Kurssikring.
| Sagsnummer: | 276/1988 |
| Dato: | 14-08-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I foråret 1988 ønskede klageren at omprioritere sin landbrugsejendom, hvorfor indklagedes Grenå afdeling indhentede tilbud fra kreditforeningen om ydelse af et kreditforeningslån på 2.296.000 kr.
På et møde i afdelingen den 24. maj 1988 drøftede klageren med en navngiven sagsbehandler i afdelingen spørgsmålet om indgåelse af kurskontrakt. Baggrunden herfor var den daværende usikre politiske situation som følge af, at en ny regering efter folketingsvalget den 10. maj 1988 endnu ikke var dannet.
Resultatet af drøftelsen blev, at klageren kurssikrede det nye kreditforeningslån til levering den 24. juni 1988.
I den mellemliggende periode steg obligationskurserne, hvorfor det blev dyrere at indfri de hidtidige lån i ejendommen.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning om kurssikring. Klageren har opgjort tabet til 63.140 kr.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om frifindelse imod betaling af et beløb på ikke over 23.693 kr.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han på tidspunktet for optagelsen af det nye kreditforeningslån ikke var inde i teknikken med indfrielse af lån, og at han ikke var klar over, at der heri var en kursrisiko, som til dels ville ophæve kursrisikoen på det tilbudte lån. Indklagedes medarbejders rådgivning omfattede ikke omtale af de g am le lån, og han blev derfor heller ikke gjort opmærksom på muligheden for at ophæve kursrisikoen ved at undlade kurssikring af det tilbudte lån. Han blev således først klar over, hvor dårlig rådgivningen havde været, ved lånesagens afslutning i august/september. Indklagedes personale har mundtligt overfor ham erkendt, at han er blevet dårligt rådgivet, men har i øvrigt afvist at dække hans tab.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at man på mødet den 24. maj 1988 alene fokuserede på risikoen for kursfald, og at det ikke blev drøftet, at indfrielsen af de eksisterende lån delvis ville kunne ophæve kursrisikoen på de nye lån. Et kursfald ville jo blot medføre, at det blev billigere at indfri disse lån. Klageren fik orientering om kurssikring ud fra den rentesituation, som den politiske situation måtte give anledning til, og valgte at kurssikre det nye lån mod kursfald. Det var på mødet med klageren blevet pointeret, at indklagede kun gjorde opmærksom på risikoen, og at klageren selv måtte træffe afgørelsen om, hvorvidt kurssikring skulle foretages.
At risikoen for kurstab delvis var elimineret, idet gamle lån skulle indfries, synes åbenbart, og manglende omtale heraf kan således ikke medføre et ansvar for indklagede.
Hvis klageren havde ønsket at eliminere risikoen også i den aktuelle situation, hvor han havde valgt at kurssikre det nye lån, kunne dette være sket ved etablering af leveringsforretning på de eksisterende lån. Sådanne leveringsforretninger kunne have været etableret for lån, på hvilke klagerens tab ved indfrielsen udgjorde i alt 23.693 kr., svarende til indklagedes subsidiære påstand. For de øvrige lån, på hvilke klagerens tab udgjorde i alt 22.601 kr., ville der næppe være blevet etableret leveringsforretning, da disse lån er baseret på obligationer, der sjældent omsættes.
På Ankenævnets forespørgsel har indklagede yderligere oplyst, at indgåelse af kurskontrakter ikke er forbundet med direkte omkostninger. Såfremt tinglyst pantebrev havde foreligget ved indgåelsen af kurskontrakten, ville lånet have kunnet udbetales til den aktuelle køberkurs. Da dette ikke var tilfældet, blev der etableret kurskontrakt på en måned svarende til ekspeditionstiden for tinglysning.
Den indirekte omkostning ved dette udgør et fradrag i kursen, som på det pågældende tidspunkt udgjorde 1/4 point kurspoint for en løbetid på en måned.
Kurskontrakten blev indgået til kurs 93 1/4.
Dette fradrag i kursen er uafhængig af størrelsen på det kurssikrede beløb og ville således være 1/4, hvadenten det var det fulde beløb eller kun en del af dette, der skulle kurssikres.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes rådgivning om kurssikring af det lån, som klageren havde optaget, findes ikke at kunne kritiseres.
Ankenævnet finder imidlertid, at den ydede rådgivning for at være fuldstændig og tilstrækkelig tillige burde have indeholdt omtale af, at kursrisikoen på det nye lån var delvis elimineret ved de eksisterende lån med en samlet restgæld på ca. 1,85 mio. kr., som skulle indfries af provenuet fra det nye lån. Indklagede findes, da rådgivningen ikke indeholdt sådan omtale, at have pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren.
Dette kan dog ikke medføre, at klageren kan kræve sig stillet, som om der ikke var sket kurssikring af nogen del af det nyoptagne lån. Klagerens påstand kan således ikke fuldt ud tages til følge.
3 medlemmer - Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen og Lars Pedersen - finder, at klageren bør stilles, som om der alene var sket kurssikring af den del af det nye lån, for hvilken kursrisikoen ikke i hovedsagen var inddækket i kraft af de allerede indestående lån, som skulle indfries. Disse medlemmer vil derfor skønsmæssigt fastsætte den klageren tilkommende erstatning til 45.000 kr.
2 medlemmer - Frank Poulsen og Per Overbeck - finder, at klageren må stilles, som om der var sket kurssikring af såvel det nyoptagne lån som i muligt omfang af de lån, som skulle indfries. Som følge af det af indklagede herom anførte stemmer disse medlemmer derfor for at tage indklagedes subsidiære påstand til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Inden 4 uger betaler indklagede til klageren 45.000 kr. med tillæg af rente i henhold til renteloven fra den 30. januar 1989, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.