Spørgsmål om hæftelse for lån m.v.
| Sagsnummer: | 260 /2006 |
| Dato: | 24-05-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for lån m.v. |
| Indklagede: | Morsø Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod hæftelsen for et lån etableret for hende og hendes daværende samlever.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes daværende samlever S blev i foråret 2002 kunder hos indklagede.
Klageren og S havde på dette tidspunkt solgt deres hidtidige ejendom og købt en ny på V-vej. Under sagen er fremlagt en boligøkonomiberegning af 20. februar 2002 udarbejdet af parrets hidtidige pengeinstitut P; endvidere er fremlagt et årsbudget for 2002 af 25. februar 2002 udarbejdet af indklagede.
Af en skrivelse af 11. april 2002 fra P fremgår, at parret hos P bl.a. havde et boliglån med en restgæld på 259.380,06 kr.; desuden er anført en konto med en negativ saldo på 13.852,49 kr.
Indklagede har anført, at det i forbindelse med den afsluttende finansiering vedrørende ejendommen på V-vej blev aftalt at etablere et boliglån på 230.000 kr. og et billån på 60.000 kr.
Den 14. august 2002 underskrev klageren og S gældsbreve vedrørende et boliglån på 230.000 kr. med en løbetid på 20 år og et billån på 60.000 kr. med en løbetid på 3 ½ år.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren og S den 30. oktober 2002 blev billånet forhøjet med 40.000 kr. til 97.399,79 kr.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren og S den 24. april 2003 blev boliglånet forhøjet med 41.800 kr. til 267.757,85 kr.
Ved gældsbreve underskrevet af klageren og S den 14. november 2003 blev boliglånet forhøjet med 6.900 kr. til 269.151,31 kr. og billånet med 6.000 kr. til 84.031,73 kr.
Ved købsaftale af 10. februar 2004 solgte klageren og S ejendommen på V-vej med overtagelse 1. april 2004.
Ved skrivelse af 17. februar 2004 fra indklagede til klageren og S fremsendte indklagede et årsbudget for 2004 beregnet på grundlag af klagerens og S' forudsatte køb af en ejendom på B-vej. Indklagede oplyste, at parrets rådighedsbeløb var beregnet til 6.600 kr. pr. måned, hvortil kom børnefamilieydelse. Af skrivelsen fremgår i øvrigt:
"Jeg synes, at det er at stramme buen lige lovligt meget - og jeg tror, I bliver trætte af det i længden. Modsat skal vi nok finde beløbet og finansiere handel, men overvej det lige igen."
Af sagen fremgår, at klageren og S købte ejendommen på B-vej. Indklagede har oplyst, at man i forbindelse med købet af ejendommen bevilgede en forhøjelse af parrets boliglån.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren og S den 28. juni 2004 blev boliglånet forhøjet med 100.000 kr. til 363.390,34 kr.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren og S den 10. december 2004 blev billånet forhøjet med 15.300 kr. til 78.873,98 kr.
Indklagede har oplyst, at klageren og S i juni 2005 ophævede samlivet.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren og S den 14. oktober 2005 blev boliglånet forhøjet med 15.570 kr. til 371.027,30 kr. Lånets ydelse var 2.990 kr. månedlig.
Ejendommen på B-vej blev efter det oplyste solgt med overtagelse 1. februar 2006, hvor der blev deponeret 800.000 kr. på en deponeringskonto hos indklagede.
Den 27. februar 2006 blev klagerens og S' billån indfriet med 57.795,65 kr. fra deponeringskontoen vedrørende salget af B-vej. Samtidig blev restindestående på deponeringskontoen på 64.898,40 kr. overført til klagerens og S' budgetkonto (-120) hos indklagede, som herefter havde en positiv saldo på ca. 20.000 kr.
På et møde den 1. marts 2006 hos indklagede med klagerens deltagelse forelagde indklagede klageren et gældsbrev på 170.251,78 kr. Ifølge indklagede vedrører beløbet 170.251,78 kr. klagerens andel af parrets engagement hos indklagede. Klageren anmodede på mødet om at måtte gennemgå gældsbrevet med sin far forinden underskrift, hvilket indklagede imødekom.
Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 9. marts 2006 til indklagede anførte, at klageren stillede sig uforstående over for en gæld på 170.251,78 kr. Advokaten anmodede om nærmere dokumentation for engagementet med indklagede og oplyste samtidig, at klageren ikke så sig i stand til at betale. Advokaten anførte, at klagerens far var indstillet på at betale 40.000 kr. under forudsætning af, at klageren modtog saldokvittering. Såfremt der ikke kunne opnås anden løsning, ville advokaten anbefale klageren at søge gældssanering.
Ved skrivelse af 10. marts 2006 afviste indklagede anmodningen om saldokvittering mod betaling af 40.000 kr. Indklagede fremsendte samtidig forskellige oplysninger om engagementet med indklagede.
Ved skrivelse af 14. samme måned anmodede klagerens advokat om at modtage fuldstændig udskrift vedrørende engagementet fra det tidspunkt, hvor klageren var blevet kunde hos indklagede.
Ved skrivelse af 15. marts 2006 meddelte indklagede, at såfremt klagerens advokat måtte ønske, at indklagede skulle fremfinde og genudskrive alle kontoudtog fra den periode, hvor klageren havde været kunde, måtte det påregnes, at indklagede ville opkræve et gebyr på 25 kr. pr. udskrift. Ved skrivelse af 17. samme måned protesterede klagerens advokat mod indklagedes krav om betaling af 25 kr. pr. udskrift.
Ved skrivelse af 18. august 2006 protesterede klageren ved sin advokat mod, at indklagede havde rykket for restance på engagementet, da klageren tidligere havde tilkendegivet ikke at kunne anerkende at være noget beløb skyldigt.
Af posteringsoversigt for budgetkontoen fremgår, at der fra denne blev overført månedlige ydelser til boliglånet til og med 30. juni 2006, hvorefter kontoens saldo var 1.199,96 kr. (positiv). Den 31. december 2006 var kontoens saldo 1.005,04 kr. (positiv).
Af en posteringsoversigt for boliglånet dateret 27. november 2006 fremgår lånets saldo med 372.755,79 kr. pr. 30. september 2006.
Indklagede havde sikkerhed for engagementet i et ejerpantebrev på 200.000 kr. med pant i ejendommen på B-vej.
Parternes påstande.
Klageren har den 30. oktober 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for boliglånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke mener at hæfte for det samlede engagement. I forbindelse med, at kundeforholdet blev overflyttet til indklagede, blev der flyttet gældsposter fra andre pengeinstitutter, som hun ikke oprindeligt hæftede for. Indklagede har uden nogen rådgivning overflyttet disse gældsposter til et samlet engagement.
Indklagede krævede et gebyr på 25 kr. for udskrifter. Hun har ingen mulighed for at vurdere, hvilke gældsposter hun hæfter for, når hun ikke kunne modtage oversigter.
Indklagedes rådgivning har medført, at hun og også S har store gældsposter til indklagede og i øvrigt er uden fast ejendom.
Indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning omkring klagerens og S's køb af deres boliger.
Særlig for så vidt angår billånet bemærker hun, at hun ikke har ejet de omhandlede biler. Det må derfor være i strid med aftalelovens § 36, at hun er medtaget som debitor. Det er uansvarligt, at indklagede medvirker til, at hun hæfter for lån, hvor hun ikke erhverver de aktiver, som lånet finansierer.
Hun har ikke modtaget kontoudskrifter de seneste 15 måneder forud for klagesagen.
I forbindelse med mødet den 1. marts 2006 hos indklagede blev hun stillet over for et krav om at underskrive et gældsbrev. Hun ønskede oplysning om, hvad gælden dækkede, men blev affærdiget af indklagedes medarbejder med, at sådan en opgørelse kunne hun ikke få, da det ville kunne tage op til et år at udfærdige den.
Det er korrekt, at indklagede opfordrede dem til at genoverveje købet af huset på B-vej, men indklagede anførte dog i skrivelsen af 17. februar 2004, at man nok skulle finde beløbet og finansiere handlen. Indklagede burde have afvist at medvirke til finansiering af købet.
Ved deres første huskøb havde hun en sund økonomi og medbragte et beløb på 75.000 kr. fra salget af sin ejerlejlighed. S havde derimod gammel gæld fra billån og overtræk på lønkonto. Indklagede havde god indsigt i S' dårlige økonomi.
Indklagede har anført, at engagementet blev overtaget i forbindelse med, at klageren og S købte ejendommen på V-vej. Parret havde forud for købet ejet anden fast ejendom sammen.
Den sammenlægning af gæld, som klageren hævder skete i denne forbindelse, må være sket i perioden, mens klageren og S var kunder hos P, idet der herfra blev overtaget et fælles boliglån på knap 260.000 kr.
I forbindelse med købet af ejendommen på V-vej modtog klageren og S økonomiberegninger fra såvel P som indklagede.
Indklagedes gebyr for at fremfinde tidligere udsendte kontoudtog fremgår af indklagedes prisbog og hjemmeside. Gebyret på 25 kr. er ikke urimeligt. Samtidig bemærkes, at det over for indklagede er oplyst, at S har forsøgt at aflevere udskrifter til klageren, hvilket klageren afviste.
Indklagede har ikke haft løsøreejerpantebreve i købte biler. I forbindelse med overtagelsen af engagementet medfulgte et ejerpantebrev på 25.000 kr. i en ældre bil, men af omkostningsmæssige hensyn blev ejerpantebrevet aflyst frem for lysning af en meddelelsespåtegning, der koster 1.400 kr. i afgift.
Det bestrides, at klagerens hæftelse for billånet skulle kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 36. Parret valgte, hvem der skulle stå på bilens registreringsattest, og det kan ikke have været uklart for klageren, at hun underskrev som meddebitor på billånet.
I forbindelse med købet af ejendommen på B-vej blev det pointeret, at indklagede ikke fandt købet tilrådeligt, hvorfor man bad parret om at revurdere situationen. Det var imidlertid magtpåliggende for klageren at erhverve ejendommen på B-vej.
Efter salget af ejendommen på B-vej blev det aftalt med begge debitorer at dele gælden ligeligt med den tilføjelse, at S overtog parrets bil for 28.000 kr. Indklagede var herefter indstillet på at ophæve den solidariske hæftelse.
Med hensyn til klagerens forespørgsel på en opgørelse gik forespørgslen på, hvem der havde brugt hvilke beløb i perioden fra samlivets ophævelse til tidspunktet for ejendommens salg. Det er korrekt, at indklagede tilkendegav, at en gennemgang af samtlige betalinger og overførsler i perioden ville være tidskrævende.
Kontoudskrifter udsendes for hver 30. bevægelse på en konto. Udtoget sendes til den primære kontohaver. Klageren er ikke på noget tidspunkt blevet nægtet adgang til posteringsoversigter, som er sendt til klageren gennem dennes nye pengeinstitut.
Det afvises, at indklagede har begået rådgivningsfejl, eller at sammensætningen af parrets økonomi på nogen måde strider imod almindelig hæderlighed.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med, at indklagede overtog klagerens og S' engagement fra parrets hidtidige pengeinstitut, der kan føre til, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren med hensyn til, at klageren påtog sig gæld, for hvilken S ifølge klageren hidtil havde været enedebitor. Herved bemærkes, at klageren adskillige gange efterfølgende underskrev gældsbreve vedrørende parrets billån og boliglån hos indklagede, og at det ikke er oplyst, at klageren i denne forbindelse skulle have rejst indsigelse om sin hæftelse.
Det er heller ikke godtgjort, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med klagerens beslutning om køb af fast ejendom.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.