Afgørelse

Rådgivning om valg af renteprocent.

Klagerne indgik i december 1994 aftale om køb af en ejendom. Ifølge købsaftalen skulle der optages et 30-årigt kontantlån, baseret på 6 pct. obligationer, hos det indklagede realkreditinstitut. Ejerskiftelånet skulle søges af ejendomsmægleren og hjemtages af sælgerens pengeinstitut. Klagerne indgik i december 1994 en aftale om købersikring med et pengeinstitut, som er koncernforbundet med realkreditinstituttet. Ifølge købersikringsaftalen skulle lånet afregnes den 14. marts 1995 ved salg af 6 pct. obligationer til kurs 73,55. Realkreditinstituttet afgav i december 1994 et lånetilbud til sælgeren af ejendommen. Lånetilbudet var i overensstemmelse med købersikringsaftalen. Lånetilbudet indeholdt en beskrivelse af kontantlånskonstruktionen, herunder indfrielsesvilkårene. I forbindelse med salg af ejendommen indfriede klagerne i februar 1998 lånet til realkreditinstituttet. Til indfrielsen blev der opkøbt obligationer med et nominelt pålydende beløb på 863.000 kr. til kurs 99,20, svarende til en kursværdi på 856.096 kr.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at realkreditinstituttet var erstatningsansvarlig for et kurstab i størrelsesordenen 232.000 kr. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet havde ikke mulighed for nærmere at vurdere indholdet og omfanget af den konkrete rådgivning, som klagerne havde modtaget. Der var efter Nævnets opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at rådgivningen ud fra en generel vurdering af forholdene i 1994 havde været urigtig eller mangelfuld. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at et kontantlån i 1994 baseret på 6 pct. obligationer ikke var usædvanlig i perioden, og at det - afhængig af låntagerens forventninger og fremtidsplaner - var en rimelig og forsvarlig foranstaltning at optage et sådant lån. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.