Den 31. januar 1990 købte klagerne et fjernsyn og et videoapparat i en forretning. Klagerne underskrev i forretningen ansøgningsskema om et lån på 12.000 kr. ydet af indklagede. Af ansøgningsskemaet fremgår, at lånet ønskedes afviklet med 340 kr. månedligt i 48 måneder med første ydelse 1. marts 1990. Af ansøgningsskemaet fremgik i øvrigt:
"Dette ansøgningsskema anerkendes efter SPAREKASSENs udbetaling af lånebeløbet som gældsbrev og kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse i fogedretten, jvf. RPL § 478.
...
Sådan skal lånet tilbagebetales
Du vælger, om du vil tilbagebetale kontoen på 12, 24, 36 eller 48 måneder.
Ekspedienten kan fortælle dig helt nøjagtigt, hvor meget du skal betale hver måned.
Betalingsperiode | ||||
Beløb | 12 mdr. | 24 mdr. | 36 mdr. | 48 mdr. |
|
|
|
|
|
Den årlige nominelle rente udgør 19,2% og tilskrives hver måned med 1,6% af den til enhver tid værende restgæld incl. tidligere tilskrevne renter samt provision.
Ved oprettelse af kontoen beregnes oprettelsesgebyr således:
løbetid 1-24 mdr. kr. 300
løbetid 25-48 mdr. kr. 600 Evt. stempel jfr. lovgivning.
Oprettelsesgebyret samt stempel tillægges lånets hovedstol ved oprettelsen.
Lånevilkår
...
9. SPAREKASSEN er berettiget til at ændre vilkårene for kontoen, herunder at lade den for kontoen gældende rentesats regulere i overensstemmelse med ændringer i Nationalbankens diskonto, eller hvis den almindelige renteudvikling betinger dette.
10. For kontoen gælder i øvrigt SPAREKASSENs almindelige forretningsbetingelser."
Indklagede har oplyst, at den pålydende rente i hele lånets løbetid har været 24% p.a. med månedlig rentetilskrivning. En i forhold hertil korrekt ydelse ville have været 391 kr. månedligt. Den faktisk betalte ydelse på 340 kr. svarer til en rente på 15,99% p.a. Med en rente på 19,2% p.a. skulle ydelsen have været 360 kr.
Af kontooversigter tilsendt klagerne ultimo året er fremgået følgende oplysninger om lånets saldo:
31. december 1990 12.312,28 kr.
Indklagede har oplyst, at der i årene 1990-1992 er tilskrevet ialt 1.000 kr. i rykkergebyr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet vil være afviklet ved betaling af 48 ydelser à 340 kr.
Indklagede har under sagens forberedelse erklæret sig villig til at godtgøre klageren 48 x 51 kr. (391 kr. - 340 kr.), ialt 2.448 kr. Herudover har indklagede erklæret sig villig til at nedsætte renten til 15,99% p.a. Ankenævnet forstår dette således, at der er tale om rentenedsættelse for fremtiden. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede bør være forpligtet til at anse lånet for indfriet, når de har betalt 48 ydelser à 340 kr.
Indklagede har anført, at forlængelsen af lånets løbetid tillige skyldes, at oprettelsesgebyret på 600 kr. blev tilskrevet lånets saldo, ligesom der er tilskrevet rykkergebyrer med ialt 1.000 kr. Den forlængede løbetid har ikke medført et tab for klagerne. Klagerne burde endvidere på et tidligere tidspunkt have indset, at lånets ydelse ikke ville kunne afvikle lånets restgæld indenfor den resterende løbetid.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er i låneansøgningen oplyst, at renten på tidspunktet for lånets optagelse var 19,2% p.a., og indklagede har derfor - uanset den i låneansøgningen indeholdte rentereguleringsklausul - ikke været berettiget til gennem hele lånets løbetid at beregne sig en rente på 24% p.a. Endvidere var ydelsen også i forhold til en rente på 19,2% p.a. fastsat til et for lavt beløb, idet den med denne rente burde have været 360 kr. om måneden.
I den beregning, der er lagt til grund for den af indklagede tilbudte godtgørelse, er der ikke taget hensyn til renter af de - i forhold til en rente på 24% p.a. - for lidt betalte ydelsesbeløb. Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet, at klagernes gæld pr. 1. marts 1994 skønsmæssigt bør nedsættes med 4.000 kr., således at den herefter resterende restgæld i overensstemmelse med den øvrige del af indklagedes tilbud fra dette tidspunkt nedsættes til 15,99% p.a.
Som følge heraf