Rådgivning om tidspunkt for salg af obligationer i relation til beregning af realrenteafgift. Opgørelse af erstatning.
| Sagsnummer: | 93/1998 |
| Dato: | 16-06-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
Kapitalpensionskonti - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om tidspunkt for salg af obligationer i relation til beregning af realrenteafgift. Opgørelse af erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede er forpligtet til - ud over en kompensation vedrørende realrenteafgift - at yde klageren en kompensation for en kursgevinst, som klageren kunne have opnået ved at udskyde salget af en post obligationer.
Sagens omstændigheder.
På baggrund af et møde med indklagede den 10. oktober 1997 solgte klageren nominelt 2 mio. 6% obligationer 2026 i Nykredit fra sit kapitalpensionsdepot. Salget omfattede ca. 40% af depotets kursværdi og havde til formål at fjerne risikoen for kursfald for den del af obligationsbeholdningen, der skulle anvendes til betaling af statsafgift ved kapitalpensionens ophør i 1999.
På baggrund af en henvendelse fra klageren vedrørende salget beregnede indklagede i en skrivelse af 16. januar 1998 til klageren, at der kunne have været sparet 2.264,28 kr. i realrenteafgift, såfremt salget var blevet udskudt til afgiftsåret 1998. Indklagede godtgjorde pr. kulance klageren dette beløb med tillæg af 1.066,62 kr. svarende til klagerens rentetab som følge af det fremrykkede betalingstidspunkt af den større realrenteafgift, i alt 3.330,90 kr.
Klageren stillede krav om betaling af yderligere 40.000 kr. svarende til den kursgevinst, han ville have opnået ved at udskyde salget til afgiftsåret 1998, dvs. udskudt det 2 måneder til den 10. december 1997. Indklagede afslog dette.
Parternes påstande.
Den 10. marts 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 40.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at mødet den 10. oktober 1997 fandt sted på indklagedes initiativ. Han traf beslutning om salg af obligationerne på et ufuldstændigt grundlag, idet indklagede undlod at oplyse, at han kunne spare realrenteafgift ved at fremrykke salget til det kommende afgiftsår. Såfremt han havde været bekendt hermed, ville han uden tvivl have udskudt handelen de 2 måneder, som det drejede sig om. Indklagedes kompensation for realrenteafgiften er utilstrækkelig, idet indklagede fuldt ud bør stille ham, som om handelen var gennemført 2 måneder senere, hvor obligationskursen var 2 point højere end på salgstidspunktet den 10. oktober 1997.
Indklagede har anført, at klageren ved salget realiserede en stor kursgevinst og samtidig opnåede kurssikring af den del af pensionsmidlerne, som klageren skulle betale i statsafgift ved frigivelse af pensionen. På mødet den 10. oktober 1997, hvor omlægning af obligationer til kontantindestående blev drøftet, blev der ikke foretaget beregninger vedrørende realrenteafgift. Indklagedes medarbejder anførte på forespørgsel, at realrenteaftgiften for 1997 formentlig ville blive af samme størrelsesorden som i 1996. Medarbejderen havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere dette spørgsmål. Indklagede har erstattet det beløb med tillæg af renter, som klageren kunne have sparet ved at udskyde omlægningen til afgiftsåret 1998. Indklagede er uden ansvar for, at en efterfølgende kursudvikling gjorde det mere fordelagtigt at foretage omlægningen på et senere tidspunkt, hvorfor indklagede ikke bør pålægges at yde yderligere kompensation til klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den af indklagede betalte kompensation på 3.330,90 kr. er beregnet som det beløb, klageren kunne have sparet i realrenteafgift og indvundet i renter ved at udskyde salget af obligationerne til afgiftsåret 1998. Når henses til, at overvejelserne på mødet den 10. oktober 1997 angik salg af en obligationspost på nominelt 2 mio kr., må en besparelse af denne størrelse betragtes som marginal set i forhold til de overvejelser vedrørende risikoen for kursfald, som var baggrunden for klagerens salgsbeslutning. Ankenævnet finder det på denne baggrund ikke antageliggjort, at klageren ville have truffet beslutning om at udskyde salget, såfremt han havde modtaget korrekte og fyldestgørende oplysninger om salgstidspunktets betydning for realrenteafgiften. Det forhold, at indklagede kulancemæssigt har betalt kompensation for forøget realrenteafgift og rentetab, kan ikke begrunde, at indklagede tillige skal betale kompensation for mistet kursgevinst.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.