Afgørelse

Mangelfuld rådgivning om beskatning ved køb af aktier med midler omfattet af virksomhedsskatteordningen.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar ved ikke at have frarådet klageren at købe aktier for midler omfattet af virksomhedsskatteordningen.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er kunde i Danske Bank, driver en personligt ejet virksomhed, H.

Klageren kontaktede den 28. september 2007 Danske Bank og bad om, at der blev oprettet et værdipapirdepot, da han ville investere i aktier.

Banken sendte en aftale om åbning af depot. Klageren returnerede aftalen, men havde ændret den tilknyttede konto til H’s erhvervskonto. Efter en telefonsamtale med klageren sendte banken en ny depotaftale, nu i H’s navn. Klageren havde således åbnet to værdipapirdepoter. Et i eget navn og et virksomhedens navn.

Klageren foretog derefter i perioden 9. oktober 2007 til 16. januar 2008 en række handler via bankens netbank. Handlerne vedrørte erhvervsdrivende selskaber noteret på NasdaqOMX i København.

Klageren har anført, at han flere gange var i telefonisk kontakt med Danske Bank om spørgsmål om aktiehandel i bankens netbank. Banken har anført, at klageren en enkelt gang har spurgt til forskellen mellem handelstyperne "strakshandel" og "banken vælger".

Klageren henvendte sig til banken med henblik på at få banken til at medvirke til en skattemæssig omgørelse af de foretagne aktiehandler, da handel med aktier ikke kan ske med midler omfattet af virksomhedsskatteordningen. Det investerede beløb blev derfor anset for at være overgået til klagerens privatformue og blev derfor beskattet som personlig indkomst.

Den 1. april 2009 afviste banken klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 12. august 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank tilpligtes at sikre, at der kan opnås en skattemæssig omgørelse af de udførte transaktioner.

Subsidiært, at banken tilpligtes at betale 77.021,07 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort som forrentning af den fremrykkede skat og arbejdsmarkedsbidragsbetaling, som transaktionerne har påført klageren, i alt 237.400 kr. Forrentningen er beregnet som 4 % p.a. i 10 år tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Danske Bank har handlet ansvarspådragende ved ikke at have gjort ham opmærksom på, at køb af aktier i selskaber, der ikke er investeringsselskaber, for midler omfattet af virksomhedsskatteordningen ville medføre beskatning af klageren.

Det var den samme medarbejder fra banken, der var finansiel rådgiver for klageren og hans virksomhed, som åbnede depotet.

Banken har derfor vidst, at hans hensigt med at åbne depotet var at handle aktier på vegne af virksomheden. Banken har også vidst, at virksomheden var omfattet af virksomhedsskatteordningen.

Banken har flere gange været i telefonisk kontakt med ham og burde have rådgivet ham om de begrænsninger, der gælder for investering af midler omfattet af virksomhedsskatteordningen.

Danske Bank har anført, at banken ikke har rådgivet klageren om investering af virksomhedens midler og at oprettelsen af de to værdipapirdepoter blot var ekspeditionsordrer.

Banken har ikke haft nærmere kendskab til klagerens erhvervsvirksomhed, da bankens engagement med virksomheden alene består i en mindre kassekredit.

Klageren har selv handlet de pågældende værdipapirer via bankens netbank.

Banken har ikke haft anledning til at rådgive klageren om skattemæssige forhold.

Banken har i forbindelse med indgåelsen af aftalerne om depotoprettelse opfordret klageren til at få fastlagt en investeringsprofil, der ville have klarlagt, hvorfra de investerede midler stammede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at de gennemførte investeringer af midler omfattet af virksomhedsordningen alle er sket via Danske Banks netbank.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at banken ved indgåelse af aftaler om værdipapirdepoter i henholdsvis klagerens eget navn og i virksomhedens navn med åben adgang til handelssystemer eller under telefonsamtaler har modtaget informationer, der forpligtede banken til på eget initiativ at yde rådgivning om midler omfattet af virksomhedsskatteordningen.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.