Afgørelse

Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med tegning af erhvervsevnetabsforsikring, hæftelse for lån, pantsætning af livsforsikring og bil mv.

Sagsnummer:	68 /2013
Dato:	04-10-2013
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Jan Staal Andersen, Morten Bruun Pedersen, Kjeld Gosvig Jensen og Jørn Ravn
Klageemne:	Afvisning - klage tidligere behandlet Udlån - hæftelse Pant - øvrige spørgsmål Forsikring - rådgivning
Ledetekst:	Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med tegning af erhvervsevnetabsforsikring, hæftelse for lån, pantsætning af livsforsikring og bil mv.
Indklagede:	Totalbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om ansvar for rådgivning i forbindelse med tegning af erhvervsevnetabsforsikring, hæftelse for lån, pantsætning af livsforsikring og bil mv.

Sagens omstændigheder

background:white">Ved brev af 5. marts 1996 til klageren bekræftede PFA Pension (PFA), at klageren havde tegnet en erhvervsevnetabsforsikring hos PFA med virkning fra den 21. februar 1996. Forsikringen blev tegnet gennem Totalbanken. Der henvises til sagsfremstillingen i sag nr. 146/2011, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren i perioden fra den 1. januar 2003 til den 1. september 2004 modtog halv ydelse fra erhvervsevnetabsforsikringen, mens klageren i perioden fra den 2. september 2004 til den 12. februar 2009, hvor han fyldte 60 år, modtog fuld ydelse fra erhvervsevnetabsforsikringen.

Den 23. februar 2011 indgav klageren klage over Totalbanken til Ankenævnet med påstand om, at Totalbanken skulle betale ham en erstatning svarende til tabet ved manglende modtagelse af fuld ydelse fra erhvervsevnetabsforsikringen fra 15. marts 2001, hvor han fik konstateret svær leddegigt og frem til han fylder 65 år. Klageren gjorde blandt andet gældende, at banken i sin rådgivning ved tegning af forsikringen havde lovet ham, at ydelsen fra forsikringen først ville stoppe, når han fyldte 65 år. Klageren gjorde endvidere gældende, at han ikke havde underskrevet en i sagen fremlagt tilmelding til ”Familiesikring Pension og Tab af arbejdsevne” dateret 21. februar 1996, der fremstod som underskrevet af klageren. Den 9. marts 2012 afsagde Ankenævnet følgende afgørelse:

”Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Totalbanken ved rådgivning af klageren i forbindelse med hans tegning af forsikring mod erhvervsevnetab begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet finder det herunder ikke godtgjort, at banken gav klageren tilsagn om, at forsikringen ville løbe frem til det fyldte 65. år.

…

Klagerens krav om udbetaling af fuld erhvervsevnetabsydelse fra den 15. marts 2001 vedrører fortolkning af forsikringsaftalen indgået med forsikringsselskabet, og en stillingtagen hertil falder uden for Pengeinstitutankenævnets kompetence. Klage herom kan i stedet indbringes for Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaardsgade 2, 1., 1572 København V.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.”

Klageren har i nærværende sag fremlagt en kendelse af 16. december 2002 fra Forsikringsankenævnet vedrørende en klage indgivet af klageren mod PFA. Sagen angik tab af erhvervsevne som følge af en skade i foden. Af kendelsen fremgår, at klageren fik medhold i, at PFA skulle betale ham fuld ydelse for tab af erhvervsevne i perioden fra den 1. november 2000 til den 1. juli 2001, med fradrag af allerede betalt halv ydelse for denne periode, mens Forsikringsankenævnet ikke fandt, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad efter den 1. juli 2001. Klageren har endvidere i nærværende sag fremlagt tilmelding til ”Familiesikring Pension gruppelivsforsikring”, der fremstår som underskrevet af klageren den 21. december 1995.

Klagerens tidligere samlever, S, havde et studielån i banken. Klageren har oplyst, at hans samliv med S ophørte den 17. december 2006.

Den 16. september 2008 fik klageren bevilget ret til overtræk på 5.000 kr. på sin lønkonto i banken frem til den 1. januar 2009. Banken fik samtidig håndpant i et ejerpantebrev på 120.000 kr. i klagerens bil samt i en ophørende livsforsikringspolice på 820.000 kr. hos PFA med udløbsdato den 12. februar 2009, til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren havde eller måtte få overfor banken. Banken har oplyst, at der var tale om fornyelse af eksisterende pant, og at banken efterfølgende frafaldt pantet i bilen, da banken blev opmærksom på, at bilen var sendt til ophug i januar 2007.

Klageren havde endvidere et lån i banken. Banken har oplyst, at der opstod en restance på lånet efter, at klagerens pension fra april 2012 ikke længere indgik på hans NemKonto i banken. I begæring til fogedretten af 6. september 2012 opgjorde banken restgælden på lånet til 119.733,72 kr. Fogedsagen blev berammet til den 9. januar 2013. Klageren har anført, at banken forsøgte at få ham til at blive væk fra retsmødet den 9. januar 2013. Banken har anført, at bankens medarbejder, M, modtog telefonisk besked fra fogedretten om, at mødet var aflyst/udsat, da begæringen ikke var forkyndt for klageren. M underrettede klageren telefonisk herom og anbefalede klageren at kontakte fogedretten for at afklare sagens status. Banken har oplyst, at mødet i fogedretten blev afholdt som planlagt med deltagelse af klageren.

Banken har fremlagt årsoversigter sendt til klageren pr. 31. december for årene 1996 til 2012.

Parternes påstande

Den 19. februar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Totalbanken skal tilbagebetale ”de penge som de har snydt mig for siden 2001.”

Totalbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at erhvervsevnetabsforsikringen ophørte, da han fyldte 60 år, i stedet for som anført i hans papirer ved det fyldte 65. år. Forsikringen blev tegnet den 21. december 1995, jf. tilmelding til ”Familiesikring gruppelivsforsikring”. Underskriften på tilmelding til ”Familiesikring Pension og Tab af arbejdsevne”, der er dateret 21. februar 1996, men som er stemplet modtaget hos PFA den 7. marts 1996, er falsk, jf. også at PFA’s svar vedrørende erhvervsevnetabsforsikringen er dateret den 5. marts 1996. Han burde have modtaget fuld forsikringsydelse fra den 1. november 2000, og bør modtage ydelsen frem til det fyldte 65. år, den 12. februar 2014, med tillæg af renter. Han har alene modtaget ydelse fra den 1. november 2004 til den 28. februar 2009. Han er ikke bekendt med grundlaget for udbetaling af ydelser i perioden fra den 1. november 2004 til den 28. februar 2009.

Han blev opmærksom på kendelsen fra Forsikringsankenævnet på et møde på hospitalet. På et møde i maj 2010 oplyste banken, at banken var bekendt med kendelsen fra Forsikringsankenævnet, men banken sendte ikke som lovet en kopi af kendelsen. Han fandt først kendelsen på nettet primo 2013.

Banken gav ham forkerte og vildledende oplysninger i forbindelse med samlivsophøret, hvilket påførte ham ekstraordinært store udgifter.

Banken har telefonisk bekræftet, at der i hans lån i banken indgik et studielån, som han havde skrevet under på, men som kun kunne gives til studerende. Han ønsker at se dokumentation for, at han skal hæfte for S’s studielån i banken. Han ønsker endvidere at se dokumentation for, at S har indfriet studielånet.

Banken tog pant i en bil og i en livsforsikring i forbindelse med kreditten på 5.000 kr. Banken vidste, at bilen var sendt til ophug. Bankens filialdirektør havde den 5. januar 2007 meddelt ham, at bilen var afmeldt/slettet som en del af bankens sikkerhed for et nyetableret lån, som han optog sammen med S. Bankens pant i livsforsikringen var ulovligt.

Banken forsøgte i telefonsamtale den 7. januar 2013 at få ham til at blive væk fra et retsmøde i fogedretten den 9. januar 2013. Banken ville tilsyneladende have en udeblivelsesdom. Han er ikke blevet væk fra noget møde i fogedretten.

Banken har opført sig meget chikanøst og ansvarspådragende overfor ham. Fogedretten har opfordret ham til at indklage banken til Ankenævnet for utilbørlig optræden og mange års chikane.

Totalbanken har blandt andet anført, at Ankenævnet allerede har behandlet klagerens indsigelser vedrørende klagerens erhvervsevnetabsforsikring. Bilaget tilmelding til ”Familiesikring Pension og Tab af arbejdsevne”, der vedrører erhvervsevnetab, og som klageren anfører ikke at have underskrevet, indgik i den tidligere klagesag. Disse forhold er således afsluttede. Bilaget tilmelding til ”Familiesikring gruppelivsforsikring” vedrører alene dækning ved død og er ikke relevant for klagesagen. Klagerens bemærkninger indeholder ikke nyt i forhold til Ankenævnets afgørelse af 9. marts 2012.

Der indgik ikke et studielån i klagerens lån i banken. Banken er ikke bekendt med, at klageren har eller har haft et studielån i banken. Banken har forsøgt at forklare klageren dette gentagne gange i efteråret 2012 og ved møde i fogedretten. Årsoversigterne for perioden fra 1. januar 1996 til den 31. december 2012 indeholder ikke studielån. Klagerens tidligere ægtefælle har haft et studielån i banken. Studielånet blev indfriet den 9. november 2010 og indgår ikke i klagerens gæld. Studielånet er klageren uvedkommende. Klageren hæfter ikke og har ikke hæftet for studielånet.

Ved etablering af kreditten på 5.000 kr. underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorved han deponerede bestående sikkerheder som sikkerhed for den nye kredit. Banken blev efterfølgende bekendt med, at bilen var afmeldt af klageren, uden at klageren havde underrettet banken. Banken tog dette til efterretning og frigav pantet i bilen. Klageren burde allerede i januar 2007 have underrettet banken om, at bilen var sendt til ophug. I det omfang, der var tale om en forglemmelse, burde klageren have underrettet banken i september 2008, da klageren underskrev håndpantsætningserklæringen. Der er ikke tale om nye sikkerheder, og forholdet har ikke medført en udgift for klageren. Banken er ikke enig i, at pant i en ophørende livsforsikringspolice skulle være ulovlig, hverken isoleret set eller i forbindelse med det efterfølgende ophør af pantet i bilen. Da forsikringen udløb den 12. februar 2009 uden at komme til udbetaling, har pantsætningen ikke længere relevans.

Banken har ikke forsøgt at få klageren til at udeblive fra mødet i fogedretten. M modtog telefonisk besked fra fogedretten om, at mødet var aflyst/udsat, da begæringen ikke kunne forkyndes for klageren. Fogedrettens notater på bagsiden af fogedbegæringen viser, at fogedretten overvejede at omberamme sagen på grund af manglende forkyndelse. M kontaktede klageren telefonisk den 7. januar 2013 og gjorde klageren opmærksom på aflysningen/udsættelsen. Klageren oplyste, at han ikke forstod udsættelsen, da han havde modtaget brev om mødet, og at han havde intentioner om at møde op. M anbefalede klageren at kontakte fogedretten for at få en afklaring af sagens stilling. M modtog senere samme dag oplysning om, at sagen ville sted som planlagt den 9. januar 2013. Banken har handlet korrekt ved at anbefale klageren at kontakte fogedretten med henblik på afklaring, således at sagen kunne gennemføres som berammet. Klageren udeblev ikke fra fogedretsmødet.

Banken har ikke ”snydt” klageren. Banken har handlet korrekt i de af klagen omhandlede forhold, som ikke har medført et tab for klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens krav om fuld erhvervsevnetabserstatning fra den 15. marts 2001 frem til det fyldte 65. år, herunder klagerens indsigelse om, at han ikke havde underskrevet den fremlagte tilmelding til ”Familiesikring Pension og Tab af arbejdsevne” dateret 21. februar 1996, blev behandlet ved Ankenævnets afgørelse af 9. marts 2012. Der er ikke grundlag for at genoptage denne sag.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Klagerens indsigelser om, at Forsikringsankenævnets kendelse af 16. december 2002 ikke er blevet opfyldt samt klagerens krav om udbetaling af fuld erhvervsevnetabserstatning fra den 1. november 2000 vedrører forsikringsaftalen indgået med PFA. En stillingtagen hertil falder uden for Pengeinstitutankenævnets kompetence. Klage herom kan i stedet indbringes for Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, 1., 1572 København V.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår de spørgsmål, der blev af-gjort ved Ankenævnets afgørelse af 9. marts 2012 i sag nr. 146/2011 og Forsikrings-ankenævnets kendelse af 16. december 2002.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i sagen.