Afgørelse

Rådgivning om placering af pensionsmidler i aktiebaserede investeringsbeviser, depotplejeaftale.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i aktiebaserede investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1951, har en kapitalpensionsordning og rateopsparing hos indklagede. Til kapitalpensionsordningen er knyttet et individuelt depot.

Den 30. november 2000 var klageren til møde i indklagedes Sønderborg afdeling, hvor placeringen af pensionsmidlerne blev drøftet. Af en oversigt af 29. november 2000 fremgår, at der i depotet tilknyttet kapitalpensionen var investeringsbeviser i Egnsinvest afdeling 2 Danmark (aktiebaseret) for ca. 336.000 kr. og obligationer for ca. 94.000 kr. (6 % Nykredit 2011); kontant indestod ca. 460.000 kr. Kapitalpensionens samlede værdi var således ca. 889.000 kr. På ratepensionen indestod kontant ca. 9.000 kr.

På mødet blev udfærdiget et skema vedrørende klagerens "behovsafdækning og investeringsprofil". Heraf fremgår, at investeringshorisonten var mellem 5 og 20 år. Risikoprofil var ved afkrydsning angivet til at ligge mellem "accepterer mindre formueudsving (minimal risiko)" og "accepterer større formueudsving (en vis risiko)". Det fremgår, at indklagede anbefalede en placering med 30 % i danske obligationer, 10 % indeksobligationer og 60 % i danske og udenlandske aktier. Klageren valgte en fordeling med 35 % i danske obligationer, 15 % kontant og 50 % i danske og udenlandske aktier. Investeringen skulle endvidere ske "primært i investeringsforeninger, toneangivende aktier og obligationer uden konverteringsrisiko".

Det blev på mødet aftalt at købe for ca. 200.000 kr. i 7 % Nykredit 2032 samt for ca. 100.000 kr. investeringsbeviser i Egnsinvest Europa (aktiebaseret). Det aftaltes endvidere at etablere en depotplejeaftale.

Indklagede gennemførte efter mødet de aftalte placeringer.

Den 12. december 2000 fremsendte indklagede depotplejeaftale til klageren. Klageren underskrev aftalen den 15. december 2000. Af aftalen fremgår, at klagerens investeringshorisont var mellem 5 og 20 år; risikoprofilen var mellemrisiko. Aktivfordelingen var aftalt til 15 % kontant, 35 % danske obligationer og 50 % danske og udenlandske aktier. Endvidere fremgår, at kapital- og ratepensionsordningen investeringsmæssigt skulle betragtes under et. Indklagede påtog sig at efterse depotet hvert halve år, første gang i april måned 2001, idet indklagede efter hvert eftersyn ville udarbejde et forslag med en anbefaling. Af aftalen fremgår i øvrigt:

"Køb, salg og registrering

Køb eller salg af aktiver sker kun, hvis De har godkendt det forinden. Sparekassen har fuldmagt til at udføre de nødvendige registreringer af køb eller salg samt navnenoteringer. Sparekassen garanterer ikke et bestemt afkast af investeringerne. Sparekassen giver forslag ud fra forventninger til fremtiden, som kan vise sig ikke at holde. Loven fastsætter særlige rammer for pensionsinvestering."

Efter gennemgang af depotet foreslog indklagede ved skrivelse af 30. april 2001, at af pensionsordningernes kontantindestående på ca. 199.000 kr., svarende til ca. 23 % af den samlede værdi, kunne en del placeres i obligationer eller investeringsbeviser i danske obligationer. En beholdning af 6 % Nykredit 2011 på knap 90.000 kr. kunne omlægges til enten 7 % Nykredit 2032 eller 6 % Nykredit 2032. Klageren fulgte rådet og omlagde 6 % Nykredit 2011 papirerne til 7 % Nykredit 2032.

Efter, at indklagede den 24. oktober 2001 havde gennemgået klagerens pensionsdepot, fremsendte indklagede oversigt over afkastberegning for perioden 12. december 2000 - 24. oktober 2001. Oversigten viste et totalt afkast på -8,5%. Indklagede anførte, at det kunne overvejes at omlægge beholdningen af 7 % Nykredit 2032 (kursværdi ca. 288.000 kr.) til 6 % obligationer, da der måtte forventes større udtrækninger i 7 % obligationerne, der stod i kurs 101,62. Indklagede anbefalede at fastholde aktieplaceringerne, der siden gennemgangen pr. 30. april 2001 var faldet i kursværdi fra ca. 388.000 kr. til ca. 326.000 kr. Kontant indestod ca. 230.000 kr., og indklagede forespurgte, om nogle af disse midler skulle investeres.

Klageren valgte herefter at købe for ca. 79.000 kr. 6 % Nykredit 2019.

Efter, at indklagede den 30. april 2002 havde gennemgået pensionsdepotet, fremsendte indklagede depotafkastberegning for perioden 24. oktober 2001 - 30. april 2002. Beregningen viste et afkast på 1,4 %. Indklagede foreslog, at af ca. 298.000 kr., der indestod kontant, kunne der placeres midler i f.eks. 6 % Nykredit 2019 eller Sparinvest Danske obligationer.

Af en fremlagt depotfortegnelse dateret 9. maj 2003 fremgår, at pensionsdepotet fortsat indeholdt investeringsbeviserne i Egnsinvest afdeling Danmark og afdeling Europa. Kontant indestod ca. 627.000 kr. Det fremgår, at der den 9. maj 2003 havde været afholdt et møde med klageren, og at det efter en gennemgang af depotet blev aftalt at købe for ca. 250.000 kr. 4 % Nykredit 2015 og for 150.000 kr. i Sparinvest Danske obligationer.

Af de fremlagte oversigter fremgår følgende udvikling i den samlede værdi af klagerens pensionsordninger:

Klageren har i perioden foretaget indskud på pensionsordningen.

Værdien af klagerens investeringsbeviser har udviklet sig således:

Ved skrivelse af 8. august 2003 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion og anførte, at indklagedes medarbejdere på mødet den 30. november 2000 havde foreslået investering i aktier for 60 % og 40 % i obligationer, hvilket han protesterede mod. Dette havde affødt et nyt forslag med en placering med 50 % i aktier, 35 % i danske obligationer og resten kontant. Han havde tilkendegivet, at han ikke var tilfreds med dette forslag. Han havde på mødet spurgt, om han kunne regne med, at indklagede holdt løbende øje med værdipapirerne. Han fandt ikke, at indklagede havde levet op til sit ansvar efter depotplejeaftalen og havde løbende klaget over de tabene på investeringerne, som indklagede havde rådgivet ham om, men blot fået besked om, at han skulle "have is i maven". Indklagede burde yde en passende kompensation.

Ved skrivelse af 14. august 2003 anførte indklagede, at efter fastlæggelse af klagerens investeringsprofil og investeringshorisont på mødet den 30. november 2000 var aktivfordelingen af investeringerne blevet aftalt. Klageren var blevet orienteret om, at et afkast i en aktieplacering skulle ses over en længere tidshorisont, og at der kunne komme såvel positive som negative afkast i enkeltår. Indklagedes medarbejder havde oplyst, at depotplejeaftalen ikke var en aftale om løbende overvågning, men en aftale om periodisk eftersyn. Aktieplaceringerne foretaget via investeringsforeningen Egnsinvest blev løbende justeret af foreningens aktieforvalter ud fra daglige vurderinger af markedet. De senere omlægninger og geninvesteringer i depotet var foretaget efter depoteftersyn og var foretaget efter aftale med klageren. Indklagede afviste at yde kompensation.

Parternes påstande.

Klageren har den 25. august 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en kompensation på 60.000 kr. for hans tab i forbindelse med investeringer i aktier.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke har ydet en professionel rådgivning og således har pådraget sig et rådgivningsansvar over for ham.

Hvis indklagede havde reageret i tide og leveret en professionel rådgivning, havde han ikke lidt tab.

Indklagede har ikke levet op til depotplejeaftalen, selv om det på mødet på hans forespørgsel blev oplyst, at man holdt løbende øje med værdipapirerne.

På et møde den 25. juli 2003 oplyste indklagedes medarbejder, at han ikke havde været den heldigste kunde. Det er et tydeligt signal om, at medarbejderen vidste, hvad der var sket og ikke ubetinget kunne fralægge sig sit ansvar.

Indklagede har anført, at på mødet den 30. november 2000 blev klagerens investeringsprofil og investeringshorisonten fastlagt. Indklagede fremsendte i fortsættelse heraf depotplejeaftale, som klageren underskrev.

Efterfølgende er der sket opfølgning i henhold til depotplejeaftalen, og gen-/omplaceringer i depotet er foretaget efter aftale med klageren. På baggrund af klagerens investeringshorisont har indklagedes råd været at bibeholde de aktiebaserede investeringsbeviser i håb om et stigende aktiemarked.

Indklagede mener ikke at have pådraget sig et erstatningsansvar for den negative udvikling på aktiemarkederne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af depotplejeaftalen, som klageren underskrev den 15. december 2000, fremgår, at klagerens investeringshorisont var mellem 5 og 20 år, og at risikoprofilen var mellemrisiko. Aktivfordelingen af klagerens midler var aftalt til 15 % kontant, 35 % danske obligationer og 50 % danske og udenlandske aktier. Indklagede påtog sig at efterse klagerens depot hvert halve år, idet klageren efter hvert eftersyn ville modtage et forslag med indklagedes anbefaling.

Ankenævnet lægger til grund, at indklagede har opfyldt depotplejeaftalen, og det er ikke godtgjort, at indklagede har udvist fejl eller forsømmelser i denne forbindelse. Indklagede havde ikke efter aftalen pligt til løbende at overvåge klagerens depot og på grundlag heraf fremkomme med forslag til ændringer. Indklagede har således ikke pådraget sig erstatningsansvar over for klageren, hvorved bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes anbefalinger med hensyn til af placering af midler i aktiebaserede investeringsforeninger beroede på indklagedes vurdering af den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor klageren selv måtte tage beslutningen om investeringen og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.