Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21603030
Bidragsforhøjelse.
Det indklagede realkreditinstitut afgav i juli 2015 tilbud til klageren på et 30-årigt, 3 pct. obligationslån på 3.649.000 kr. med en bidragssats på 0,616 pct. pr. år. Lånet blev udbetalt i oktober 2015. Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at der som en del af ydelserne betaltes et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde blev fastsat og kunne ændres af instituttet. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren, hvorved bidraget pr. 1. juli 2016 ville stige til 0,7412 pct. Klageren fremsendte efterfølgende en klage til instituttet, som afviste at annullere bidragsforhøjelsen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle annullere stigningen i hans bidragssats. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at selv om der gik meget kort tid imellem klagerens låneoptagelse og varslingen af bidragsforhøjelsen, kunne der ikke rejses kritik af instituttets fremgangsmåde, idet der af såvel konkurrence- som fondsbørsmæssige årsager måtte være meget kort tid imellem et instituts beslutning om prisændringer og kommunikationen heraf. Dertil kom, at tidspunktet for offentliggørelse og gennemførelse af en prisændring altid vil være ”forkert” i forhold til nogle kunder, uanset hvornår den gennemføres. Nævnet fandt det uheldigt, at der var usikkerhed om, hvorvidt der havde foreligget et rådgivningsskema. Henset til den klare hjemmel, som omtaltes flere steder i aftalegrundlaget, og som klageren gennem sin accept af lånet havde tiltrådt, fandt Nævnet imidlertid, at et manglende rådgivningsskema ikke kunne få den virkning, at aftalegrundlaget og dermed bidragsforhøjelsen blev tilsidesat. Nævnet fandt endvidere ikke, at klageren på anden måde havde bevist eller sandsynliggjort, at klageren ikke havde modtaget tilstrækkelig rådgivning. Med hensyn til rimeligheden og instituttets begrundelse for bidragsforhøjelsen fandt Nævnet, at bidragsforhøjelsen, der var foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kunne anses for vilkårlig, og at der ikke var grundlag for at anse denne for åbenbart urimelig. Ud fra indholdet af det fremlagte materiale fra instituttets hjemmeside fandt Nævnet heller ikke grundlag for at tilsidesætte eller kritisere instituttets begrundelse for bidragsforhøjelsen. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.

K E N D E L S E

afsagt den 8. august 2016



JOURNAL NR.: 2016-01-03-030-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 26. maj 2016
Den 29. juni 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Per Englyst


SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren erhvervede efter det oplyste i sommeren 2015 et rækkehus.

Indklagede afgav den 9. juli 2015 tilbud til klageren på et 30-årigt, 3 pct. obligationslån på 3.649.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

”Oplysninger om nyt lån
________________________________________________________________________________
Hovedtal Obligationslån
________________________________________________________________________________
…
Bidragssats i procent pr. år 0,6160
…
________________________________________________________________________________
…

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden.”

Det tilbudte lån blev udbetalt til klageren den 29. oktober 2015.

Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende:

”Særlige bestemmelser

Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets almindelige betingelser AB skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af …(indklagedes)… bestyrelse med hjemmel i …(indklagedes)… vedtægter.

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale…
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelsen af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen er ved lånets udbetaling afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, lånetype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved låneoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventning af betydning for prissætningen på obligationerne bag indklagedes udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
• øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af indklagedes låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere indklagedes kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af indklagedes kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som kan indebære behov for at øge indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med indklagede eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.”

Indklagede fremsendte den 4. februar 2016 følgende brev til klageren om forhøjelse af bidragssatserne:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med afdrag og fast rente, og den type lån har den laveste bidragssats i …(indklagede)… - både nu og efter forhøjelsen 1. juli 2016. Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

Se, hvad forhøjelsen koster dig
Låntype Obligationslån
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 3.597.826,36
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,6160
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 0,7412
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.126,12
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016.”

Klageren fremsendte den 25. februar 2016 følgende klage til indklagede:

”Tak for advarslen omkring stigning i bidragssatsen, som vi dog vil tillade os at klage over.

Vi har netop købt hus, og blev rådgivet af …(det låneformidlende pengeinstitut)… til at vælge jer. Vi valgte et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag, da vi herved ville kende til vores økonomi vedrørende hus og hjem, de næste mange år frem. En sikkerhed vi havde behov for, efter købet af vores drømmehus.

Vi fik at vide – igennem hele rådgivningsforløbet – at vi havde valgt et godt lån, og nu kunne sove trygt om natten. Det er ikke hvad vi føler pt. Tværtimod er vi nu blevet gjort opmærksomme på, at bidragssatsen er en faktor, som I kan skrue på som det lyster og når det lyster jer – det sætter jo vores situation, og udgangspunkt for indgåelse af handlen, i et helt andet perspektiv end først antaget. Alle vores forventninger med købet af netop dette lån ændrer sig, og vi mener derfor, at de årsager der lå til grund for valg af netop dette lån, ikke længere matcher hvad man kan forvente, blot et halvt år efter optagelse af denne type lån.

Det fremgik/fremgår, så vidt vi kan se i de mange papirer vedr. lånet, ikke at man kan forvente en stigning i bidragssatsen, hvorfor vi ikke mener, at der er belæg for denne høje procentvise stigning. Vi erindrer ej heller, at være gjort opmærksomme på en eventuel stigning i bidragssatsen under forhandlingerne med bankrådgiveren – umiddelbart før underskrift.

Lånedokumenterne ankom i et stort bundt, hvor bankrådgiveren havde sat en lille mærkat, hvor vi skulle underskrive. Såfremt afsnittene om bidraget er noget, der er vigtigt for indgåelse af aftalen, bør dette klart fremgå af markedsføringen af lånet og i særdeleshed salgsmaterialet, som sælgeren, altså …(det låneformidlende pengeinstitut)…, fremviste os – dette var ikke tilfældet.

Endvidere virker årsagsforklaringerne til stigningen i bidragssatsen, i jeres informationsbrev, svære at afstemme med de udsagn, der i de seneste dage er blevet fremført af …(indklagedes)… koncernledelse igennem medierne. Her fastslås det, at det handler om at polstre egenkapitalen, alene grundet et ønske om fremtidig børsnotering.

Uanset hvordan vi vender og drejer situationen, mener vi, at en stigning på 20,3% er helt urimelig. Alle andre steder er der konkurrence, men det er der tydeligvis ikke på realkreditmarkedet – eller hvordan?

Prisstigningerne er urimelige, og i forhandlingerne og materialet fra …(det låneformidlende pengeinstitut)…, der har ageret sælger af lånet, er det som sagt ikke omtalt, at bidraget kan variere.

Vi kunne, på baggrund af ovenstående klage, ønske os at høre …(indklagedes)… holdning til at indgå dialog omkring annulleringen/justering af ændring i bidragssats. Ligeledes kunne vi ønske os …(indklagedes)… rådgivning omkring muligheder samt økonomiske effekter ved eventuel omlægning af lån, annullering af engagement etc.

Såfremt man fra …(indklagedes)… side ikke ønsker at udvise forståelse for ovenstående, og forholde sig imødekommende overfor en annullering af stigningen i bidragssatsen, ser vi os nødsaget til at indgive klagen til Realkreditankenævnet og Forbrugerombudsmanden.”

Indklagede besvarede den 26. februar 2016 klagerens henvendelse:

”Jeg har fuld forståelse for jeres frustrationer over prisstigningerne, og jeg tænker, at ingen af vores kunder er glade for denne stigning. De stigende krav fra myndighederne om vores kapitalforhold har desværre nødvendiggjort denne bidragsændring.

Fastforrentede lån har netop en fast rente. En del af den ydelse, du betaler, er dog bidrag, og det er ikke fast. Din ydelse kan dermed ændre sig i forbindelse med ændring i bidragssatsen. Vores mulighed for at ændre bidrag og gebyrer er beskrevet i låne- og pantsætningsaftalen og i vores almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån og for obligationshandel, som fremgår af Långuiden. Jeg har vedhæftet en kopi af långuiden.

Jeg kan kun bekræfte at i har valgt den mest konservative låneform og jeres fremtidige bidragssats vil også afspejle dette, da jeres sats er den laveste bidragssats som opkræves på en traditionel 80% belåning i …(indklagede)…

Bidragsforhøjelsen kan desværre ikke annulleres. Stigningerne har ramt bredt i hele …(indklagede)… og alle privatkunder har fået hævet deres bidrag i alt ca. 570.000 lån.

Jeres lån har fast rente og kan derfor opsiges 4 gange årligt, 2 måneder før hver termin til indfrielse til kurs 100. I visse tilfælde kan det være en fordel at obligationsindfri lånet, hvis de underligende obligationer handles under kurs 100. Jeg vil anbefale at søge rådgivning hos jeres bank i forbindelse med en eventuel opsigelse/indfrielse. …(Indklagedes)… gebyr for opsigelse/indfrielse er kr. 750,00.”

Klageren indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at stigningen i klagerens bidragssats skal annulleres.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren henviser til den klage, som han den 25. februar 2016 sendte til indklagede.

Til udtalelsen fra indklagede har han følgende bemærkninger:

Indklagede fortæller ikke overraskende samme historie som til pressen. Ikke desto mindre er det historier, der flere gange er blevet kaldt for opspind for dermed at kunne retfærdiggøre en stigning i bidragssatsen.

Af årsager i udtalelsen, som han ikke finder korrekte eller valide, kan nævnes:

1)Øget krav om polstring. Begrundelsen er flere gange blevet kaldt for opspind for at kunne lovliggøre stigningerne i bidragssatsen.

2)Kendte og ukendte krav i sigte. Han kan slet ikke se, hvordan man kan retfærdiggøre en prisstigning baseret på ukendte krav i sigte. Såfremt det er et lovligt punkt at gøre brug af, er der jo ingen grænse for, hvornår indklagede kan hæve sine bidragssatser. Dette er muligvis den mest substansløse årsag, han nogensinde har hørt. Såfremt der er ukendte krav i sigte, hvordan kan indklagede så sikre, at han ikke betaler for meget nu? Indklagede kender ikke med sikkerhed det krav, der potentielt kan komme.

3)Ham bekendt er kravene til realkreditinstitutterne ikke steget endnu. Såfremt det aldrig sker, vil satserne være steget totalt uden lovlig årsag. Han har hørt rygter om, at indklagede (i et skævt øjeblik) kom til at udtale, at indklagede i så fald vil tilbagebetale pengene til låntagerne. Dette var/er dog så lidt gennemtænkt, især i betragtning af de skattemæssige aspekter af en sådan indkomst.

Herudover kan det nævnes, at med den kundeflugt, der har været fra indklagede, er kravet til polstring faldet i takt hermed, således at det nu er nået også uden stigningen. Han mener derfor, at indklagede på ny bør dokumentere de krav, som ifølge indklagede gør en bidragssatsstigning lovlig.

Sidst i udtalelsen anfører indklagede, at forhøjelsen af bidragssatserne ikke er vilkårlige eller urimelige, hvilket må være et tolkningsspørgsmål. Han mener netop, at en prisstigning på 20,3 pct. blot 3 måneder efter indgåelsen af låneaftalen er urimelig.

Slutteligt undrer han sig over indklagedes lønninger og lønpolitik, som synes at være til risiko for indklagedes forretning, og om der er en sammenhæng mellem prisforhøjelserne og det faktum, at indklagede har foretaget en nedskrivning på 300.000.000 kr. af værdien af indklagedes ejendom i hjertet af København. Han tænker, at der er et ledelsesproblem.

Han vil endnu engang opfordre indklagede til at droppe stigningen i bidragssatsen for ham, da begrundelsen herfor hviler på så mange ukorrekte oplysninger/grunde, at den må anses som værende decideret ulovlig.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 29. oktober 2015 fik udbetalt et 30-årigt, 3 pct. obligationslån på 3.649.000,00 kr. baseret på et lånetilbud af 9. juli 2015. Lånet er ydet med afdrag.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,6160 pct. svarende til et belåningsinterval på 1-80 pct. af en belåningsværdi på 4.445.000 kr.

Bidraget er med virkning pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 0,7412 pct.

Bidragsforhøjelsen er foretaget for alle eksisterende og nye lån fra indklagede til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån til indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Der henvises til det fremlagte varslingsbrev af 4. februar 2016.

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er endvidere uddybet i en redegørelse, som er tilgængelig på indklagedes hjemmeside:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagede)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.



Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af Låne- og pantsætningsaftalen samt af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Af såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden fremgår det, at der skal betales et bidrag, som fastsættes af indklagede ved lånets udbetaling, og som af indklagede kan ændres i lånets løbetid. Långuiden indeholder endvidere eksempler på de forhold, som kan føre til bidragsforhøjelser, samt reglerne for varsling af sådanne ændringer.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,
at den gennemførte bidragsforhøjelse er foretaget ensartet for alle kunder med samme låntype,
at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,
at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig, og
at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

På forespørgsel fra Nævnssekretariatet til parterne om at fremlægge rådgivningsskema i sagen har indklagede den 17. juni 2016 oplyst, at det ikke er muligt at fremlægge rådgivningsskemaet, idet det låneformidlende pengeinstitut har oplyst, at rådgivningsskemaet er bortkommet i forbindelse med fjernarkivering. Klageren har den 19. juni 2016 oplyst, at han ikke mener at have modtaget et rådgivningsskema, at han var blevet kontaktet af det låneformidlende pengeinstitut i samme anledning, og at han i samarbejde med det låneformidlende pengeinstitut havde gennemgået samtlige lånedokumenter uden at kunne finde rådgivningsskemaet mellem disse.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren anfører, at der ikke i forbindelse med hans låneoptagelse var fokus på risikoen for bidragsforhøjelser, og at han dermed ikke er blevet tilstrækkelig rådgivet.

Selv om der går meget kort tid imellem klagerens låneoptagelse og varslingen af bidragsforhøjelsen, finder Nævnet, at der ikke kan rejses kritik af indklagedes fremgangsmåde, idet der af såvel konkurrence- som fondsbørsmæssige årsager må være meget kort tid imellem et instituts beslutning om prisændringer og kommunikationen heraf. Dertil kommer, at tidspunktet for offentliggørelse og gennemførelse af en prisændring altid vil være ”forkert” i forhold til nogle kunder, uanset hvornår den gennemføres.

Nævnet finder det uheldigt, at der er usikkerhed omkring, hvorvidt der har foreligget et rådgivningsskema. Henset til den klare hjemmel, som omtales flere steder i aftalegrundlaget, og som klageren gennem sin accept af lånet har tiltrådt, finder Nævnet imidlertid, at et manglende rådgivningsskema ikke kan få den virkning, at aftalegrundlaget og dermed bidragsforhøjelsen tilsidesættes. Nævnet finder endvidere ikke, at klageren på anden måde har bevist eller sandsynliggjort, at klageren ikke har modtaget tilstrækkelig rådgivning.

Med hensyn til rimeligheden og indklagedes begrundelse for bidragsforhøjelsen finder Nævnet, at bidragsforhøjelsen, der er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlig, og at der ikke er grundlag for at anse denne for åbenbart urimelig. Ud fra indholdet af det fremlagte materiale fra indklagedes hjemmeside finder Nævnet heller ikke grundlag for at tilsidesætte eller kritisere indklagedes begrundelse for bidragsforhøjelsen. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen