Frigivelse.
| Sagsnummer: | 447 /1992 |
| Dato: | 30-12-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Gert Bo Gram, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Skødedeponeringskonto - frigivelse
|
| Ledetekst: | Frigivelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved et betinget skøde af 27. april 1985 overdrog klagerens ægtefælle en uudstykket parcel til et anpartssleskab. Skødet blev foreløbigt indført i tingbogen den 30. juni 1986, med frist til 1. maj 1987 til udstykning. Den 6. april 1987 blev fristen forlænget til 1. maj 1988. Ved tillæg til det betingede skøde underskrevet af klagerens ægtefælle den 4. november 1987 overdroges restarealet, og i denne forbindelse forhøjedes købesummen med 451.010 kr.
Beløbet på 451.010 kr. var den 30. september 1987 deponeret hos indklagede, således at frigivelse kunne ske, når der forelå endeligt skøde på hele ejendommen.
Ved yderligere tillæg til det betingede skøde fra 1985 blev dette ved påtegning af 6. november 1987 gjort endeligt. Skødet er lyst den 25. november 1987 som endeligt.
Indklagede har oplyst, at ved normal behandlingstid må det antages, at skødet var udleveret fra tinglysning omkring 15. december 1987.
Af en skrivelse af 3. februar 1988 fra indklagede til klageren og dennes ægtefælle fremgår, at den omhandlede deponeringskonto blev frigivet 2. februar 1988, efter meddelse fra køberens advokat. Deponeringskontoen blev herefter opgjort og beløbet indsat på klagerens kassekredit.
Den 25. februar 1988 blev klagerens bo taget under konkursbehandling.
Klageren har indbragt klagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at være erstatningspligtig over for klageren som følge af den sene frigivelse af deponeringskontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det deponerede beløb 451.010 kr., ville være kunne frigivet på et tidligere tidspunkt. Det endelige skøde forelå den 6. november 1987, men uagtet dette skete frigivelse først 3. februar 1988. Klageren kom herved i likviditetsvanskeligheder, der medførte klagerens konkurs.
Indklagede har anført, at man har frigivet det deponerede beløb dagen efter, at afdelingen modtog meddelelse om, at dette kunne ske. Frigivelsen er endvidere sket lidt over 3 uger før klagerens efterfølgende konkurs.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det oplyste må det lægges til grund, at indklagede frigav deponeringsbeløbet, straks efter at indklagede var blevet bekendt med, at skødet var tinglyst som endeligt. Allerede som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.