Spørgsmål om pligt til betaling af tinglysningsafgifter afholdt før udnyttelse af fortrydelsesret i henhold til kreditaftaleloven
| Sagsnummer: | 368/2017 |
| Dato: | 24-04-2018 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om pligt til betaling af tinglysningsafgifter afholdt før udnyttelse af fortrydelsesret i henhold til kreditaftaleloven |
| Indklagede: | Jyske Finans |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om pligt til betaling af tinglysningsafgifter afholdt før udnyttelse af fortrydelsesret.
Sagens omstændigheder
Klageren ønskede at købe en bil hos en bilforhandler, F, og modtog i den forbindelse tilbud om finansiering i august 2017. Prisen for bilen kunne ikke angives på dette tidspunkt, da der var forhandlinger om registreringsafgiften.
Ved afhentning af bilen hos F den 20. oktober 2017 fik klageren lånedokumenter med hjem til underskrift. Långiver var Citroen Finans v/Jyske Finans (herefter finansieringsselskabet). Lånedokumenterne bestod af en forbrugerkøbekontrakt/finansiering af bilkøb (herefter kreditkøbsaftalen), en låneansøgning og Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger. Klageren har oplyst, at han samme dag kontaktede sit eget pengeinstitut, P og anmodede om et tilbud på lån.
Klageren underskrev kreditkøbsaftalen og låneansøgningen den 20. oktober 2017 og afleverede dokumenterne hos F den 21. oktober 2017. Af kreditkøbsaftalen fremgik, at det samlede kreditbeløb var 90.523 kr., at finansieringsselskabet fik ejendomsforbehold i bilen, og at stiftelsesomkostningerne udgjorde 12.405 kr., heraf 2.760 kr. til fast og variabel tinglysningsafgift. Endvidere fremgik bl.a.:
”… § 2 E. Fortrydelsesret
Køber har ret til at fortryde købekontrakten (kreditaftalen) - men ikke købet - efter følgende regler:
Fortrydelsesret
Køber kan fortryde den indgåede aftale efter kreditaftalelovens § 19. …
Betaling til kreditgiver ved fortrydelse
Ved sin underskrift på nærværende købekontrakt anmoder køber kreditgiver om at opfylde kontrakten, herunder tinglyse ejendomsforbeholdet … Køber er bekendt med, at hvis køber efterfølgende fortryder købekontrakten, kan dette alene ske mod tilbagebetaling af lånebeløbet med tillæg af påløbne renter på 6,08 kr. pr. dag … Herudover skal køber betale en kompensation til kreditgiver, svarende til de afholdte tinglysningsafgifter og eventuelle andre offentlige udgifter. …
Undertegnede køber(e) erklærer hermed: …
- at Citroen Finans v/Jyske Finans kan udstede og anmelde ejendomsforbeholdet til elektronisk tinglysning i Bilbogen…
- at sælger ikke har ydet rådgivning i forbindelse med valg af finansiering. ..."
De Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger indeholdt i pkt. 4 og 5 oplysning om, at klageren havde fortrydelsesret, men ikke oplysning om evt. udgifter i forbindelse udnyttelse af fortrydelsesretten.
På et tidspunkt mellem den 21. og 25. oktober 2017 udbetalte finansieringsselskabet kreditbeløbet til F og tinglyste ejendomsforbeholdet.
Den 24. oktober 2017 modtog klageren et tilbud om et billån fra P. Den 25. oktober 2017 besluttede klageren sig for at acceptere lånetilbuddet fra P. Samme dag så klageren, at der lå en besked om tinglysning vedrørende bilen i hans e-boks. Den 26. oktober 2017 meddelte klageren finansieringsselskabet, at han ”ikke ønskede at gøre brug af lånetilbud” fra finansieringsselskabet. Klageren indbetalte kreditbeløbet på 90.523 kr. til finansieringsselskabet, der frafaldt krav om renter af kreditbeløbet, men krævede afholdte tinglysningsafgifter betalt.
Parternes påstande
Den 2. november 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Finans skal anerkende, at han ikke er forpligtet til at betale tinglysningsafgifterne.
Jyske Finans har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han i forbindelse med lånetilbuddet af F blev oplyst om muligheden for at fortryde lånet inden 14 dage uden omkostninger. Han blev understøttet i denne opfattelse af pkt. 4 og 5 i de Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger, som han fik udleveret den 20. oktober 2017. Han fik udleveret selve lånedokumentet og fik anvist, hvor han skulle underskrive. Han underskrev kreditkøbsaftalen på baggrund af den information, han fik fra F i forbindelse med købet. Han blev ikke, hverken mundtligt eller skriftligt, orienteret om, at en opsigelse inden for fristen ville medføre omkostninger. Finansieringsselskabet havde pligt til at sikre, at F på finansieringsselskabet vegne oplyste ham korrekt og rettidigt.
Først da han så meddelelsen i e-boks, blev han klar over, at der var uoverensstemmelse mellem § 2 E i kreditkøbsaftalen og pkt. 4 og 5 i de Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger.
Finansieringsselskabet har ikke levet op til § 8 stk. 2 nr. 16 i kreditaftaleloven.
Han ville ikke have indgået aftalen med finansieringsselskabet, hvis han havde vidst, at udnyttelse af fortrydelsesretten ville medføre udgifter for ham.
Jyske Finans har anført, at klageren underskrev kreditkøbsaftalen uden forbehold. Det fremgik af kreditkøbsaftalens § 2 E, at klageren ved underskrift af aftalen var bekendt med, at han ved at gøre brug af fortrydelsesretten skulle betale en kompensation til finansieringsselskabet svarende til afholdte tinglysningsafgifter og evt. andre offentlige udgifter.
Klageren er som forbruger pligtig at betale kompensation for evt. omkostninger, som finansieringsselskabet som kreditgiver har betalt til offentlige myndigheder, og som ikke kan refunderes, jf. kreditaftalelovens § 19, stk. 4, 3. pkt. Dette omfatter de nævnte tinglysningsafgifter på 2.760 kr. Det er ubestridt, at det var nødvendigt for finansieringsselskabet at afholde udgifterne til tinglysning i bilbogen, så der kunne etableres et gyldigt ejendomsforbehold med tingslig beskyttelse. Det er ubestridt, at de afholdte tinglysningsafgifter ikke kan refunderes.
Det beror på en vildfarelse, når klageren anfører, at kreditkøbsaftalens § 2 E kolliderer med Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger pkt. 4. De Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger pkt. 4 angiver alene, at klageren har en fortrydelsesret. Dette skal ses som en henvisning til kreditaftalelovens § 19, stk. 1. De Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger pkt. 4 hindrer ikke, at klageren pålægges at betale kompensation for afholdte udgifter til tinglysning i medfør af kreditaftalelovens § 19, stk. 4, 3. pkt.
Ankenævnets bemærkninger
Den 20. oktober 2017 købte klageren en bil hos en forhandler. I forbindelse hermed underskrev klageren en kreditkøbsaftale, hvorefter han skulle optage et lån hos Jyske Finans (herefter finansieringsselskabet) til delvis finansiering af bilen. Klageren fik endvidere udleveret Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger. Af kreditkøbsaftalens § 2 E fremgik, at klageren ved udnyttelse af sin fortrydelsesret skulle kompensere finansieringsselskabet for afholdte tinglysningsafgifter. Den 21. oktober 2017 indleverede klageren de underskrevne dokumenter til forhandleren, og finansieringsselskabet udbetalte herefter låneprovenuet og tinglyste sit ejendomsforbehold. Den 26. oktober 2017 meddelte klageren, at han ønskede at fortryde lånet.
Ankenævnet finder, at finansieringsselskabet med bestemmelsen i kreditkøbsaftalens § 2 E har opfyldt sin forpligtelse i henhold til kreditaftalelovens § 8, stk. 2 nr. 16 om oplysning om betingelserne for udøvelse af fortrydelsesretten.
Ankenævnet finder endvidere, at klageren ved sin underskrift af kreditkøbsaftalen accepterede, at han ved udnyttelse af fortrydelsesretten skulle kompensere finansieringsselskabet for afholdte tinglysningsafgifter. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at han ikke hæfter for tinglysningsafgifterne. Den omstændighed, at De Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger alene indeholdt oplysning om, at klageren havde fortrydelsesret, men ikke oplysning om evt. udgifter i forbindelse udnyttelse af fortrydelsesretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.