Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med en mindreårigs placering af forsikringssum som garantindskud foretaget i 2006.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører en mindreårig klagers erstatningskrav vedrørende rådgivning i forbindelse med placering af en forsikringssum som garantindskud i Sparekassen Spar Mors.

Sagens omstændigheder.

Den 30. oktober 2006 blev klageren, som er født i 1993, garant i Sparekassen Spar Mors med et indskud på 50.000 kr. som garantkapital. Klageren var ledsaget af sin mor, der er værge. Beløbet hidrørte fra en udbetalt méngradserstatning på 51.596 kr. i alt.

Af en kontooversigt for 2006 fremgår, at klageren havde indeståender på en ungdomskonto, en G-konto og på et garantbevis. Nederst fremgår desuden:

"…

Med ønsket om et godt nytår - Bliv garant i din lokale sparekasse "Sparekassen Spar Mors" og få medindflydelse. Du får: Høj indlånsrente p.t. 3,5% og 4.0% samt mulighed for en Garantkassekredit max. Kr. 30.000 pr. pers. til p.t. 6,5% p.a.

Kontakt din lokale afdeling hvis du vil vide mere.

…"

Klageren modtog ligeledes en kontooversigt for 2007 svarende til kontooversigten for 2006.

Af en indbydelse til garant/valgmøde af 16. oktober 2008, som klageren modtog, fremgår:

"…

Husk det er nødvendigt at tilmelde sig garant/valgmødet for at kunne udøve stemmeret.

…"

Den 30. oktober 2008 offentliggjorde Morsø Bank, at Sparekassen Spar Mors med virkning fra 3. november 2008 overdrog sine aktiviteter bortset fra garantkapitalen til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Værgen har anført, at hun i november 2008 blev opmærksom på, at indskuddet i 2006 var foretaget i garantbeviser.

Den 3. januar 2009 klagede værgen til Morsø Bank over rådgivningen i forbindelse med indskuddet i 2006.

Den 6. februar 2009 afviste Morsø Bank klagen.

Under sagen er fremlagt en posteringsoversigt af 19. januar 2009 for den konto, hvor garantibeløbet er bogført. Af oversigten fremgår ordet "Garantbevis".

Parternes påstande.

Klageren ved dennes værge har den 14. april 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank tilpligtes at betale hans garantindskud.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i 2006 henvendte sig til sparekassen for at oprette en højrentekonto. Han modtog da hverken skriftlig eller mundtlig rådgivning vedrørende risikoen ved indskud i garantbeviser.

Der blev ikke underskrevet noget dokument i forbindelse med indskuddet.

Morsø Bank har anført, at klageren ved indskuddet var ledsaget af M, som ikke gjorde indsigelse mod klagerens garantindskud.

Ifølge de oplysninger, som banken modtog fra sparekassen i forbindelse med overtagelsen af aktiviteterne samt oplysninger fra den i 2006 ekspederende rådgiver, ydede sparekassen en ordentlig og redelig information omkring garantkapitalens status som ansvarlig kapital samt konsekvenserne heraf i tilfælde af sparekassens konkurs.

Rådgiveren erindrer, at værgen også modtog denne information forud for placeringen af midlerne, da hun flere gange rettede henvendelse til sparekassen angående rentesatser.

Klageren har ikke gjort gældende at have oplyst sparekassen om, at beløbet hidrørte fra en erstatning eller udtrykt ønske om indsættelse på en kreditorbeskyttet konto, hvilket er i overensstemmelse med rådgiverens erindring.

Det er uden betydning for sagen, at indskuddet hidrørte fra en erstatning eller var kreditorbeskyttet eller ej, idet klagerens tab ikke skyldes manglende kreditorbeskyttelse.

Sparekassen var ved klagerens indskud ophørt med at udstede garantibeviser i papirformat. Indskuddet er baseret på en mundtlig aftale.

Betegnelsen garantbevis fremgår af bl.a. kontoudtog og årsopgørelser, hvilket indikerer, at kontoformen ikke er almindelig. Årsopgørelsen indeholdt desuden en opfordring til at blive garant og få medindflydelse, hvilket også viser en forskel mellem almindeligt indlån og garantindskud.

Ved tilskrivning af renter til garantbeviserne overføres disse til en g-konto, hvorpå indestående er frie midler. Overflytningen af renter indikerer, at der ikke er tale om almindeligt indlån, hvilket burde give anledning til overvejelser vedrørende hæftelse/garanti.

Klageren ved M har ikke kun i 2008 modtaget indbydelse til garant/valgmøde, som hævdet. Af indbydelsens dagsorden fremgår bl.a. punkter vedrørende valg til sparekassens repræsentantskab og orientering om sparekassens drift. Dette burde ligeledes afføde en reaktion fra klageren, hvis man var ubekendt med garantkapitalens status.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

De 50.000 kr., der blev indskudt i banken den 30. oktober 2006, hidrørte fra en udbetalt méngradserstatning. Forvaltning af midlerne er derfor undergivet de begrænsninger, der følger af værgebekendtgørelse. Efter § 25, jf. § 27 og § 29, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse kan højst 15 % af midlerne anbringes i garantbeviser. Ankenævnet finder, at sparekassen burde have undersøgt, hvorfra midlerne stammede og rådgivet værgen, herunder om denne bestemmelse, jf. § 5 i den dagældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004). Da sparekassen ikke undersøgte forholdene, finder Ankenævnet, at det påhviler sparekassen at bevise, at værgen trods rådgivning herom ville have anbragt hele eller nogen del af beløbet på en garantkonto. Allerede på baggrund heraf

Morsø Bank skal inden fire uger til klageren betale 50.000 kr. med tillæg af Sparekassen Spar Mors’ højeste indlånsrente i perioden fra tidspunktet for indskuddet den 30. oktober 2006 til den 3. november 2008 og herfra med Morsø Banks højeste indlånsrente til betaling sker med fradrag for den siden 30. oktober 2006 allerede tilskrevne rente.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.