Afgørelse

Oplysning til skatteforvaltning om krav i henhold til selvskyldnerkaution.

Klagerens daværende ægtefælle ejede en ideel anpart i en ejendom, som var opdelt i tre ideelle anparter. I anparten indestod lån til det indklagede realkreditinstitut, som klageren havde kautioneret for. Med henvisning til, at klageren var kautionist for lånet fremsendte instituttets inkassoadvokat i august 1995 en anmodning til klageren om at indbetale en terminsrestance, som inklusive gebyrer og omkostninger udgjorde i alt 5.764 kr. Efter anmodning fra instituttets advokat om foretagelse af udlæg for restancen fremsendte fogedretten i oktober 1995 indkaldelse til klageren til udlægsforretningen. Klageren indbetalte i oktober 1995 den opgjorte restance, inklusive omkostninger m.v. På forespørgsel fra skatteforvaltningen i klagerens daværende bopælskommune meddelte instituttet i oktober 1997 skatteforvaltningen, at selvskyldnerkautionen på intet tidspunkt havde været gjort gældende. Klageren blev først efterfølgende bekendt med den nævnte oplysning.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning, som han foreløbig havde opgjort til 2,9 mio. kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog på baggrund af oplysningerne i sagen, at det var urigtigt, at instituttet i oktober 1997 til skatteforvaltningen i klagerens kommune havde oplyst, at instituttet indtil da på intet tidspunkt havde gjort selvskyldnerkautionen gældende. Da klageren imidlertid ikke havde godtgjort at have lidt et økonomisk tab i anledning af de urigtige oplysninger, kunne Nævnet ikke tage klagerens krav om erstatning til følge og frifandt derfor instituttet.