Ansvar for overtræk. Rådgivning.
| Sagsnummer: | 381 /1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Budgetkonto - overtræk
|
| Ledetekst: | Ansvar for overtræk. Rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvor vidt indklagede kan gøres ansvarlig for overtræk opstået på en budgetkonto.
I forbindelse med klagerens og ægtefællens køb af en fast ejendom i 1989 udarbejdede indklagede en økonomiberegning, hvorefter husstanden ved en samlet årlig indtægt på 366.250 kr. ville have et rådighedsbeløb på 56.878 kr. De samlede boligudgifter, herunder renter og afdrag på fire kreditforeningslån, et sælgerpantebrev og et boliglån til indklagede, udgjorde 139.432 kr. årligt. Husstandens samlede faste årlige udgifter blev beregnet til 208.832 kr.
Den 8. september 1989 fremsendte indklagede et budgetskema for perioden 1. oktober 1989 - 30. september 1990, hvorefter der i overensstemmelse med økonomiberegningen skulle overføres 17.400 kr. pr. måned, årligt 208.800 kr., til en budgetkonto til dækning af husstandens faste udgifter. Af følgeskrivelsen fremgik bl.a.:
"De bedes gennemgå budgetskemaet, således at vi får rettet eventuelle ændringer, med det samme.
Løbende bedes De også følge betalingerne, således at der ikke opstår underskud på budgetkontoen.
Budgetservice koster 200 kr. pr. år, men så bliver der også automatisk foretaget budgetrevision een gang årligt og der vil således ikke være gebyrer løbende ved betaling af girokort."
Den 19. januar 1990 fremsendte indklagede revideret budgetskema for perioden 1. februar 1990 - 31. januar 1991. Ifølge skemaet skulle der de første fire måneder overføres 13.700 kr. til budgetkontoen og de sidste syv måneder overføres 15.700 kr. For juni 1990 var der budgetteret med en overførsel på 29.400 kr. (13.700 kr. + 15.700 kr.). Indtægter i alt var således opgjort til 194.100 kr. De samlede udgifter var beregnet til 185.354,22 kr. Af indklagedes følgeskrivelse fremgik bl.a.:
"De bedes gennemgå budgettet, således at vi får rettet eventuelle ændringer med det samme.
Den månedlige overførsel skal udgøre 15.700 kr., men er de første fem måneder ændret til 13.700 kr., som aftalt, imens [klageren] har orlov.
Vi mangler oplysninger vedrørende betaling af præmieobligationerne. Dem bedes De medbringe til mig.
Når refusionsopgørelsen foreligger, skal dette beløb indsættes på budgetkontoen, ellers kommer den ikke til at balancere på årsbasis."
Ved skrivelse af 14. august 1990 meddelte indklagede bl.a.:
"Jeg har nu ændret Jeres budget, således at der hver måned overføres kr. 13.700 fra lønkontoen til budgetkontoen."
Af kontoudtog for budgetkontoen fremgår, at der i budgetperioden 1. februar 1990 - 31. januar 1991 blev overført i alt 215.580 kr. til budgetkontoen. Efter overførsel af 13.700 kr. den 31. januar 1991 var budgetkontoens saldo ca. 1.400 kr. (positiv).
Efterfølgende blev der overført 13.700 kr. og pr. 31. december 1991 16.000 kr. månedligt til budgetkontoen, der imidlertid overvejende var i overtræk.
Den 15. maj 1993 blev klagerens og ægtefællens ejendom solgt på tvangsauktion.
Den 29. juni 1993 ydede indklagede en låneforhøjelse på 16.947,23 kr. til dækning af overtræk på budgetkontoen, hvis saldo herefter var 4.010,52 kr. Det blev samtidig aftalt, at der fra budgetkontoen skulle betales ydelser på bolig- og billån, vægtafgift, bil- og livsforsikring, i alt årligt ca. 40.000 kr., og at der månedligt skulle overføres 3.500 kr. (årligt 42.000 kr.) til budgetkontoen. Ekstraordinært blev der ved træk på kontoen betalt en telefonregning på ca. 1.800 kr. den 2. juli 1993.
Bl.a. på grund af en udbetaling på 2.300 kr. den 6. oktober 1993 og debitering af renter, 1.154,99 kr. den 31. marts 1994, kom budgetkontoen i overtræk. Indklagede inddækkede overtrækket ved overførsel fra klagerens lønkonto, hvilket klageren protesterede imod.
Klageren har under sagens forberedelse fremlagt årsopgørelser, der viser en husstandsindkomst på ca. 380.000 kr. i 1990, 480.000 kr. i 1991 og 418.000 kr. i 1992.
Indklagede har under sagens forberedelse erklæret sig indforstået med at godtgøre den tilskrevne rente på 1.154,99 kr. under forudsætning af, at aftalen om overførsel af 3.500 kr. månedligt til dækning af betaling af boliglån, forbrugslån, vægtafgift, bil- og livsforsikring overholdes.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun til brug for udarbejdelse af budget i 1989 og 1990 havde oplyst alle husstandens faste udgifter, men at hun på grund af manglende kendskab til ejendomshandel overlod beregningen af boligudgifterne til indklagedes boligrådgiver. I januar 1991 gav hun indklagede meddelelse om rettelser til budgettet. På hendes forespørgsel vedrørende et sælgerpantebrev bemærkede indklagedes medarbejder, at ydelsen herpå ikke var indregnet i budgettet. Det blev aftalt, at medarbejderen skulle gennemgå budgettet og kontakte hende, såfremt gennemgangen gav anledning til ændringer. Hun blev først kontaktet i oktober 1991, hvor indeståendet på budgetkontoen ikke var tilstrækkeligt til betaling af kreditforeningsterminerne. Trods forhøjelse af de månedlige overførsler og fra august 1992 indbetaling af alle indtægter til budgetkontoen var det på dette sene tidspunkt vanskeligt at få budgettet til at balancere. Da der ikke var mulighed for at omprioritere eller indefryse nogen af lånene i ejendommen, og da salg af ejendommen ville give et underskud på mindst 150.000 kr., blev hun af indklagede bedt om at lade sig skille fra sin ægtefælle for derefter af overdrage sin andel af huset til ham. Betaling af kreditforeningsterminerne skulle herefter ophøre, således at overtrækket på budgetkontoen kunne blive nedbragt. Som følge af tvangsauktionen blev både hun og den tidligere ægtefælle registreret i RKI, hvilket indklagede nu anfører som begrundelse for at undlade at finansiere en bil, som er nødvendig for at hun kan beholde sit arbejde. Indklagede har et medansvar for hendes situation på grund af grove fejl i forvaltningen af hendes økonomi og manglende opfølgning på hendes henvendelser. Hun har overholdt alle sine forpligtelser og har ikke på noget tidspunkt bedt om overtræk, lønforskud eller lignende, ligesom husstandsindkomsten kun er blevet forbedret siden indklagedes første budgetlægning. Budgetaftalen pr. 30. juni 1993 blev ikke overholdt, idet indklagede bl.a. foretog en rentedebitering, der ikke var indregnet i budgettet.
Indklagede har anført, at ydelsen til sælgerpantebrevet var medtaget i beregningen, af hvilke beløb der skulle overføres til budgetkontoen. Udover boliglånet i forbindelse med ejendomskøbet i 1989 fik klageren og hendes daværende ægtefælle i 1990 yderligere et lån til dækning af diverse udgifter, bl.a. overtræk på budgetkontoen samt manglende indtægter i forbindelse med jobskifte. På grund af arbejdsløshed og sygdom anmodede klageren ofte om overtræk og forskud på løn, hvilket afdelingen i et vist omfang bevilgede. Tvangsauktionen blev gennemført på begæring af Kreditforeningen Danmark, som efterfølgende indberettede klageren og den tidligere ægtefælle til Ribers Kreditoplysningsbureau. Det bestrides, at afdelingen rådede klageren til at blive skilt og derefter lade ægtefællen overtage ejendommen, ligesom det bestrides, at afdelingen har anmodet klageren om at standse terminsbetalingerne. Indklagede har intet ansvar for overtræk på budgetkontoen, ligesom man er uden ansvar for, at klagerens ejendom kom på tvangsauktion. Da baggrunden for debiteringen af rentebeløbet 1.154,99 kr. var de overtræk, der figurerede på kontoen inden denne blev saneret den 29. juni 1993, er man indforstået med at godtgøre rentebeløbet, såfremt klageren overholder aftalen om overførsel af 3.500 kr. månedligt.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede anmodede klageren om at lade sig skille for derefter at overdrage ejendommen til ægtefællen eller at undlade at betale kreditforeningsterminer. Ankenævnet finder herefter ikke at kunne pålægge indklagede at erstatte klageren udgifter i forbindelse hermed.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at indklagede ved økonomiberegningen og det på grundlag heraf udarbejdede budget havde medtaget alle udgifter vedrørende ejendommen, herunder ydelsen på sælgerpantebrevet, samt de af klageren oplyste øvrige faste udgifter. Ankenævnet finder ikke, at indklagede kan gøres ansvarlig for det overtræk, der efterfølgende opstod på budgetkontoen. Herved bemærkes, at indklagede alene var forpligtet til at betale klagerens udgifter, i det omfang der var dækning på kontoen, og at klageren ud fra sit kendskab til sine faste udgifter og på baggrund af tilsendte kontoudskrifter kunne konstatere, at de månedlige overførsler ikke var tilstrækkelige til betaling af de aftalte udgifter.
Da klageren ikke har tilkendegivet ikke at ville overholde aftalen om indbetaling af 3.500 kr. månedligt, finder Ankenævnet, at indklagede ved sin tilkendegivelse herom har forpligtet sig til at kreditere klageren nettorenten debiteret den 31. marts 1994.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger kreditere klagerens budgetkonto 1.154,99 kr. med valør 31. marts 1994. Herudover tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.