Klage vedrørende erhvervsmæssigt forhold afvist.
| Sagsnummer: | 231/1999 |
| Dato: | 21-10-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende erhvervsmæssigt forhold afvist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.
Sagens omstændigheder.
Den 3. juni 1999 indgav klageren en klage til Ankenævnet vedrørende indklagedes engagement med en erhvervsvirksomhed, som bliver drevet via et anpartsselskab.
Klagen omhandler bl.a. spørgsmål vedrørende klagerens pantsætning af sin del af anparterne i virksomheden, som udgør 40%, om stemmeretten i henhold til de pantsatte anparter og spørgsmål vedrørende tilbagebetaling af kontante indskud, som klageren havde tilført virksomheden via engagementet med indklagede.
Ved skrivelse af 3. juni 1999 afviste Ankenævnets sekretariat klagen under henvisning til, at denne vedrørte klagerens virksomhed og adskilte sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.
Den 26. juli 1999 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at sagen realitetsbehandles.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagen vedrører forhold i forbindelse med klagerens erhvervsmæssige virksomhed og adskiller sig efter sin karakter væsentligt fra en klage vedrørende et privatkundeforhold og falder derfor uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3. Herefter stadfæstes sekretariatets beslutning om at afvise klagen, således at det
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.