Fusion.
| Sagsnummer: | 155/1994 |
| Dato: | 04-10-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Erik Sevaldsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Modregning - fusion
|
| Ledetekst: | Fusion. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren havde henholdsvis forfalden gæld i henhold til fire gældsbreve, en kautionsforpligtelse og en lønkonto i tre pengeinstitutter, der i 1990 fusionerede til indklagede.
Ved skrivelse af 29. juni 1991 stilet til et af de på daværende tidspunkt ophørte pengeinstitutter meddelte klageren, at han påtænkte at søge gældssanering, hvorfor han ønskede oplysning om et eventuelt krav i forbindelse med kautionsforpligtelsen.
Efter telefonisk kontakt med klageren meddelte indklagede, at gælden i henhold til gældsbrevene pr. 3. oktober 1991 udgjorde 233.482 kr. Kautionsforpligtelsen kunne på daværende tidspunkt ikke opgøres.
Indklagede modtog efterfølgende ingen underretning vedrørende eventuel indledning af gældssanering.
Den 30. september 1992 modregnede indklagede 5.000 kr. i klagerens lønkonto, hvorpå der indestod 12.729 kr. Klageren protesterede herover pr. telefon den 1. oktober 1992.
Efter næste lønindbetaling den 29. oktober 1992 modregnede indklagede 1.500 kr. i lønkontoens indestående.
Klageren protesterede over begge modregninger ved skrivelse af 2. februar 1993 til indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 6.500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at modregningerne er uberettigede, idet han ikke havde givet tilladelse hertil. Lønkontoen var oprettet i ét pengeinstitut, mens udlånene var etableret i et andet pengeinstitut. Pengeinstitutternes fusion bør ikke komme ham til skade.
Indklagede har anført, at man har modregnet i en almindelig indlånskonto til udligning af forfaldne krav mod klageren, hvorfor modregningsbetingelserne efter dansk rets almindelige regler er opfyldt. Ved modregningerne har man taget hensyn til, at klageren efterfølgende skulle have tilstrækkelige midler til sit underhold til disposition.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kunne afskære indklagede fra at modregne sit forfaldne tilgodehavende i klagerens lønkonto. Herved bemærkes, at indklagede ved fusionen pr. 1. januar 1990 succederede i de ophørende bankers rettigheder og forpligtelser, hvorfor kravet om gensidighed ved modregning tillige med kravet om afviklingsmodenhed er opfyldt. Når endvidere henses til, at modregningen fandt sted næsten tre år efter fusionen, og klageren således har haft mulighed for at træffe foranstaltninger mod modregning, findes indklagede at have været berettiget til at modregne indeståendet på klagerens indlånskonto.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.