Afgørelse

Udbetaling af lån. Forkert renteprocent.

Klageren havde i sin ejendom to kontantlån baseret på 10 pct. obligationer til det indklagede realkreditinstitut. Klageren anmodede i januar 1994 instituttet om tilbud på låneomlægning. Ifølge låneansøgningen skulle korrespondancen føres med klagerens pengeinstitut. I marts fremsendte instituttet tilbud til pengeinstituttet vedrørende et kontantlån, baseret på salg af 5 pct. obligationer til kurs 77,6. Ifølge tilbudet kunne udbetaling ske med en anden obligationsrente. Klageren indgik med sit pengeinstitut en omprioriteringsaftale, ifølge hvilken det ansøgte lån skulle udbetales på basis af 9 pct. obligationer. Efter anmodning fra klagerens pengeinstitut fremsendte instituttet i september 1994 nyt tilbud vedrørende et kontantlån, baseret på salg af 7 pct. obligationer til kurs 78,55. Det fremgik også af dette lånetilbud, at udbetaling kunne ske med en anden obligationsrente. Uden angivelse af den underliggende rente bad klagerens pengeinstitut i september 1994 instituttet om at udbetale lånet til dagskurs, hvilket herefter skete ved salg af 7 pct. obligationer til kurs 79,35. Under henvisning til, at lånet ved en fejl var blevet udbetalt på grundlag af 7 pct. og ikke som forudsat 9 pct. obligationer, og at han derfor var blevet afskåret fra at foretage en gunstig låneomlægning, fremsatte klageren i marts 1998 erstatningskrav over for realkreditinstituttet. Klageren indbragte samme dag en klage for Realkreditankenævnet. Realkreditinstituttet afviste at være erstatningsansvarlig og oplyste i den forbindelse, at instituttet ikke før ved klagerens henvendelse i marts 1998 havde haft kendskab til den mellem klageren og pengeinstituttet indgåede omprioriteringsaftale, og at udbetalingen var sket i overensstemmelse med det af pengeinstituttet rekvirerede lånetilbud og udbetalingsanmodningen fra samme. Klageren fremsatte i juni 1998 endvidere erstatningskrav over for pengeinstituttet og indbragte en klage til Pengeinstitutankenævnet.

Klageren nedlagde ved Realkreditankenævnet påstand om, at instituttet skulle stille ham, som om han i 1994 havde fået et kontantlån baseret på 9 pct. obligationer. Instituttet påstod principalt sagen afvist, subsidiært frifindelse.

Pengeinstitutankenævnet afviste klagen over pengeinstituttet på grund af forældelse.

Nævnet fandt, at klagen, der var rettet mod indklagede som realkreditinstitut, kunne behandles af Nævnet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at instituttet havde begået en fejl ved at yde klageren det omhandlede lån baseret på 7 pct. obligationer. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.