en lønkonto og en budgetkonto i banken.

Ved e-mail af 10. december 2012 til klagerne anførte A bl.a.:

”...

Vi er jo nu begyndt at få nye regler – så det vil fremover ikke længere være muligt at få overtræk på jeres konti, så længe i er reg. i RKI.

Vi har selvfølgelig den aftale at budgettet, stille og roligt skal nedbringes, og den aftale følger vi.

...”

Samme dag – den 10. december 2012 – var der en saldo på ÷ 14.491,15 kr. på klagernes budgetkonto.

I begyndelsen af januar 2013 blev der foretaget en række betalinger via budgetkontoen, der herefter havde en saldo på ÷ 24.273,35 kr.

Den 1. februar 2013 var saldoen ÷ 7.710,70 kr. Samme dag blev der foretaget tre betalinger på i alt 10.351,03 kr., hvorefter saldoen var ÷ 18.061,73 kr. Banken overførte samme dag 4.000 kr. fra klagernes lønkonto til nedbringelse af gælden på budgetkontoen.

Den 4. februar 2013 tilbageførte banken betalingerne på i alt 10.351,03 kr. som følge af manglende dækning. Ved brev af samme dato til banken klagede klagerne over bankens tilbageførsel af betalingerne, der blandt andet vedrørte husleje, og modregning på 4.000 kr. i indeståendet på lønkontoen. Efter modregningen var der et restindestående på lønkontoen på 3.000 kr., hvilket var utilstrækkeligt til at dække leveomkostninger for husstanden, der bestod af seks personer.

Den 7. februar 2013 blev der afholdt et møde mellem klagerne og banken. Banken tilbageførte overførslen på 4.000 kr. fra lønkontoen og gennemførte klagernes betalinger, herunder de tre betalinger på 10.351,03 kr., der var blevet tilbageført den 4. februar 2013. Banken ydede klagerne et lån på 24.000 kr., som skulle afvikles med 1.200 kr. om måneden. Renten var variabel 16,25 % om året. På baggrund af denne rentesats blev løbetiden beregnet til 1 år og elleve måneder. Lånet blev ydet uden stiftelsesomkostninger. De 24.000 kr. blev indsat på budgetkontoen den 13. februar 2013. Budgetkontoens saldo var herefter 298,27 kr.

Klagerne afviklede lånet som anført i låneaftalen.

Den 4. september 2014 blev der indledt gældssanering for klagerne.

Den 12. september 2014 modregnede banken i 749,40 kr., der stod på klagernes lønkonto, til nedbringelse af restgælden på lånet. Ved e-mail af samme dato til banken gjorde klagerne indsigelse mod modregningen. Klagerne oplyste desuden om gældssaneringen.

Ved e-mail af 15. september 2014 til klagerne meddelte banken, at den havde tilbageført modregningen på 749,40 kr.

I oktober 2014 blev klagernes lønkonto og budgetkonto overført til et andet pengeinstitut.

Ved e-mail af 3. december 2014 til banken meddelte klagerne, at der på baggrund af gældssaneringssagen ikke ville blive betalt yderligere ydelser på lånet.

Saldoen på lånet var pr. den 3. november 2014 ÷ 2.606,40 kr.

Den 15. april 2015 afsagde skifteretten kendelse om gældssanering, hvorved klagernes gæld stiftet før den 4. september 2014 blev nedsat til henholdsvis 1,27708% og 1,2138%.

Parternes påstande

Den 31. oktober 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagernes endelige påstand således, at Sydbank skal yde en rentekompensation.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de altid har overholdt de aftaler, som de har indgået med banken. De havde en aftale med Tønder Bank om, at gælden på budgetkontoen stille og roligt skulle nedbringes. Denne aftale blev bekræftet af medarbejderen A ved e-mailen af 10. december 2012, hvor engagementet var overgået fra Tønder Bank til Sydbank. Aftalen understøttes endvidere af, at budgetkontoen flere gange har været i minus med mere end 20.000 kr., uden at det var noget problem.

Både de og banken var klar over, at budgetkontoen ville gå i minus med ca. 24.000 kr. i februar 2013, hvor deres fleste og største udgifter skulle betales. Gælden skulle nedbringes med ekstraordinære månedlige indbetalinger på 1.200 kr. og efter et år eventuelt yderligere indbetalinger à 3.000 kr. vedrørende pensionsmidler.

Banken brød aftalen ved at tilbageføre betalingerne, ligesom banken uberettiget modregnede i indeståendet på deres lønkonto, som var nødvendig til at dække deres leveomkostninger. A var da flyttet til et andet pengeinstitut.

På mødet den 7. februar 2013 blev de presset til at dække gælden på budgetkontoen med et lån til 17 % i rente. Banken bør yde en rentekompensation for låneoptagelsen. Banken vidste, at de var nødt til at sige ja til lånet, da de ikke kunne gå andre steder hen. Renten på budgetkontoen var betydeligt lavere end 17 %. Afviklingen med 1.200 kr. blev derfor over to år i stedet for oprindeligt aftalt over ca. et år.

Banken har aldrig svaret på deres klage af 4. februar 2013. De har heller aldrig modtaget nogen undskyldning fra banken vedrørende modregningerne.

Banken udnyttede, at de stod i en meget svær situation.

Sydbank har anført, at klagerne den 10. december 2012 blev oplyst om, at overtræk ikke var tilladt, og at budgetkontoen skulle nedbringes løbende.

I februar 2013 var gælden budgetkontoen ikke blev nedbragt, men tværtimod steget. Da der således ikke var dækning for klagernes betalinger, blev de tilbageført.

Klagen af 4. februar 2013 blev besvaret på mødet den 7. februar 2013, hvor det blev aftalt, at gælden på budgetkontoen skulle indfries ved, at klagerne optog et lån med fast afvikling.

Overtræksrenten på budgetkontoen var 18,25 % og renten på lånet var 16,25 %, hvilket gav en rentebesparelse på to procentpoint for klagerne.

Begge modregningerne på henholdsvis 4.000 kr. og 749,40 kr. blev tilbageført og beklaget af banken.

Banken har overholdt sine aftaler med klagerne.

Banken har ikke forpligtet sig til at betale klagernes regninger.

Banken er ikke bekendt med den af klagerne påståede aftale om afvikling af gælden på budgetkontoen. Klagerne har ikke løftet bevisbyrden for, at der forelå en sådan aftale.

Ankenævnets bemærkninger

Før klagerne klagede til Ankenævnet tilbageførte Sydbank to modregninger på henholdsvis 4.000 kr. og 749,40 kr. i henholdsvis februar 2013 og september 2014, som klagerne havde gjort gjorde indsigelse imod.

På et møde i februar 2013 blev der indgået en aftale mellem klagerne og banken om et lån på 24.000 kr. uden stiftelsesomkostninger til dækning af klagernes betalinger samme måned og til dækning af et underskud på klagernes budgetkonto i banken.

Rentesatsen på det nye lån var lavere end overtræksrentesatsen på budgetkontoen. Selvom lånets løbetid var cirka to år, var klagerne ikke afskåret fra at afvikle lånet over ét år i overensstemmelse med den af klagerne påberåbte aftale om afvikling af gælden på budgetkontoen. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at klagerne har lidt et tab, og banken kan derfor ikke pålægges at yde en rentekompensation på baggrund af låneoptagelsen.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Klagerne får ikke medhold i klagen.