Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt, gebyr for aflysning af ejendomsforbehold.

Sagsnummer: 291 /2003
Dato: 26-02-2004
Ankenævn: Peter Blok, Karen Frøsig, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Morten Westergaard
Klageemne: Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger
Ledetekst: Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt, gebyr for aflysning af ejendomsforbehold.
Indklagede: NV-Finans
Øvrige oplysninger: OF IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser vedrørende størrelsen af stiftelsesomkostningerne på en købekontrakt samt størrelsen af indklagedes gebyrer.

Sagens omstændigheder.

Ved købekontrakt af 4. april 2001 købte klageren af bilforhandleren E en Hyundai for en kontantpris på 139.151 kr., som blev berigtiget bl. a. ved klagerens salg af en Volvo 360 for 12.151 kr. samt kontant betaling af 60.000 kr. Restbeløbet på 67.000 kr. med tillæg af etableringsomkostninger på 8.950 kr. eller i alt 75.950 kr. skulle klageren afvikle med en månedlig ydelse på 1.320 kr. Renten var anført til 7,67% p.a. Etableringsomkostningerne var i købekontrakten specificeret således:

"Stiftelsesprov.

3.000,00

Tinglysning, procentafgift

1.200,00

Tinglysning, basisafgift

1.400,00

Panthaverdekl.

600,00

Dokumentgebyr

2.750,00

Samlede etableringsomk.

8.950,00"


Købekontrakten, der var med sædvanligt ejendomsforbehold, blev tiltransporteret indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut. Årlige omkostninger i procent var anført med 12,995%.

Af købekontrakten fremgår i øvrigt:

"[Indklagede] tager gebyr for serviceydelser, der udføres for debitor og for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder. Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen, eller som en procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres.

De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som [indklagede] udleverer efter anmodning. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel. [Indklagede] kan til enhver tid uden varsel ændre gebyrer."

I forbindelse med at klageren skiftede forsikringsselskab, opkrævede indklagede et gebyr på 200 kr., som den 29. januar 2003 blev hævet på lånet.

Ved skrivelse af 3. februar 2003 oplyste indklagede på klagerens forespørgsel, at gebyret på 200 kr. dækkede indklagedes administrationsomkostninger vedrørende blandt andet fremsendelse af panthaverdeklaration til ny notering hos forsikringsselskabet og edb-mæssig registrering samt kontrol af, at notering hos forsikringsselskab fandt sted.

På klagers forespørgsel om med hvilket beløb indklagedes krav kunne indfries, oplyste indklagede ved skrivelse af 6. august 2003, at der til lånets saldo, som da var 49.791,97 kr., skulle medtages renter til indfrielsen samt et gebyr på 450 kr. vedrørende "afnotering m.m.". Gebyret forudsatte, at indklagede skulle sørge for afnotering i bilbogen og hos forsikringsselskabet. Det ville bortfalde, såfremt klageren optog et nyt lån hos indklagede.

Ved skrivelse af 8. august 2003 forespurgte klageren indklagede, om han i forbindelse med optagelse af et nyt lån ville blive påført samme omkostninger, som var opkrævet ved lånets etablering i 2001. Ved skrivelse af 11. s.m. anførte indklagede, at omkostninger i forbindelse med etablering af lånet var relateret til det enkelte lån og fremgik af købekontrakten.

I forbindelse med at klageren pr. 1. januar 2004 skiftede forsikringsselskab, opkrævede indklagede et gebyr på 220 kr., som indklagede den 2. januar 2004 hævede på lånet.

Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at stiftelsesprovisionen udgør 3% af lånebeløbet, minimum 3.000 kr. Dokumentgebyret er en fast takst uden hensyn til lånebeløbet. I den konkrete sag har E modtaget et honorar på 4.000 kr.

Af indklagedes gebyroversigt pr. 12. december 2003 fremgår, at gebyr for "afnotering af sikkerheder og panthaverinteresse m.m." udgør 450 kr., mens gebyr for "forsikringsændring" udgør 220 kr. Det fremgår, at det førstnævnte gebyr ikke beregnes, såfremt indklagede ikke forestår ekspeditionen.

Parternes påstande.

Klageren har den 13. august 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at de ved lånets etablering betalte etableringsomkostninger på 8.950 kr. skal tilbagebetales, ligesom indklagede skal tilbagebetale gebyrerne opkrævet den 29. januar 2003 og den 2. januar 2004 samt anerkende, at indklagede ikke kan opkræve gebyret på 450 kr. vedrørende afnotering.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at E i forbindelse med bilkøbet gjorde opmærksom på, at indklagede var konkurrencedygtig i forhold til det pengeinstitut, som klageren tidligere anvendte. Der blev intet nævnt om indklagedes gebyrpolitik.

Efter at det under klagesagen er oplyst, at E har modtaget 4.000 kr. i forbindelse med lånets etablering forstår han E's stærke anbefaling af indklagede. Han finder, at honoraret på 4.000 kr. er ham uvedkommende og derfor ikke bør belaste ham.

Han erkender, at han burde have interesseret sig mere for at gennemgå papirerne inden underskriften hos E, men forløbet på dette tidspunkt var meget hektisk.

Indklagedes gebyrberegningsmetode synes at tage udgangspunkt i et "tag-selv-bords princip" helt uden smålig skelen til begrebet omkostningsdækning.

Indklagede har anført, at ved bevillingen af lånet til klageren blev stiftelsesomkostningerne tillagt lånet, og de indgår således i gælden til indklagede, der skal forrentes.

De opkrævede gebyrer, herunder gebyrerne for forsikringsændring er i overensstemmelse med indklagedes prisliste.

Stiftelsesomkostningerne er tydeligt anført i købekontrakten og specificeret heri. Det forudsættes, at klageren har gjort sig bekendt hermed, inden han underskrev papirerne.

Klageren modtog kontoudskrift pr. 31. december 2001, men reagerede ikke på etableringsomkostningerne, som også fremgår her.

Betaling af honoraret på 4.000 kr. til E er udtryk for markedsvilkår i Danmark.

Gebyr for afnoteringen af lånet omfatter såvel lån, som indfries før tid, som lån, der udløber som stipuleret i lånebetingelserne. Gebyret bortfalder, hvis indklagede ikke skal administrere afnoteringen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

De opkrævede beløb på 200 kr. og 220 kr. i gebyr for forsikringsændring fremgår af indklagedes gebyroversigt og overstiger efter Ankenævnets opfattelse ikke det rimelige.

Gebyret på 450 kr. for afnotering af sikkerheder og panthaverinteresse m.m. opkræves kun, såfremt indklagede skal sørge for afnoteringerne, og gebyret kan derfor ikke anses for en kreditomkostning omfattet af kreditaftalelovens § 13. Gebyret fremgår af indklagedes gebyroversigt og kan ikke anses for urimeligt stort.

Tre medlemmer - Peter Blok, Jette Kammer Jensen og Morten Westergaard - udtaler herefter:

Vi lægger til grund, at en stiftelsesprovision i første række skal give dækning for arbejdet med kreditvurdering m.v., og at et dokumentgebyr i første række skal dække arbejdet med udfærdigelse af dokumenterne og eventuelt tillige det arbejde, der er forbundet med fremsendelse til tinglysning. På denne baggrund finder vi, at de af indklagede opkrævede beløb på 3.000 kr. i stiftelsesprovision og 2.750 kr. i dokumentgebyr væsentligt overstiger det rimelige. Der kan efter vores opfattelse ikke lægges afgørende vægt på, at de samlede kreditomkostninger udtrykt som de årlige omkostninger i procent ikke kan anses for urimelige. Vi lægger herved vægt på, at den af indklagede anvendte fremgangsmåde indebærer en vildledning af kunden, idet den nominelle rente kunstigt holdes nede, og idet det holdes skjult, at de store beløb i stiftelsesprovision og dokumentgebyr i realiteten er udtryk for, at det pålægges kunden at betale i hvert fald en væsentlig del af formidlingsprovisionen til autoforhandleren. Vi finder herefter, at stiftelsesprovisionen i medfør af kreditaftalelovens § 22 og/eller aftalelovens § 38 c, jf. § 36, skønsmæssigt bør nedsættes til 1.500 kr. svarende til 1,5% af lånebeløbet, dog mindst 1.500 kr., og at dokumentgebyret i medfør af de samme bestemmelser skønsmæssigt bør nedsættes til 1.000 kr. Vi stemmer således for, at disse omkostninger i alt skal nedsættes med 3.250 kr.

To medlemmer - Karen Frøsig og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Vi finder, at anvendelse af kreditaftalelovens § 22 på lånevilkårene må ske på grundlag af en helhedsvurdering af vederlaget for kreditten, udtrykt i Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP), jf. kreditaftalelovens § 9. Dette nøgletal er fastlagt for at gøre kreditomkostninger sammenlignelige, uanset hvorledes de er sammensat.

ÅOP er i aftalen opgjort til 12,995%. Vi finder ikke, at dette er et urimeligt vederlag, og betragter den anvendte fordeling mellem etableringsomkostningerne og den nominelle rente som en naturlig konsekvens af omkostningsstrukturen i et finansieringsselskab.

Vi finder derfor ikke grundlag for at nedsætte stiftelsesprovisionen og dokumentgebyret.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger indsætte 3.250 kr. på klagerens konto med lånets udbetalingstidspunkt som valørtidspunkt.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.