Afgørelse

Krav om erstatning som følge af manglende salg af bankens egne aktier i 2008

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning som følge af manglende salg af bankens egne aktier i 2008.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Vordingborg Bank, hvor hun blandt andet har et værdipapirdepot, bestående af aktier i Vordingborg Bank og forskellige BankInvest investeringsforeningsbeviser.

Aktierne i Vordingborg Bank blev købt i perioden fra 1993 til 2005:

Den 6. april 1993 købte klageren 5 stk. aktier i Vordingborg Bank til kurs 195. Den 25. og den 28. september 2000 købte klageren henholdsvis 3 og 100 stk. aktier i banken til henholdsvis kurs 300 og 360. Den 21. maj 2003 købte klageren 44 stk. aktier i banken til kurs 375. Den 12. december 2005 købte klageren 25 stk. aktier i banken til kurs 844.

Den 30. december 2005 gav klageren sine to børnebørn hver 35 stk. af sine aktier i banken. Klagerens beholdning af aktier i banken udgjorde herefter 107 stk., der pr. 30. december 2005 havde en samlet kursværdi på 91.414,38 kr.

Klageren har anført, at hun i 2008 gentagne gange henvendte sig til sin bankrådgiver, R, i Vordingborg Bank, da hun ønskede at sælge sine aktier i banken, men at R afviste et salg. Banken har bestridt dette.

Banken har fremlagt en oversigt over transaktioner foretaget af banken for kunder vedrørende køb og salg af bankens egne aktier i 2008 samt en oversigt over kursudviklingen på aktien i 2008, hvoraf fremgår, at kursen fra august 2008 og frem til udgangen af 2008 lå mellem 622 og 755.

I efteråret 2012 rejste klageren indsigelse mod, at banken ikke havde solgt hendes og hendes børnebørns aktier i banken. Klageren anførte blandt andet, at hun i eftersommeren 2008 havde henvendt sig i banken 4-5 gange for at få solgt aktierne, men at R havde afvist at sælge aktierne. Banken afviste klagerens indsigelser. Den 3. februar 2013 rettede klageren henvendelse til bankens bestyrelse og rejste indsigelse over det manglende salg.

Den 18. februar 2013 solgte klageren 97 stk. af sine aktier i banken til kurs 275 til en samlet kursværdi på 26.675 kr.

I et svar til klageren af 19. marts 2013 anførte et medlem af bankens bestyrelse blandt andet, at klageren på et møde med bestyrelsesmedlemmet havde forklaret, at hun ikke havde givet R ordre om at sælge, men at klageren spurgte R, om hun skulle sælge. I brev af 24. marts 2013 svarede klageren blandt andet:

”… Når jeg uden nogen form for uddannelse henvender mig til min tildelte rådgiver med en ide som hun forkaster og foreslår noget andet. Så modsætter man sig da ikke. Hun er min rådgiver og klogest på det område. Men så må hun også påtage sig ansvaret at det var hende der blev ved med at nægte at sælge for mig i 2008 da jeg blev ved med at henvende mig om de aktier. … Du skriver til mig, at du kun kan se det således, at hun ikke ville sælge dem fordi hun ikke fik en direkte ordre til det. Men hun fik heller aldrig en direkte ordre til at købe dem. Det var da noget vi sad og talte om, Og derfor tror jeg jo også at vi taler os frem til at sælge dem nu hvor kursen er høj og den økonomiske verden ryster. Det ligger mig meget fjernt at kommandere med folk jeg tror der er bedre vidende end jeg på det område. …”

Banken har fremlagt en kopi af bankens ”Rådgivningspolitik for værdipapirområdet” fra oktober 2007, der blandt andet indeholder følgende:

”… For at undgå interessekonflikter i investeringsrådgivningen overfor vores kunder, må Vordingborg Banks egne aktier under ingen omstændigheder indgå i rådgiverens investeringsanbefalinger til kunderne. Bankens egne aktier, kan alene anbefales udfra de fordele aktionærkonceptet giver kunderne. Aktierne må altså ikke anbefales kunderne i forbindelse med en investeringsrådgivningssamtale. ”

Parternes påstande

Den 3. juni 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vordingborg Bank skal betale 200.000 kr.

Vordingborg Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun fik dårlig rådgivning i banken. Hun henvendte sig til banken, da hun var dybt bekymret over de faldende aktiekurser. Hun fik førtidspension og var på det tidspunkt 62 år. Hun henvendte sig for at sælge sine og sine børnebørns aktier i banken, mens aktierne var i høj kurs, R nægtede hver gang at sælge aktierne. R sagde, at hun skulle have is i maven og tage det roligt, og at aktiefaldet ville gå over.

Det kan ikke være rigtigt, at en bankrådgiver bare kan nægte at sælge aktier.

Banken anbefalede hende i sin tid at købe aktier i banken, selvom hun oprindeligt ønskede at købe andre aktier. Dengang måtte banken således gerne rådgive om bankens aktier.

Bankens direktør og klageansvarlige blev i øvrigt bortvist to uger efter hendes henvendelse til bankens bestyrelse.

Da hun skulle købe hus, spurgte hun R, hvor dyrt hun kunne købe og hvad hun kunne sidde for. R henviste hende til at kontakte en advokat. R blev ved med at ringe for at forsøge at sælge forsikringer til hende, selvom hun havde sagt nej mange gange.

Vordingborg Bank har blandt andet anført, at banken ikke kan genkende klagerens påstand om, at R frarådede eller nægtede klageren at sælge aktierne.

Banken nægtede ikke eller frarådede ikke bankens kunder at sælge deres aktier i banken. Af den fremlagte oversigt fremgår således, at banken i 2008 gennemførte mange transaktioner for kunder vedrørende køb og salg af bankens egne aktier.

Bankens rådgivere er instrueret i, at der – på grund af risiko for interessekonflikter – ikke må ydes investeringsrådgivning i bankens egne aktier. Dette fremgår specifikt af bankens rådgivningspolitik fra 2007.

Klagerens opgørelse af tabet bestrides. Kursen på aktien lå på 750-785 i sommeren 2008, og ikke i kurs 1550 som påstået af klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren gav Vordingborg Bank ordre om at sælge hendes aktier i banken i 2008.

Klageren har anført, at banken frarådede hende at sælge aktierne. Banken har bestridt dette. Selvom klagerens beskrivelse af hændelsesforløbet måtte lægges til grund, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken i sin rådgivning af klageren har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet bemærker, at klageren ikke kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, herunder at kursen efterfølgende kunne vise sig at falde, og at hun selv måtte træffe en beslutning om et eventuelt salg af aktierne og bære risikoen herved.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.