Pantsætters krav om adgang til at investere kontant indestående på depotkonto, der var pantsat til sikkerhed for selskabs gæld, og krav om adgang til at overdrage depotkontoen til tredjemand.
| Sagsnummer: | 47 /2018 |
| Dato: | 18-10-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Michael Reved, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Pantsætters krav om adgang til at investere kontant indestående på depotkonto, der var pantsat til sikkerhed for selskabs gæld, og krav om adgang til at overdrage depotkontoen til tredjemand. |
| Indklagede: | Handelsbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om adgang til at investere kontant indestående på depotkonto, der var pantsat til sikkerhed for selskabs gæld, og krav om adgang til at overdrage depotkontoen til tredjemand.
Sagens omstændigheder
Klagerens nu afdøde far, F, var kunde i Handelsbanken. I 2009 stillede F sikkerhed over for banken i obligationer til en værdi af ca. 10 mio. kr. for et selskab, S’s, gæld i banken.
Ved sin død i 2013 efterlod F sig klageren og to andre livsarvinger (klagerens søster og bror).
I forbindelse med bobehandlingen blev værdipapirerne solgt, og provenuet blev indsat på en konto tilhørende boet. Af årsoversigt for 2014 fremgik, at der var et kontant indestående på 10.260.309,61 kr. på boets konto i banken. Indeståendet på kontoen blev udlagt til arvingerne med 1/3 til hver. I den forbindelse underskrev klageren den 4. december 2015 som pantsætter en erklæring om pantsætning af ”deponeret konto” nr. -375 (herefter depotkontoen) til sikkerhed for enhver forpligtelse, som S havde eller måtte få over for banken. Pantsætningen omfattede det til enhver tid indestående beløb på depotkontoen inklusive vedhængende renter. Af kontoudskrift sendt til klageren den 30. december 2016 fremgik, at depotkontoen havde et kontant indestående på 3.333.333,33 kr. pr. den 30. december 2015 og den 30. december 2016.
I juli 2016 anlagde klageren en retssag mod S om betaling af 3.333.333,33 kr. Ved dom af 2. januar 2018 blev S frifundet. Af dombogen fremgik bl.a.:
”… I 2009 deponerede [F] nominelt 10 millioner kr. i danske obligationer i Handelsbanken … I forbindelse med boopgørelsen blev indeståendet på sikkerhedskontoen udlagt til hver af arvingerne med 1/3. …
Denne sag angår spørgsmålet om sagsøger overfor sagsøgte kan opsige sin sikkerhedsstillelse for lånet i Handelsbanken i medfør af Danske Lov 1-23-15. …
Advokat … har forklaret, at … han var indsat som bobestyrer. … [F] har ikke overfor vidnet udtalt sig om, at depotet skulle opdeles. Efter [F’s] død havde vidnet møder med [klageren og klagerens bror], hvor disse gav udtryk for, at depotet skulle deles i 3. Dette var han helt indforstået med. Brødrene tog selv kontakt til Handelsbanken. …
Rettens begrundelse og afgørelse
… [F] deponerede – ved pantsætningserklæring af 29. august 2009 – 10 millioner kroner i danske obligationer som sikkerhed for sagsøgte, [S’s] gæld i Handelsbanken. … baggrunden herfor var, at [F] før sin død …. havde overdraget det sagsøgte selskab til sagsøgers søster … og at [F] stillede sikkerheden for at forhindre, at banken opsagde sit engagement med sagsøgte med en mulig lukning af virksomheden til følge.
Det lægges til grund, at denne mellem Handelsbanken og faderen aftalte pantsætning ikke ville kunne opsiges, idet banken i givet fald vil kunne opsige sit engagement over for sagsøgte og herved have mulighed for at realisere pantet.
Efter faderens død udlagde bobestyreren ved repartion ultimo 2015 værdier for mere end 25 millioner kroner til hver af de 3 arvinger herunder det pantsatte depot. Handelsbanken havde forinden tiltrådt, at depotet opdeles i 3 lige store dele. Sagsøger tiltrådte pantsætningen af sin 1/3 af depotet ved pantsætningserklæring af 4 december 2015 og indtrådte således i faderens sted.
Retten finder på ovennævnte baggrund ikke, at sagsøger har noget anerkendelsesværdigt formål til i medfør af D.L. 1-23-15 at kunne opsige sikkerhedsstillelsen. Sagsøgte vil derfor være at frifinde for sagsøgers påstand. …”
I e-mail af 19. januar 2018 til banken rejste klageren indsigelse mod, at han ikke havde mulighed for at investere depotets indestående, og at banken ikke havde besvaret tidligere henvendelser fra ham. Den 29. januar 2018 indgav klageren klage til Ankenævnet. Ved e-mail af 8. februar 2018 til klageren svarede banken blandt andet:
” … Jeg har vurderet dit forslag om at placere midlerne i værdipapirer … Da der er tale om et sikkerhedsdepot, har vi som bank jo en interesse i, at værdien ikke falder under de ca 3,3 mio. Derfor vil vi som udgangspunkt skulle have en ret til at effektuere et "stop loss" på samme niveau - og nok også gerne et højere niveau af praktiske årsager, der vi fx ikke har 24/7 overvågning, hvis der fx er investering i udenlandske papirer. … For at holde en min værdi på 3,3 skal der så være c25 aktier for ca 3,66 med 90 % værdi. Hvis du har mulighed for og ønske om at tilføre yderligere midler, så vil vi gerne arbejder videre med denne løsning. Ud fra en stringent juridisk betragtning mener jeg ikke, vi kan forpligtes til at skulle tilbyde løsningen, men indlån noget vi bærer videre i nationalbanken til negativ rente, så vi har også en interesse i, at det ikke står kontant, men jo dog med respekt for, at værdien af sikkerheden skal være intakt …”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Handelsbanken skal betale erstatning til ham.
Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uberettiget har afvist at lade ham investere depotkontoens indestående. Han er derved blevet afskåret fra at få et afkast i mere end to år. Banken har pådraget sig et erstatningsansvar for hans tab. Banken har ikke ydet ham kunderådgivning og investeringsrådgivning og har ikke kontaktet ham en eneste gang om investering af depotet efter den 4. december 2015. Det oprindelige depot, som F stillede, var ikke et kontant depot. Da F døde var der et afkast på depotet på ca. 260.309,00 kr. Han har adskillige gange kontaktet banken med spørgsmål om depotet, men har ikke fået svar. I e-mail af 8. februar 2018 ”tilbyder” banken, at han kan tilføre yderligere midler til det i forvejen låste depot. Banken kom endvidere med en slet skjult trussel om at opkræve negative renter.
Han har forgæves anmodet om at få flyttet depotet til en anden Handelsbanken afdeling.
I oktober 2017 spurgte han banken, om han kunne overdrage depotet til tredjemand. Det havde tidligere været på tale, at hans søster overtog depotkontoen. Banken svarede ikke, men har under klagesagen afvist, at han kan overføre depotet til tredjemand. Dette undrer ham, da banken allerede har overdraget depotet til tredjemand, da det blev udlagt til arvingerene i december 2015. Banken låser ham derved fast. Overdragelse til en tredjemand forringer ikke Handelsbankens stilling. Det har tidligere været på tale, at en af de øvrige arvinger skulle overtage to andele eller 2/3 af depotet.
Handelsbanken har anført, at der er tale om en sikkerhedsstillelse, som klageren havde arvet, på 1/3 af 10 mio. kr. Banken er ikke forpligtet til at tilbyde, at midlerne investeres i værdipapirer eller andre aktiver, idet et eventuelt kursfald eller andre værditab vil forringe værdien af sikkerheden. Banken har under klagesagen fremsat forslag til, hvordan og på hvilke vilkår en eventuel investering af det deponerede beløb kan finde sted. Klageren har dog ikke ønsket at drøfte dette. Banken tilbyder fortsat klageren en dialog om, hvordan midlerne vil kunne investeres uden at sikkerhedsværdien kompromitteres.
Banken har ikke varslet, at depotet skal have en negativ rente og har ikke planer herom.
Banken er ikke forpligtet til at lade kontoen overføre til tredjemand. Et debitorskifte kræver kreditors accept, hvilket banken for nærværende ikke ønsker at give.
Klageren har løbende fremsat ønske at få sikkerhedsstillelsen frigivet, men banken har ikke ønsket dette. Klageren fik ikke medhold i sagen mod S om udbetaling af beløbet.
Banken beklager, at klagerens henvendelse om investering fra slutningen af 2017 ikke blev besvaret, og at dialogen til tider ikke gik så stærkt, som klageren ønskede. Klageren har dog ikke lidt et tab på grund af bankens svartider.
Banken kan ikke tilpligtes at udskifte klagerens kunderådgiver.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerens nu afdøde far havde i 2009 stillet sikkerhed i obligationer til en værdi af ca. 10 mio. kr. over for Handelsbanken for et selskab, S’s, gæld til banken. I forbindelse med bobehandlingen blev værdipapirerne solgt. Klageren arvede blandt andet 1/3 af sikkerhedsstillelsen, der blev udlagt i en depotkonto nr. -375. I forbindelse med udlæg af sin arv underskrev klageren den 4. december 2015 som pantsætter en erklæring om pantsætning af depotkontoen til sikkerhed for S’s forpligtelser over for banken. Depotkontoen havde et kontant indestående på 3.333.333,33 kr. pr. den 30. december 2015.
Ankenævnet finder, at banken som panthaver i depotkontoen ikke er forpligtet til at acceptere, at det kontante indestående investeres i værdipapirer eller andre aktiver.
Ankenævnet finder, at banken som panthaver ikke er forpligtet til at acceptere, at klageren overdrager depotkontoen til tredjemand.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge banken at overføre depotkontoen til en anden af bankens afdelinger eller at tildele klageren en ny rådgiver.
Banken har under klagesagen fremsat forslag til, på hvilke nærmere anførte vilkår, banken vil være indstillet på at acceptere en eventuel investering af det deponerede beløb.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.