Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med erhvervelse af garantbeviser i begyndelsen af 2007.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes erstatningskrav vedrørende rådgivning om erhvervelse af garantbeviser i begyndelsen af 2007.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er faderen, F, og dennes to sønner, S1 og S2, der er født i henholdsvis 1990 og 1993.

Den 11. januar 2007 deltog F i erhvervsmæssig sammenhæng i et møde med Sparekassen Spar Mors. F var kunde i et andet pengeinstitut, P.

F har anført, at sparekassens direktør efter mødet oplyste, at sparekassen havde landets bedste forrentning af indlån, og at alle mødedeltagerne var velkomne til at etablere indlånskonti i sparekassen.

Med emneoverskriften "Evt. indlån" sendte F den 19. januar 2007 en e-mail til sparekassens direktør. Af e-mailen fremgik bl.a.:

"…

Ref. til vores møde i din bank vedr. [virksomhed] den tirsdag den 11 jan. d.å. ønsker jeg flg. præciseret/bekræftet:

Hvis ovennævnte svar er som jeg forventer ønsker jeg konti oprettet til flg. personer med ca. beløb til efterfølgende indsættelser:

Af sparekassedirektørens svar ved e-mail af 23. januar 2007 fremgår bl.a.:

"…

Ja du/i kan oprette konti uden at flytte hele forretningen til os

[F] du bør lave garantbeviser for kr. 1.000.000,00 til 4,50% i rente (max tegning for garantbeviser), og dernæst lave en g-konto på 1.500.000,00 til en rente på 4,0%

Hvis der er tale om børneopsparing til børnene får de 4,75% for indestående på disse.

Hvis der er tale om frie midler til børnene, kan de lave garantbeviser til 4,50%.

Lad mig lige høre, om vi skal forberede kontiene – så kan vi klare det i dag

…"

I midten af februar 2007 overførte F 2,5 mio. kr. til sparekassen, hvoraf 1 mio. kr. blev anvendt til køb af garantbeviser, mens de resterende 1,5 mio. kr. blev indsat på en g-konto. For såvel S1 som S2 blev der overført 84.000 kr., som blev anvendt til køb af garantbeviser. Beløbene blev for S1 og S2 i løbet af 2007 og 2008 forhøjet til henholdsvis 105.000 kr. og 109.000 kr.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Klagerne henvendte sig til en advokat, som ved brev af 19. november 2008 til Morsø Bank rejste krav om erstatning på i alt 1.214.000 kr. fordelt med 1 mio. kr. til F, 105.000 kr. til S1 og 109.000 kr. til S2. Advokaten anførte bl.a., at klagerne havde været uvidende om, at deres midler var placeret som ansvarlig kapital i Sparekassen Spar Mors.

Efter en uddybende korrespondance mellem parterne afviste Morsø Bank klagernes krav.

Banken har under sagen fremlagt et eksempel på en indbydelse til garant/valgmøde i Sparekassen Spar Mors.

Af de under sagen fremlagte kontoudskrifter m.v. fremgår, at hver af klagerne havde såvel en garantbeviskonto som en såkaldt g-konto. Rentetilskrivningen på garantbeviskontiene blev overført til de respektive g-konti.

Af kontooversigterne for 2007 fremgår i en note bl.a. følgende tekst: "Bliv garant i din lokale sparekasse Spar Mors og få medindflydelse. Du får en høj indlånsrente p.t. 4,5% og 5% samt mulighed for en garantkassekredit max. kr. 30.000 pr. person til p.t. 6,75% p.a.".

Parternes påstande.

Den 9. marts 2009 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal erstatte deres tab på garantbeviserne.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at drøftelserne mellem F og sparekassen, der dannede grundlag for overførslerne i midten af februar 2007, alene vedrørte etablering af indlånskonti og den rentesats, som sparekassen kunne tilbyde herpå. Det var en forudsætning, at indlånene blev etableret på anfordringsvilkår, idet F med kort varsel kunne få behov for at overføre likviditet til sin erhvervsvirksomhed. Sparekassedirektøren bekræftede, at pengene kunne hæves med dags varsel. Betydningen af at "lave garantbeviser" blev ikke drøftet, og F blev således ikke informeret om, at der var tale om ansvarlig kapital.

På forespørgsel fra F oplyste sparekassen, at årsagen til, at der blev oprettet to konti til hver, var, at indeståender på garantkonti altid skulle være deleligt med tusinde, hvorfor rentetilskrivninger blev overført til den tilknyttede g-konto. Disse oplysninger gav ikke anledning til overvejelser/spørgsmål omkring hæftelse/garanti.

Sparekassens rådgivning var mangelfuld og opfyldte ikke kravene til ordentlig og redelig rådgivning i lov om finansiel virksomhed § 43 og den tilhørende bekendtgørelse om god skik, jf. bl.a. den særlige oplysningsforpligtelse i bekendtgørelsens § 5.

Der foreligger intet skriftligt materiale om rådgivningen.

Det fremgår ikke, hvilke oplysninger Morsø Bank har modtaget fra ledelsen og medarbejderne i Sparekassen Spar Mors vedrørende den konkrete sag.

De modtog en indkaldelse af 12. oktober 2007 til et garantmøde fredag den 2. november 2007 samt kontoudskrifter vedrørende de oprettede konti. Hverken disse dokumenter, som blev modtaget 8-10 måneder efter kontienes etablering, eller ordet garantbevis gav anledning til tvivl om, hvorvidt der var tale om almindelige indlån. For så vidt angår "garantbevis" var netop dette ord ved engagementets etablering blevet anvendt af sparekassedirektøren som betegnelse for et højt forrentet indlånsprodukt.

Morsø Bank har anført, at der fra sparekassens side blev ydet en ordentlig og redelig information om garantkapitalens status som ansvarlig kapital. Såvel den tidligere ledelse i Spar Mors som medarbejderne har oplyst, at instruksen var at give denne information forinden tegningen af garantbeviser fandt sted, og at man efterlevede dette.

Tilskrevne renter på garantbeviskontoen blev overført til g-kontoen, og klagerne måtte således være klar over, at der ikke var tale om almindelige højrentekonti. Klagerne burde endvidere have indset, at garantbeviskontiene var noget særligt, idet de gav adgang til oprettelse af særlige højrentekonti og garantkassekreditter til favorable rentesatser m.v. Klagerne modtog endvidere hvert år en indbydelse til garantmøde, hvor de i kraft af deres status som garanter var stemmeberettigede. Klagerne havde således rettigheder, som normalt tillægges en ejer/aktionærkreds. Betegnelsen garantbevis figurerer på diverse materiale fra sparekassen, herunder kontoudskrifter og årsopgørelsen, der indeholder en opfordring til at blive garant og få medindflydelse.

Oplysningen fra sparekassens direktør om, at indskud kunne hæves på anfordring var korrekt, idet sparekassen frem til begyndelsen af oktober 2008 tillod, at garanterne kunne hæve garantkapitalen på anfordring.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Erik Sevaldsen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder, at det må lægges til grund, at klagerne vidste eller burde have vidst, at indeståenderne på garantbeviskontiene var ansvarlig kapital, som de risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer, hvorved bemærkes, at garantbeviser traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse. Klagerne har ikke godtgjort, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser i sin rådgivning om garantkapitalens status.

Klagerne blev endvidere som indehavere af garantbeviser i efteråret 2007 indkaldt til et garantmøde, hvor de i kraft af deres status som garanter var stemmeberettigede, hvilket støttede, at indeståender på garantbeviskonti havde en anden karakter end almindelige indlån. Det samme gjorde det forhold, at tilskrevne renter straks blev overført til G-kontiene.

Et medlem – Hans Daugaard, der efter vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg stemmer for, at sagen afvises som bevisuegnet i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da det vil kræve parts- og vidneforklaringer at tage stilling til klagerens påstand om, at han ikke fik rådgivning om risikoen forbundet med garantindskud.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Klagen tages ikke til følge.