Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indfrielse, forlig.

Sagsnummer: 265 /1992
Dato: 21-10-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Forlig - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indfrielse, forlig.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 3. december 1986 fra klagernes advokat til indklagede anmodede denne om at oplyse størrelsen på klagernes kautionsforpligtelse på et kautionslån ydet af indklagede. I forbindelse med indklagedes ydelse af lånet var deponeret et ejerpantebrev på nom. 127.000 kr. I skrivelsen af 3. december 1986 forespurgte klagernes advokat endvidere, om indklagede ville være villig til at udlevere ejerpantebrevet mod at modtage det nominelle beløb med tillæg af et års rente.

Indklagede oplyste herefter i skrivelse af 16. december 1986 til klagernes advokat, at klagernes kaution vedrørte et udlån, for hvilket kautionsforpligtelsen udgjorde 10.000 kr., hvortil kom at ejerpantebrevet tillige var deponeret til sikkerhed for en kassekredit, hvorfor frigivelse kunne ske mod yderligere betaling af 127.000 kr. + et års rente. Det oplystes samtidig, at debitorernes samlede gæld udgjorde 192.803,39 kr.

Ved skrivelse af 30. januar 1987 fra klagernes advokat til indklagede forespurgtes, om indklagede ville være villig til at kvittere kautionsforpligtelserne og udlevere ejerpantebrevet mod indbetaling af 127.000 med tillæg af et års rente, og 10.000 kr. Som svar herpå meddelte afdelingen i skrivelse af 3. februar 1987, at mod indbetaling af 127.000 kr. med tillæg af rente 8,5% i et år, eller 10.795 kr., samt 10.000 kr. vedrørende kautionsforpligtelsen, eller ialt 147.795 kr. ville ejerpantebrevet blive frigjort. I skrivelsen toges endvidere forbehold for rente 13% p.a. af det opgjorte beløb.

Den 26. februar 1987 fremsendte klagernes advokat herefter 149.075,88 kr. svarende til 147.795 kr. med tillæg af rente til 27. februar 1987 til indklagede på betingelse af, at han modtog ejerpantebrevet samt meddelelse om, at klagerne var løst fra kautionsforpligtelserne.

Den 4. marts 1987 meddelte indklagede derpå klagernes advokat, at klagerne var frigjort for kautionsforpligtelserne, ligesom ejerpantebrevet vedlagdes.

Ved klageskema af 27. april 1992 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale det tidligere indbetalte beløb med fradrag af 10.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de i forbindelse med påtagelsen af kautionsforpligtelsen på 10.000 kr. på kreditten gjorde indklagede opmærksom på, at klagerne ikke kunne garantere for mere. Senere accepterede indklagede overtræk og udsættelse med betaling af ydelser, uden at der blev givet meddelelse herom efter Bank- og sparekasseslovens § 41.

Indklagede har anført, at der med klagerne i 1987 er indgået en aftale om betaling af klagernes forpligtelser overfor indklagede. Indklagede finder ikke at have tilsidesat underretningspligten efter Bank- og sparekasselovens § 41, ligesom der ikke er holdepunkter for at antage, at ejerpantebrevet alene skulle ligge til sikkerhed for kautionen på 10.000 kr. Klagernes krav, der angår tilbagebetaling af et beløb, som er erlagt i urigtig formening om skyld, må iøvrigt anses for forældet efter forældelsesloven af 1908, § 1.

Ankenævnets bemærkninger:

Det tiltrædes, at klagerne må anses for i 1987 gennem deres advokat at have indgået en bindende aftale om betaling af deres forpligtelser overfor indklagede. Klagerne er herefter afskåret fra nu at rejse krav mod indklagede vedrørende indgåelsen af denne aftale, og et krav om tilbagebetaling af det i 1987 erlagte beløb må anses for forældet, jvf. forældelseslovens § 1.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.