Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod gebyr på 3.000 kr. for ekspedition af ejendomssalg for dødsbo.

Sagsnummer: 643/2010
Dato: 21-11-2011
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Niels Bolt Jørgensen, Morten Bruun Pedersen og Karin Sønderbæk
Klageemne: Gebyr - øvrige spørgsmål
Gebyr - omprioritering
Ledetekst: Indsigelse mod gebyr på 3.000 kr. for ekspedition af ejendomssalg for dødsbo.
Indklagede: Nordjyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod et gebyr på 3.000 kr. opkrævet af Nordjyske Bank for ekspedition af et ejendomssalg for et dødsbo.

Sagens omstændigheder.

Klageren i denne sag er søn og arving efter F, der var kunde i Nordjyske Bank. F’s engagement bestod af en privat konto med en tilknyttet kredit på 220.000 kr. Til sikkerhed for kreditten havde banken håndpant i et ejerpantebrev på 150.000 kr. med pant i F’s ejendom.

Den 21. juni 2009 døde F. Saldoen på kreditten var da 236.798,09 kr. (negativ).

Den 23. september 2009 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken om engagementet og om F’s faste ejendom, der var sat til salg via en ejendomsmægler. Ifølge et notat udarbejdet af bankens ekspederende medarbejder blev klageren under mødet oplyst om, at banken ville opkræve et mindre gebyr for håndtering af salget. Klageren har anført, at det er korrekt, at han fik meddelt, at der ville være gebyr til banken for behandling af sagen. Der blev ikke oplyst konkrete beløb eller udleveret skriftligt informationsmateriale med relevante gebyrsatser.

I salgsperioden bevilgede banken løbende overtræk på kreditten.

Ejendommen blev solgt med overtagelse den 15. juli 2010, hvor en købesum på 1.235.000 kr. blev indsat på en deponeringskonto i banken. Rentesatsen på deponeringskontoen var 1,25 %. Rentesatsen på kreditten, hvor saldoen nu var ca. 320.000 kr. (negativ), blev samtidigt nedsat til 3,25 %.

Den 28. oktober 2010 blev indeståendet på deponeringskontoen frigivet og indsat på kreditten, som herved blev indfriet. Samtidig beregnede banken sig et lånesagsgebyr på 3.000 kr., som blev hævet på kreditten.

Klageren gjorde indsigelse mod gebyret. Banken oplyste, at gebyret fremgik af bankens gebyroversigt, og at gebyret dækkede:

"Gennemgang og godkendelse af handlen for den økonomiske side af handlen jf. bestemmelserne i købsaftalen.

Oprettelse af deponeringskonto og tilrettelse af rentesats på kreditten her i banken.

Opfølgning på modtagelse af købesummen.

Fremsendes af ejerpantebrev til digitalisering, og fremsendes af allonge til dig og efterfølgende retur til købernes pengeinstitut.

Kontakt med advokat [navn] i Silkeborg.

Og i øvrigt almindelig sagsbehandling af salget af ejendommen."

Af bankens prisliste under overskriften prioritering og lånesager mv. fremgår blandt andet:

"…


Lånesag:
Salgssituationer til dækning af rådgivning og
ekspedition



3.000,00


…"

Parternes påstande.

Den 25. november 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordjyske Bank skal tilbageføre gebyret på 3.000 kr.

Nordjyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken overførte de 3.000 kr. til sig uden forudgående information eller forhandling med ham.

Banken havde tidligere foretaget en betaling, som han ikke havde givet samtykke til. I den forbindelse forsikrede banken om, at denne form for handling ikke ville gentage sig.

Da han ønskede at indgive en klage, tilbød banken forligsmæssigt at nedsætte gebyret til 1.000 kr., hvilket i sig selv viser, at beløbet på 3.000 kr. var for højt.

Banken har opnået en rigelig fortjeneste ved renteforskellen på deponeringskontoen og privatkreditten.

Nordjyske Bank har anført, at gebyret var rimeligt i forhold til sagsforløbet.

Forligstilbuddet blev fremsat alene med henblik på at undgå det arbejde, der er forbundet med en klagesag.

Gebyret fremgår af bankens prisbog.

Banken har ikke beregnet yderligere gebyrer, ej heller for digitaliseringen af ejerpantebrev i forbindelse med transport til køber.

Rentesatsen på kreditten blev nedsat således, at der alene var en margin på 2 procentpoint i forhold til deponeringskontoen.

Banken accepterede at videreføre kreditten og bevilgede gentagne gange overtræk uden at kræve yderligere sikkerhed og uden at kræve gebyrer herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Gebyret er ifølge bankens egne oplysninger og ifølge bankens prisliste opkrævet til dækning for bankens ydelser i forbindelse med ejendomssalget.

Det må lægges til grund, at klageren på mødet den 23. september 2009 blev informeret om, at banken ville opkræve et gebyr for håndtering af salget.

Ankenævnet finder ikke godtgjort forhold, som kan medføre, at banken skal pålægges at nedsætte sit gebyrkrav mod klageren.

Som følge af det anførte træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.