Afgørelse

Krav som følge af rådgivning om salg af værdipapirer

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav mod Danske Bank som følge af, at han blev rådgivet til at sælge nogle af sine aktier.

Sagens omstændigheder

Danske Bank har anført, at klageren i 2005 arvede en beholdning af værdipapirer på ca. 3 mio. kr. Banken bevilgede ham en kredit på 1,2 mio. kr., da han skulle indfri en gæld på 2,7 mio. kr. fra tidligere virksomhedsdrift samt betale et beløb til Skat. Ved at optage kreditten kunne han beholde en del af de arvede aktier og samtidig indfri sin gæld. Banken fik pant i klagerens aktier. Klageren har anført, at bankens sagsfremstilling ikke er korrekt – blandt andet var arven større.

Den 20. november 2005 havde klageren en beholdning af 3.700 stk. Novozymes B aktier med en kursværdi på ca. 1,2 mio. kr. Banken har anført, at klagerens investeringsrådgiver anbefalede klageren at sælge en del af aktierne for at sprede sin risiko. Han kunne på dette tidspunkt hjemtage en gevinst. Klageren besluttede at sælge 2.200 stk. Banken ydede rådgivning, når klageren anmodede herom. Han traf selv beslutning om køb og salg af værdipapirer.

Klageren har anført, at han senere blev anbefalet at sælge samtlige Novozymes B aktier. Han solgte yderligere 1.100 stk.

Banken har anført, at klageren i september 2006 på sin rådgivers anbefaling besluttede at sælge sin beholdning af Novo Nordisk B aktier. Han hjemtog da en gevinst.

Banken har oplyst, at klageren herefter foretog en række handler, der hovedsagelig blev gennemført gennem hans netbank.

Ved brev af 16. oktober 2011 udtrykte klageren overfor banken utilfredshed med rådgivningen vedrørende salg af ovennævnte aktier - samt at rådgiveren havde bekræftet, at aktieindkomst kunne modregnes i fremført virksomhedsunderskud, hvilket viste sig ikke at være tilfældet.

Ved brev af 20. oktober 2011 besvarede banken klagerens brev. Det fremgår heraf, at en del af klagerens midler også blev brugt til løbende nedbringelse af lån.

Ved brev af 11. december 2001 udtrykte klageren fortsat utilfredshed med rådgivningen.

Banken har oplyst, at værdien af klagerens depot pr. januar 2012 var ca. 60.000 kr.

Parternes påstande

Den 16. december 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale "erstatning for tab".

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han undrer sig over, hvorfor disse aktier pludselig var for dyre og hvorledes beholdningerne af disse aktier kunne være for stor.

Rådgiveren oplyste ikke om den ændrede risiko ved ombytning til aktier, som banken troede mere på. Aktier som var mere sikre.

Banken undervurderede Novo Nordisk B.

Banken skal yde erstatning for hans tab, da det ikke var nødvendigt at sælge værdipapirerne. Der stod 80.000 kr. på en konto.

Han undrer sig over, hvorfor banken ikke blot kunne lade ham være i fred og beholde aktierne i sit depot.

Aktier er en langsigtet investering. Det er ulogisk at sælge efter en måned på grund af kurtage og lavt afkast.

Markedsførende selskaber med høj indtjening er mere sikre end de aktier, som investeringsrådgiveren i stedet købte til ham.

Banken burde oplyse om, hvilke aktier, som den har i emission.

Han vil gerne se fremlagt aftalen om, hvorledes samarbejdet mellem ham og rådgiveren var.

Den uopfordrede salgsrådgivning var i strid med "MiFID"-reglerne, der skal beskytte investoren, samt med strategier for investering i aktier.

Tab grundet fatal skatterådgivning ønskes forhandlet med banken.

Danske Bank har blandt andet anført, at klageren har modtaget fyldestgørende rådgivning fra banken herunder om fordelene ved risikospredning.

Samarbejdet mellem klageren og rådgiveren fungerede således, at klageren kunne søge rådgivning, men det var ham selv, der traf beslutning om enhver værdipapirhandel. Dette beroede på en mundtlig aftale.

Bankens anbefaling er udtryk for forventningerne til en given kursudvikling, men ikke en indeståelse for, at disse ikke kan udvikle sig anderledes.

Klageren traf selv beslutningerne om at sælge sine Novozymes B og Novo Nordisk B aktier.

Banken har rådgivet korrekt om de skattemæssige konsekvenser af salg af aktierne.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – John Mosegaard, Jan Staal Andersen og Karin Duerlund – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at Danske Bank i forbindelse med klagerens investeringer har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Vi bemærker, at klageren måtte indse, at bankens rådgivning beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, samt at han selv måtte tage beslutning om køb og salg af værdipapirer og bære risikoen herved.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Vi finder ikke, at spørgsmålet om bankens ansvar for eventuel fejlagtig skatterådgivning kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Vi stemmer der for, at denne del af sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 2. Vi er i øvrigt enige med flertallet.

Efter stemmeflertallet får klageren herefter i det hele ikke medhold.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.