Afgørelse

Fastkursaftale. Indgåelse.

Klageren havde i sin ejendom et 6 pct. obligationslån til det indklagede realkreditinstitut. Efter henvendelse fra klageren fremsendte instituttet den 18. januar 2005 lånetilbud, bekræftelse på fastkursaftale og bekræftelse på opsigelse af det indestående lån til pariindfrielse. Klageren benyttede sig ikke af lånetilbudet fra realkreditinstituttet, men optog i stedet optog lån gennem sit pengeinstitut. Realkreditinstituttet fremsendte den 21. marts 2005 en opkrævning på 10.380 kr. til klageren vedrørende sletning af fastkursaftalen. Realkreditinstituttet rykkede den 31. august 2005 klageren for misligholdelsesbeløbet. Instituttet redegjorde samtidig for handlingsforløbet, herunder at klageren først den 8. marts 2005, da realkreditinstituttet kontaktede klageren telefonisk, meddelte, at han ikke ønskede aftalen gennemført, idet hans bank mente, at den var for dyr, selv om han havde indgået en bindende aftale.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkende, at de ikke kunne gøre misligholdelsesomkostninger gældende mod ham. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det bevist, at der mellem realkreditinstituttet og klageren var indgået en fastkursaftale, som klageren var bundet af. Nævnet derfor frifandt realkreditinstituttet, idet Nævnet tilføjede, at det lå uden for Nævnets kompetence at tage stilling til, om klagerens pengeinstitut havde pådraget sig et rådgivningsansvar over for klageren.