Afgørelse

Gældsovertagelse.

Den omhandlede ejendom er opdelt i to ideelle anparter, oprindeligt ejet af ejer 1 og ejer 2. Klagerne overtog i oktober 1993 den ene ideelle anpart, og der blev i sælgers navn optaget ejerskiftelån på 508.000 kr. i det indklagede realkreditinstitut. I maj 1994 underskrev klagerne en gældsovertagelseserklæring for ejerskiftelånet. Klagernes skøde blev tinglyst den 28. september 1994. I mellemtiden var der blevet tinglyst skøde til ejer 1 vedrørende dennes overtagelse af ejer 2´s anpart. Klagernes skøde bar retsanmærkning om yderligere pantehæftelser. Retsanmærkningen vedrørte et lån på oprindelig 485.000 kr. til instituttet, som var ydet til ejer 1, men som var blevet tinglyst i hele ejendommen. Klagernes pengeinstitut meddelte den 26. oktober 1994 instituttet, at pantebrevene på oprindelig 485.000 kr. og 508.000 kr. ifølge tinglysningskontoret skulle påtegnes om, at de fremover alene havde pant i de respektive ejeranparter. Den 1. december 1994 bevilgede instituttet endelig gældsovertagelse til klagerne for ejerskiftelånet, hvilket klagernes advokat protesterede over, idet skødet stadig havde præjudicerende retsanmærkninger. Efter en diskussion mellem instituttet og klagernes advokat af indholdet af retsanmærkningen meddelte instituttet den 12. december 1994 advokaten, at der forelå et rent tinglysningsmæssigt problem, som var opstået, idet ejer 1 på tinglysningstidspunktet ejede hele ejendommen, hvilket instituttet først efterfølgende var blevet bekendt med, og at instituttet havde taget initiativ til en relaksation. Den 21. december 1994 meddelte instituttet klagernes advokat, at tinglysningskontoret var blevet anmodet om at relaksere lånene. Der var efter instituttets opfattelse ingen grund til på daværende tidspunkt at annullere gældsovertagelsen, idet denne ikke var forpligtende for klagerne, medmindre handlen i sin helhed blev gennemført. Retsanmærkningen på skødet blev slettet den 30. januar 1995.

Klagerne nedlagde over for Ankenævnet påstand om, at instituttet ved at bevilge endelig gældsovertagelse pr. 1. december 1994 havde handlet ansvarspådragende og ifaldt erstatningsansvar. Instituttet påstod principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tage instituttets afvisningspåstand til følge. Nævnet fandt, at instituttet først burde have bevilget gældsovertagelse, da lånet på 485.000 kr. ikke længere ifølge tingbogen havde pant i klagernes ideelle anpart, hvilket efter det oplyste skete den 21. december 1994. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klagerne havde lidt noget tab ved, at de ifølge tingbogen hæftede med deres ideelle anpart for lånet på 485.000 kr. i perioden 1. december til 21. december 1994 og tog som følge heraf instituttets frifindelsespåstand til følge.