Selvpensioneringskonto, varsel.
| Sagsnummer: | 28/1990 |
| Dato: | 17-05-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pensionskonti - overførsel
Selvpensioneringskonto - overførsel |
| Ledetekst: | Selvpensioneringskonto, varsel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1985 samt 1988 anmodede klageren indklagede om, at hans selvpensioneringskonto overflyttedes til et andet pengeinstitut. Indklagede afviste i begge tilfælde anmodningen.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at kontoen overflyttes til Sparekassen SDS, Horsens.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at da han første gang i december 1985 anmodede om overflytning, godkendte indklagede dette med et ars opsigelse. Da dette udløb, nægtede indklagede imidlertid at overflytte kontoen. Han henvendte sig igen 1. december 1988, men med samme resultat. Han er tidligere gået konkurs med et landbrug.
Klageren har endvidere henvist til, at en selvpensioneringskonto for så vidt er et forhold mellem klageren og skattemyndighederne. Han fik ved kontoens oprettelse oplyst, at fordelen ved at oprette en konto i et pengeinstitut frem for et forsikringsselskab var, at det var lettere at flytte fra et pengeinstitut. Han finder det i øvrigt urimeligt, at indklagede kræver et opsigelsesvarsel for overflytning.
Indklagede har under sagens forberedelse for Ankenævnet erklæret sig villig til at overflytte kontoen som ønsket, men med sædvanligt opsigelsesvarsel beregnet fra modtagelse af en ny overførselsanmodning. Baggrunden for, at indklagede tidligere havde afslået overførslen var den på det tidspunkt gældende praksis, men denne er efter Ankenævnets afgørelser i 1988 ændret. Indklagede fik først kendskab til disse afgørelser i foråret 1989. Da klagerens overførselsanmodninger fra 1985 og 1988 blev afslået, kan disse ikke nu danne grundlag for overførsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har i såvel 1985 som 1988 anmodet indklagede om at overføre den omhandlede selvpensioneringskonto. Henset hertil findes indklagede ikke berettiget til nu at kræve sædvanligt opsigelsesvarsel iagttaget for en overførsel til andet pengeinstitut, hvorfor
Indklagede bør inden 4 uger overføre klagerens selvpensioneringskonto hos indklagede til Sparekassen SDS, Horsens (nu Unibank). Klagegebyret tilbagebetales klageren.